Vil du have en central rolle i at sikre stabil drift i en af Danmarks største psykiatriske organisationer – og samtidig være med til at udvikle en mere ensartet og robust vagtplanlægning på tværs af afsnit?
Psykiatrisk Center København søger vagtplanlægger som trives med kompleks planlægning, hurtige prioriteringer og tæt samarbejde med både ledere og medarbejdere. Du bliver en del af et forholdsvist nyt vagtplanlægningsteam og får en vigtig rolle i at styrke vagtplanlægningen for de afsnit du får ansvaret for.
Stillingen er placeret på Bispebjerg Hospital, hvor vi nu er samlet i nye, moderne rammer omgivet af grønne områder.
Om stillingen Vagtplanlægning er en nøglefunktion med stor betydning for både patientforløb, arbejdsmiljø og økonomi. Derfor får du en central rolle i den daglige drift – og i arbejdet med at skabe gode, stabile og bæredygtige løsninger for afsnittene.
Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at styrke og standardisere planlægningsopgaven på tværs af centeret.
Hverdagen rummer både langsigtet planlægning og hurtige ændringer ved sygdom, fravær og akutte behov. Det kræver, at du trives i et miljø, hvor overblik, struktur og tæt samarbejde er afgørende – og hvor din indsats gør en reel forskel i driften.
Dine opgaver vil blandt andet være at:- Udarbejde grundplaner og vagtplaner, som overholder overenskomster og normtid
- Besvare spørgsmål omhandlende arbejdstidsplaner fra oversygeplejersker
- Registrere dagligt sygefravær, barsel osv. samt opdatere oversigt til leder over ferie, afspadsering, omsorgsdage mm.
- Dække akutopståede vagter
- Administrativ understøttelse i forbindelse med nyansættelse (kursustilmelding, oprettelse mm.)
- Deltage i teamarbejde omkring udvikling af fælles standarder og arbejdsgange for vagtplanlægningsopgaven, herunder udarbejdelse af analyser til brug for videre udvikling.
Vi søger dig, der:- Har flair for vagtplanlægning – gerne med døgnbemanding
- Har kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler
- Arbejder struktureret og selvstændigt med sans for detaljen
- Trives med koordinering og mange samarbejdsflader
- Er serviceminded, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
- Er nysgerrig og motiveret for at udvikle arbejdsgange
- Er omstillingsparat
- Kendskab til Optima er en fordel
Vi tilbyder- Introduktion og kursus i Optima
- Mentor ordning
- En central rolle i en vigtig driftsfunktion
- Mulighed for at få indflydelse på arbejdsgange og planlægningsprocesser
- Et specialiseret og fagligt stærkt miljø med tæt samarbejde
- En arbejdsplads præget af hjælpsomhed, engagement og fælles ansvar
- Mulighed for faglig udvikling og sparring i hverdagen
- Moderne arbejdsrammer på Bispebjerg Hospital med grønne omgivelser
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt, og opstartsdatoen aftaler vi sammen.
Du ansættes i henhold til overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. - 32.01.1, formentlig med indplacering som assistent eller specialist.
Ansøgningsprocedure: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Sanne Eskildsen på telefon 22 63 43 95.
Ansøgningsfrist er søndag d. 9. august 2026.
Vi holder samtaler den 13. og 14. august om formiddagen.
Om Psykiatrisk Center København Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Yderligere information kan findes på
http://www.psykiatri-kobenhavn.dk