Social- og sundhedsassistent, aftenvagt, søges til Stenslundcentret, Odder Kommune
Stenslundcentret - Odder
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro
Social- og sundhedsassistent, aftenvagt, søges til Stenslundcentret, Odder Kommune
Hvem er vi?
Stenslundcentret er et plejehjem beliggende i Odder omkranset af både Odder gymnasium, en børnehave og et aktivitetscenter for bo- og beskæftigelse. Vi er et plejehjem med plads til 84 beboere fordelt i mindre teams. Vi favner bredt i sygdomme til den ældre beboer, men de fleste af vores beboere lever med demens eller kognitive udfordringer. Vi lægger stor vægt på det levede liv, og de aktiviteter som her følger med.
Stenslundcentret er en arbejdsplads, hvor tværfaglighed og personcentret omsorg er nøgleord i den pleje, som vi yder til de beboere, som bor ved os. Vi gør meget ud af, at det er beboernes eget hjem, som de bor i, og vi arbejder derfor målrettet imod at skabe det gode og trygge hverdagsliv – både for beboere, pårørende og vores ansatte.
Vi søger en social og sundhedsassistent, som brænder for at arbejde med den ældre målgruppe af borgere, og som vil være med til at understøtte vores slogan: ” Faglighed i hænderne, nærvær i hjertet, mennesket i fokus”
Vores forventninger til dig:
Du er uddannet social- og sundhedsassistent
Du arbejder primært i aftenvagt, hvor vagtstart enten er klokken 14 eller klokken 15
Du arbejder hver anden weekend i aftenvagt
Du har lyst til/interesse for at arbejde med ældre beboere
Du er god til at aflæse, og leve dig ind i og imødekomme andre menneskers følelser og behov
Du tager altid et individuelt udgangspunkt og arbejder personcentreret i din tilgang
Du tænker i muligheder, ser skæve vinkler i opgaveløsningen og har lyst til at gøre en forskel hver dag
Du bidrager aktivt til det faglige og sociale fællesskab
Hos os får du mulighed for:
At være medinddragende i din vagtplan
At skabe tryghed og livsglæde, så hverdagene bliver meningsfulde for vores beboere
At blive en del af en fagligt stærk og dedikeret medarbejdergruppe med fokus samarbejde og udvikling
At blive en del af et mindre team, så din primære arbejdstid er i kendte rammer – både kollegialt og beboermæssigt
At blive tilknyttet en mentor og en buddy, hvis fornemmeste opgave er at støtte dig i dine første ansættelsesmåneder