Vil du være bindeleddet mellem barn, familie, skole og kommune – og være med til at sikre, at den positive udvikling fortsætter, når barnet vender hjem fra ophold på Julemærkehjemmet?
På Julemærkehjemmet Liljeborg tror vi på, at børn udvikler sig bedst i stærke fællesskaber. Hver dag arbejder vi for at skabe varige forandringer i livet for børn, der kæmper med ensomhed, mistrivsel, mobning, lavt selvværd og begyndende skolefravær. Nu søger vi en engageret opfølgningskoordinator, der vil være med til at bygge bro mellem barnets ophold på Liljeborg og det liv, der venter derhjemme.
Om Julemærkehjemmet Liljeborg:
Julemærkehjemmet Liljeborg er et af i alt fem Julemærkehjem i Danmark. Julemærkehjemmet Liljeborg ligger smukt i by- og naturskønne omgivelser i Roskilde. Hos os møder børnene et trygt fællesskab, hvor de gennem struktureret, forudsigelig og pædagogisk tilrettelagt aktivitet udvikler sociale, mentale og fysiske kompetencer gennem et 10 ugers ophold. Børnene bor på Julemærkehjemmet alle hverdage og er hjemme i weekenderne. Det er også med til at sikre den vigtige kontakt og samarbejde med barnets hjem gennem hele opholdet.
Familierne er en vigtig del af indsatsen, og vi arbejder tæt sammen med forældre, skoler, kommuner og civilsamfundet omkring barnet for at skabe de bedste betingelser for barnet – både under og efter opholdet. Vi ved, at det sikrer de bedste betingelser for en stærk brobygning, hvor den udvikling som barnet har opnået gennem 10 ugers ophold på Julemærkehjemmet kan fortsætte også efter endt ophold.
Som NGO og hjælpeorganisation er vi drevet af indsamlede midler. Derfor er alle medarbejdere med til at understøtte Julemærkefondens arbejde og være ambassadører for vores værdier: Fællesskab – Troværdighed – Udvikling – Engagement
Om stillingen:
Som opfølgningskoordinator får du en central rolle i arbejdet med at sikre, at den udvikling, barnet har opnået under opholdet, bliver understøttet og fastholdt efter hjemkomsten.
Du følger børn og familier under opholdet og i den efterfølgende opfølgningsperiode. Sammen med barnet, familien, skolen og relevante fagpersoner skaber du de bedst mulige forudsætninger for en god overgang til hverdagen.
Dine primære opgaver vil være at:
Derudover vil du indgå i arbejdet med at synliggøre Julemærkehjemmets indsats og styrke samarbejdet med kommuner og øvrige interessenter. Det kan blandt andet ske gennem oplæg, informationsmøder og vedligeholdelse af eksisterende samarbejdsrelationer. Det er vigtigt at du ser dig bidrage til den samlede opgave i opfølgningsindsatsen i tæt samarbejde med dine 3 opfølgningskoordinator kollegaer, pædagogisk døgnpersonale og du skal kunne se dig bidrage både til opfølgningsafdeling, dit pædagogiske team og på tværs af Julemærkehjemmene i Danmark.
Stillingen indebærer en del mødeaktivitet uden for huset, og der må forventes kørsel i forbindelse med skole- og netværksbesøg.
Om dig:
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder:
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt engagement og et fælles fokus på at skabe varige forandringer i børns liv.
Hos os får du:
Arbejdstid og løn:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne, men der må forventes enkelte aften- og weekendaktiviteter i forbindelse med forældredage, møder og arrangementer.
Ansættelse og lønindplacering efter overenskomst mellem Socialpædagogerne og KL efter anciennitet.
Som NGO drevet af indsamlede midler er vi ikke lønførende – til gengæld tilbyder vi et arbejde med stor mening, høj faglighed og mulighed for at skabe varige forandringer i børns liv. Derudover tilbyder vi forskellige personalemæssige fordele, herunder gratis frokostordning og mulighed for tegning af privat sundhedsforsikring.
Opfølgningskoordinator refererer til forstander.
Vigtige datoer:
Vi holder informationsmøde for interesserede i stillingen torsdag den 13. august kl. 16:00-17:00 på Baldersvej 3, 4000 Roskilde.
Ansøgningsfrist den 19. august 2026 23.59
Samtaler forventes afholdt den 26. august
Tiltrædelse den 1. oktober 2026
| Firma | Julemærkefonden Følg |
| Kontaktperson | Carsten Nowak Salomon |
| Kommune | Roskilde |
| Telefonnr. | 46 30 42 00 |
| Ansøgningsfrist | 19/08/2026 |