WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til Tvillingehuset Brunsegårdsvej
Odense Kommune - Assens
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til Tvillingehuset Brunsegårdsvej
Odense Kommune - Assens

Pædagoger til Tvillingehuset Brunsegårdsvej

Er du den faglige og samarbejdsvillige faglærte pædagog, der sammen med dygtige kollegaer har lyst og interesse i at blive en del af et specialiseret autismetilbud, hvor der er fokus på, at vi i fællesskab løser kerneopgaven, så vi sikrer at det enkelte menneske, i videst muligt omfang er aktør i eget liv.

Pædagogstillingerne er på 37 timer ugentlig med skiftende arbejdstider og arbejde hver anden weekend. Stillingernen ønskes besat fra 1. oktober 2026. Adressen er Tornhuset, Tvillingehuset, Brunsegårdsvej 51-55, 5690 Tommerup.

Om dig
Vi ønsker os kollegaer som kan arbejde i et struktureret miljø samtidig med, at det er kreativiteten til at finde de gode løsninger der er drivkraften blandt kollegaerne. Det er vigtigt at du kan arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor struktur, forudsigelighed og genkendelighed er nøglen, men du har modet til at udfordre tilgangen i samarbejdet med kollegaerne, så den kommer det enkelte menneske til gode.

Vi ønsker os kollegaer som er engageret og har lysten til at dele ud af hvad rygsækken er fyldt med af kvalifikationer og værktøjer, både gennem sparring med kollegaer, i supervisionsøjemed, og ikke mindst at tage imod muligheder for kurser og uddannelse, for at blive yderligere kvalificeret til at løse vores kerneopgave i samspil med de nuværende 20 kollegaer

Vi ønsker os kollegaer, som er stærk i dokumentation, da dette er vores stærke værktøj i fht faglig kommunikation omkring kerneopgaven. Vi dokumenterer i Nexus og er det uvant skal vi nok følge dig på vej ind i systemet.

Vi ønsker os kollegaer, der har kørekort, da det er en del af kerneopgaven at kunne følge det enkelte menneske til div. aftaler.

Hvem bor hos os
Tvillingehuset er et specialtilbud for 14 mennesker med autisme. Alle har en grad af udviklingshæmning og nogle med psykiatriske udfordringer. Deres støttebehov er varierende og vi arbejder ud fra en individuelt tilrettelagt autismepædagogisk tilgang, hvor den enkeltes ønsker og ressourcer er i centrum. De fleste er tilknyttet vores §104 tilbud som er på matriklen, hvorfor vi arbejder tværfagligt på tværs af de to afdelinger

Dette er en del af vores arbejdsplads
Vi ønsker en kultur, hvor man har modet til at sætte egne kompetencer i spil og flytte sig efter kerneopgaven

Faglig udvikling er en selvfølge, derfor løbende supervision og mulighed for autismepædagogisk opkvalificering. Vi holder os ajour med de nyeste tendenser inden for specialområdet, så vi altid kan være et skridt foran.

Vi er stærkest, når vi arbejder sammen i teams og har fokus på at finde fælles fodslaw

Tæt ledelse og kollegial sparring – vi hjælper hinanden, både når dagen går som smurt, og når det hele kører af sporet.

Humor (internt, selvfølgelig) – vi tager arbejdet seriøst, men med os selv knap så meget. Her er plads til grin og gode historier i personalegruppen.

Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere om Tornhuset og Tvillingehuset kan du søge på www.odense.dk og skrive Tornhuset i søgefeltet, eller du kan ringe til Ane Marie (Mie) Kristensen på tlf: 29 49 38 72 (holder ferie i uge 30+31).

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 13. august 2026. Samtaler afholdes den 20. august 2026.

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Ane Marie Kristensen Ane Marie Kristensen
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Assens
Telefonnr. 29 49 38 72
Ansøgningsfrist 13/08/2026
Valgt stilling