Job og Virksomhedsservice
Stillingen er under BPA-ordningen som stillinger opsat af Handicapformidlingen, BPA Support og Duos.
I Højbjerg, på hverdage kl. 8 - 17. Fuldtid med 4 faste vagter om ugen eller evt. delt på 2 stillinger af hver 2 faste vagter om ugen, men du skal kunne være fleksibel.
Jeg er kvinde primo 60’erne, usynligt fysisk handicappet men bl.a skade i skuldre og ryg efter trafikulykke og har tidligere gjort alt det selv, jeg nu har brug for din hjælp til. Har eget hus og have, er vegetar, har en udvikling æstetisk sans, er skabende, intellektuel og nysgerrig, har behov for orden og styr på tingene. Da tid for mig er lig med brug af kræfter, er det vigtigt, at du kan arbejde i et frisk tempo. Jeg bor tæt på Aarhus C og søger en hjælper, der ikke har lang transporttid.
Er du opmærksom på dine omgivelser, har god situationsfornemmelse og kan tage ansvar?
Er du god til at samarbejde som to tandhjul, der griber ind i hinanden, modtage information, forstå, huske og udføre instruktioner præcist? Kan du skifte mellem at være afventende og være handlekraftig - og vil du være tilpas med rollen som udfører for mig? Er du velbegavet og har god krops- og finger-motorik - er du visuel, kan se løsninger, er god til at overskue en situation og flere opgaver samtidig, har god koncentrationsevne, kan handle rationelt og effektivt og bruger dine øjne?
Kan du lide at bruge din krop og dine hænder til praktisk arbejde, at bage og lave grøn mad efter special-opskrifter, gøre rent og hænge vasketøj op med klemmer på tørresnor m.m. efter behov, være kreativ med dine hænder og være udendørs?
Nyder du et rent hus, orden og smukke omgivelser såvel inde som ude? Kan du lide at tage fat og lære nyt?
Har du prøvet at hjælpe med hårvask og påklædning?
Det er desuden afgørende, at du er velfungerende og præcis i alle former for kommunikation - mundtligt i forståelse, feedback og beskrivelse - skriftligt i hånden og på computer, herunder at du også har rigtig gode It-kompetencer og overblik, kan fungere som sekretær i mange opgaver og kan bruge Android smartphone og pc med Microsoft Office.
Du skal være ikke-ryger, minimum ca. 170 cm høj og mødestabil.
Jeg er smilende, opmærksom, reflekterende - og er du med på at gensidig god, klar og ærlig kommunikation er afgørende - og er du i god fysisk som mental form, kontakt med dig selv med gåpåmod og godt humør - så vil jeg meget gerne høre fra dig. Jeg kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i dejlige omgivelser og meget gerne en længerevarende ansættelse.
Praktisk info:
Løn 159,94 kr. i timen
Skriv en længere ansøgning i Word eller PDF, hvor du beskriver dig selv, hvad der har formet dig og betyder noget for dig, hvorfor du søger stillingen, hvilke erfaringer, kvalifikationer og interesser du har med dig fra alt i din tilværelse der matcher mine praktiske behov, samt din skolegang, uddannelse, ansættelser herunder også frivilligt arbejde i et CV med foto.
Oplys desuden:
Din alder og højde, din husstand (om du bor med kæreste/mand/børn).
Din fysiske adresse og dit mobilnummer - vær opmærksom på at blive kontaktet ved opkald!
Transport til arbejde hos mig; cykel eller bil?
Skriv om du søger fuldtids- eller deltids-stillingen, hvilke ugedage du kan arbejde i det oplyste tidsrum og evt. yderligere.
Hvornår du kan starte, om du har andre planer for fremtiden eller ønsker en flerårig ansættelse.
Send til lahjaelper@gmail.com
Jeg tager løbende kontakt / afholder samtaler. Søg derfor gerne snarest. Opslaget vil blive fjernet, når den rette er fundet.
Med venlig hilsen
Line
Ansøgningsfrist 10. august 2026
Ansættelsesdato 31. august 2026, - evt. med start oplæring i ugen før
Fastansættelse
| Firma | Job & Virksomhedsservice Følg |
| Kontaktperson | Line - |
| Arbejdsadresse | Værkmestergade |
| Postnr.: | 8000 |
| Kommune | Aarhus |
| lahjaelper@gmail.com | |
| Ansøgningsfrist | 10/08/2026 |