Er du en passioneret, faglært og engageret social- og sundhedsassistent, der ønsker at skabe udvikling, så er du måske vores nye kollega. Vi søger en faglig stærk social- og sundhedsassistent til Tornhuset, nærmere Tvillingehuset Brunsegårdsvej i Tommerup, – et sted, hvor du kan gøre en reel forskel for mennesker med autisme og psykisk udviklingshæmning. Så er du klar til at tage ansvar, udvikle dig fagligt og arbejde i et inspirerende og tværfagligt miljø, ja så har vi den perfekte stilling til dig!
Hvad kan vi tilbyde dig?
En fast stilling på 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider og arbejde hver anden weekend.
- En arbejdsplads, hvor vi tror på samarbejde, tværfaglighed og trivsel – vi hjælper hinanden til at blive de bedste versioner af os selv.
- Muligheder for faglig udvikling gennem kurser, intern/ekstern uddannelse og sparring med dygtige kollegaer.
- Et støttende og udviklende arbejdsmiljø, hvor du får ansvar og frihed til at udnytte dine kompetencer i et tæt og værdifuldt samarbejde med kolleger og eksterne sparringspartnere.
Hvorfor arbejde i Tvillingehuset? Hvis du er en ”stolt håndværker” og vil være en central medspiller i at sikre, at de mennesker der bor i Tvillingehuset, får de bedste sundhedsfaglige betingelser for et meningsfuldt liv, er det stedet for dig at ansøge om den ledige stilling
Tvillingehuset er et specialtilbud for 14 mennesker med autisme. Alle har en grad af udviklingshæmning og nogle med psykiatriske udfordringer. Deres støttebehov er varierende og vi arbejder ud fra en individuelt tilrettelagt autismepædagogisk tilgang, hvor den enkeltes ønsker og ressourcer er i centrum.
De fleste er tilknyttet vores §104 tilbud som er på matriklen, hvorfor vi arbejder tværfagligt og på tværs af de to afdelinger, Så har du overblikket og kan jonglere dine kvalifikationer og kompetencer på flere matrikler, er det også en vigtig faktor i at vælge os.
Vi dokumenterer i Nexus og har du et kendskab til systemet er du allerede godt på vej – ellers sikre vi dig at du bliver godt oplært via dine tætte kolleger og ansatte i Odense kommune
Dine opgaver inkluderer blandt andet- At anvende dine faglige kompetencer i et tværfagligt og innovativt samarbejde om hver enkelt beboers rehabiliteringsforløb.
- At være tovholder på sundhedsfaglige problemstillinger og sikre kvaliteten i pleje og behandling.
- At tage ansvar for at dine kollegaer er velinformerede om medicinsk behandling, herunder virkninger og bivirkninger.
- At deltage i tværfaglige netværksmøder, hvor du kan bidrage med din faglige viden og erfaring.
- Kan du bidrage med en motiveret og engageret tilgang, der ser muligheder frem for begrænsninger og ønsker at gøre en forskel for vores målgruppe.
- Brænder du for at arbejde med mennesker og ser mennesket i hvert individ, uanset udfordringer.
- Har kørekort og kan tage ansvar for transport af beboere ved behov.
- Har du lyst til at arbejde i et forandringsparat og innovativt team.
Så er du klar til at blive en del af vores arbejdsplads, hvor vi værdsætter faglighed, udvikling og menneskelige relationer?
Hvis JA – Så send din ansøgning og CV – vi glæder os til at byde dig velkommen til et team, der går all in for at skabe et godt liv for vores beboere!
Vil du vide mere? For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Ane Marie (Mie) Kristensen på tlf. 29 49 38 72 (holder ferie i uge 30+31).
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Det praktiske Ansøgningsfrist er dem 13. august 2026. Samtaler afholdes den 21. august 2026.