Barselsvikariat – tiltrædelse snarest muligt og til udgangen af 2027
Vil du være med til at skabe sammenhængende og borgerinddragende forløb – og brænder du for sagsbehandling inden for hjælpemidler, kommunikationssager og boligindretning? Så er du måske vores nye kollega i Visitationen i Furesø Kommune.
Om os
I Visitationen arbejder vi med tillidsbaseret ledelse, høj faglighed og et stærkt tværfagligt fællesskab. Vi sagsbehandler ansøgninger om hjælp efter Servicelovens §§ 83–122 og har et tydeligt fælles mål: At understøtte borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv – hele livet.
Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens egne ressourcer, mål og motivation er omdrejningspunktet for indsatsen. Den nye ældrelov understøtter netop denne retning, og hos os er arbejdet med lovens intentioner allerede en integreret del af vores faglige praksis. Det betyder, at vi i høj grad fokuserer på helhedsorienterede forløb, der styrker borgerens selvstændighed. Ud over borgere i eget hjem, hjælper vi også yngre borgere, børn og borgere på bosteder og plejehjem.
Vores personalegruppe består af medarbejdere med terapeutisk, sygeplejefaglig og administrativ baggrund, og vi er organiseret i velfungerende teams med forpligtende samarbejde på tværs af fagligheder. Hos os er der kort vej fra idé til handling, og vi skaber resultater – også når vilkårene er komplekse.
Din rolle
Som visitator i hjælpemiddelteamet får du ansvar for sagsbehandling inden for primært hjælpemidler, kommunikationssager og boligindretning. Du bliver en vigtig del af helhedsvisitationen og får en hverdag, hvor både faglighed og samarbejde er i fokus.
Vi søger dig, der:
Vi tilbyder:
Som visitator er du en central aktør i kommunens arbejde med den nye ældrelov. Loven styrker fokus på borgerens selvbestemmelse, livskvalitet og sammenhængende indsatser, og du vil være med til at omsætte lovens intentioner til praksis i mødet med borgerne. Den rehabiliterende tilgang er en naturlig del af dette arbejde – du vil derfor indgå i faglige drøftelser og konkrete sagsforløb, hvor målet er at skabe løsninger, der understøtter borgerens egne ressourcer og muligheder for et selvstændigt liv.
Er det noget for dig?
Hvis du er blevet nysgerrig på os, vores organisation og vores ambitioner, er du meget velkommen til at kontakte:
Julie Søndergaard, hjælpemiddelvisitator, mobil 72163728 / jss@furesoe.dk
Kaja Bræmer, hjælpemiddelvisitator, mobil 72162475 / kbr1@furesoe.dk
Birgitte Werborg, leder mobil: 72 16 54 41 / brw5@furesoe.dk
Praktisk information
Ansøgningsfrist: 23. august 2026 kl. 23
Samtaler: Afholdes den 26.08.2026 og evt. 28.08.2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 – gerne før
Arbejdssted: Rådhuset, Stiager 2, Værløse (gratis parkering og S-tog lige til døren)
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
| Firma | Furesø Kommune Følg |
| Kontaktperson | Birgitte Pertou Werborg |
| Kommune | Furesø |
| Telefonnr. | +45 72 165441 |
| Ansøgningsfrist | 23/08/2026 |