WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/08/2026
favourite-job-icon
Din mulighed for at blive nøgleperson i et mindre samfund – Læsø Børnehus søger en pædagog/pædagogmedhjælper
Læsø Børnehus - Læsø
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
favourite-job-icon
Din mulighed for at blive nøgleperson i et mindre samfund – Læsø Børnehus søger en pædagog/pædagogmedhjælper
Læsø Børnehus - Læsø
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedshjælper/assistent søges til Røde Kors Hjemmet i Løgstør, fortrinsvis aftenvagt.
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

Din mulighed for at blive nøgleperson i et mindre samfund – Læsø Børnehus søger en pædagog/pædagogmedhjælper

Læsø Børnehus søger en empatisk og relationskompetent medarbejder.

Vi ønsker, at du tiltræder 1. september 2026 eller snarest muligt. 
Stillingen er på 37 timer om ugen, og aktuelt søger vi en ny kollega til vores vuggestue.

Læsø Børnehus er en integreret daginstitution med børn i alderen 0-6 år. 
Børnehuset er Læsøs eneste daginstitution, og vi gør os derfor umage for at "stå på tæer" i vores pædagogiske tilgang og dagligdag.

Vi har en vuggestueafdeling med 22 børn og en børnehaveafdeling med 26 børn på nuværende tidspunkt, men vi har rammerne til at rumme alle de børn på Læsø, der ønsker at gå i Børnehuset.

Dit pædagogiske fokus vil primært være i vuggestuen, men vi laver aktiviteter og leg på tværs, og vi har fællespasning i ydertimerne. 
På den måde får du rig mulighed for at lære hele huset at kende og varetage forskellige funktioner.

Vi kan tilbyde dig et spændende job, hvor du bliver en del af vores dejlige børnehus. 
Her er tid og rum til nærvær, og vi har stort fokus på børnenes trivsel og deres indbyrdes relationer. 
Vi er en af de 17 kommuner, der netop er startet op i projektet "Alle børns dagtilbud", og har derfor et naturligt fokus på kvalitet og vores daglige faglige og organisatoriske tilgang.

Vi er optaget af at stille skarpt på både egen og kollegers praksis og få det bedste frem i os alle – børn som voksne.

Alle medarbejdere har været på uddannelse i neuropædagogik, som også understøtter arbejdet med vores værdier.

Læsø Børnehus er et hus med højt til loftet og masser af skønne faciliteter både ude og inde.

Vi bor skønt midt på Læsø.
Vi er meget glade for vores fire ladcykler, så vi kommer godt rundt på øen, og vi elsker at bruge Læsøs skønne natur.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er en fagligt stærk medarbejder, der er tydelig i ord, kropssprog og handling.
  • kan skabe og fastholde en tydelig struktur, hvor du tager ledelse af børnegruppen, og kan anvise og guide børnene samt tage ansvar for relationen.
  • er positiv, idérig og tager initiativ i hverdagens pædagogiske arbejde.
  • naturligt arbejder anerkendende og imødekommende og er oprigtigt nærværende og engageret – både i forhold til børn, forældre og kolleger.
  • er omstillingsparat og fleksibel og kan se dig selv i arbejdet med hele Børnehusets aldersgruppe.
  • ser muligheder frem for begrænsninger.
  • i det kollegiale samarbejde både bidrager til og giver plads til faglige refleksioner samt evner både at give og modtage konstruktiv feedback.

Vi er 14 medarbejdere, inklusive en køkkenmedarbejder til vores madordning. 
Arbejdstiden er fordelt mellem kl. 6.30 og kl. 17.00, fredag dog til kl. 16.30.

Vi har personalemøder efter fyraften ca. hver tredje uge.

Kan du se dig selv i ovenstående, og kan du se dig selv som en del af fællesskabet på vores dejlige ø, så hører vi meget gerne fra dig.

Ansøgningsfristen er den 6. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Vi indhenter børneattest.

Samtaler afholdes den 10. og 11. august 2026.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af Børnehuset, Karin Skov Jerup, på tlf. 98 49 14 78 / 23 82 63 51 eller på mail: kasj@laesoe.dk.

Du kan læse mere om Læsø Børnehus her:
https://boernehaven.laesoe.dk/

Ansøgning

Klik på "Ansøg" for at udfylde og sende din ansøgning. 
Alle felter markeret med * skal udfyldes. 
Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Firma Læsø Børnehus Følg
Kontaktperson Karin Skov Jerup
Kommune Læsø
Telefonnr. 23826351
Ansøgningsfrist 06/08/2026
Valgt stilling