Er du en visionær og strategisk leder? Har du modet til at stå i spidsen for en afdeling i rivende udvikling, og trives du i et tværfagligt miljø med fokus på både faglig udvikling og effektiv drift? Så er du den cheflæge, vi søger til Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling og Hørecenter på Sjællands Universitetshospital.
Om stillingen
Som cheflæge får du ansvaret for den overordnede ledelse og strategiske udvikling af afdelingen i tæt samarbejde med chefsygeplejersken og den øvrige ledelsesgruppe. Du skal sikre en effektiv og høj faglig behandling af vores patienter, samtidig med at du arbejder målrettet mod at optimere afdelingsdriften, økonomien og det tværfaglige samarbejde.
På SUH leder ud fra fire fælles ledelsesværdier
Følgeskab – Du skaber engagement, involverer medarbejderne og bygger en kultur, hvor mennesker lykkes sammen om kerneopgaven.
Nytænkning – Du omsætter viden, data og erfaring til nye løsninger, der styrker kvaliteten, udvikler patientforløbene og bidrager til større lighed i sundhed.
Ordentlighed – Du leder med integritet, tillid og respekt. Du skaber psykologisk tryghed, tager ansvar og går forrest i en kultur præget af åbenhed og gensidig respekt.
Fællesskab – Du ser ud over egen afdeling og skaber stærke relationer på tværs af fag, afdelinger og sektorer, fordi de bedste løsninger opstår i samarbejde.
SUH´s strategiske retning
På Sjællands Universitetshospital skaber vi fremtidens sundhedsvæsen gennem høj faglighed, forskning, uddannelse og stærke fællesskaber. Vi arbejder målrettet for mere lighed i sundhed og ser hele mennesket i sammenhængende patientforløb på tværs af hospitaler, sektorer og geografi. Med mod, nytænkning og handlekraft udvikler vi nye løsninger, der styrker både patientbehandling, medarbejdertrivsel og et sundhedsvæsen, der vender sig ud mod samfundet.
Dine primære opgaver vil være
Om dig
Vi søger en cheflæge, der:
Om afdelingen
Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling og Hørecenter på Sjællands Universitetshospital er en moderne, forskningsorienteret og dynamisk afdeling, der varetager alle aspekter af øre-næse-hals-specialet for regionen med et optageområde på over 840.000 borgere. Afdelingen har en stærk faglig profil og er en vigtig aktør i både klinisk behandling og forskning.
Afdelingen har følgende faciliteter:
Vi har høje ambitioner for fremtiden og arbejder målrettet på at sikre, at vores patienter får den bedst mulige behandling, samtidig med at vi skaber et motiverende og udviklende arbejdsmiljø for vores medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale for lægelige chefer. Ansøger skal have været ansat som afdelingslæge eller i en tilsvarende stilling inden for det pågældende speciale i minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse. I særlige tilfælde kan der gives dispensation for ansøgere med mindre erfaring.
Frister og samtaler
Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag den 5. august 2026. Samtaler afholdes tirsdag i uge 33. Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Er du klar til at tage ansvaret for en afdeling i udvikling og skabe fremtidens behandling i tæt samarbejde med dedikerede kollegaer?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Trine Alstrup |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | 2051 7003 |
| tnal@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 05/08/2026 |