WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Teamleder til kortlægning af kildesystemer og integrationskrav
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Antal ledige jobs
190
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Teamleder til kortlægning af kildesystemer og integrationskrav
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Ungarbejder 15 -17 -årig til Børnehuset Lundegården
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
Ny
favourite-job-icon
🖌️ Vi søger flere malersvende – fordi vægge fortjener bedre end "det går nok" 😄
Entreprise-Gruppen ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Sygeplejerske til intensivt afsnit i Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Sektionschef for UA2
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Leder du efter ekstra timer til at supplere din indkomst?
STUDENTCONSULTING DANMARK ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Nye kollegaer med stærke styringskompetancer søges til nyoprettet CIO-kontor i IT-staben ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ved Lautruphøj 10 - Ballerup
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Områdechef til Sikkerhedssøjlen i Statens It
Statens It - Ballerup
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Vicedirektør til Statens It
Statens It - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/08/2026
favourite-job-icon
Bliv studentermedhjælper på Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 11/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper og tilkaldevikarer til Børnehuset Kærlodden
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Teamleder til kortlægning af kildesystemer og integrationskrav

NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig. Transformation er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.

Derfor er vi nu ved at opbygge en koncernfælles programorganisation ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation. Programmet skal i løbet af de kommende år være ca. 200 medarbejdere.

Programmet er organiseret i tre hovedspor:

  • Eksekvering som har ansvar for opbygning af en ny digital backbone samt gennemføre applikationsmigrering til den nye digitale backbone
  • Digitalt fundament som har ansvar for arkitektur, datamodel og -governance, sourcing og industrisamarbejde samt cybersikkerhed
  • Forretning som har ansvar for koordination og samarbejde med det operative niveau, efterlevelse af NATOs styrkemål og ikke mindst digital transformation af koncernen
Om stillingen

Kerneopgaven er at skabe et fuldstændigt, struktureret og vedligeholdt overblik over systemer, dataflows og grænseflader, og det kræver en profil, der brænder for netop dét.

Den rette kandidat er en person med en instinktiv trang til at katalogisere og dokumentere. Rollen indebærer teamledelse, men det vigtigste er den systematiske grundighed og evnen til at opbygge og vedligeholde en autoritativ oversigt med den disciplin, opgaven kræver.

Vi søger den faglige dybde, der gør forskellen mellem et overblik og et komplet overblik. Dine opgaver omfatter at:

  • Identificere og kortlægge samtlige relevante kildesystemer i den eksisterende systemportefølje
  • Afdække dataflows, grænseflader og afhængigheder mellem systemer
  • Definere og dokumentere integrationskrav i samarbejde med fagdomæner, arkitekter og udviklere
  • Sikre sporbarhed fra forretningsbehov til teknisk krav
  • Opbygge og vedligeholde en autoritativ oversigt, der kan fungere som beslutningsgrundlag for projektets arkitektur- og designfaser
  • Facilitere dialog med systemejere og interessenter på tværs af organisationen
  • Rapportere fremdrift, risici og åbne spørgsmål til projektstyregruppen


Din profil

Vi søger en person, der kan gennemføre en systematisk kortlægning af vores kildesystemer og definere kravene til integration af disse i et større IT-projekt.

Du har en akademisk baggrund og erfaring med at opbygge og vedligeholde komplekse overblik over systemer, data eller informationsstrukturer og har en metodisk og struktureret tilgang til kortlægning.

Du evner at identificere det, andre overser og har en forståelse for forskellen på et krav og et ønske, og vilje til at insistere på præcision.

Derudover har du en klar kommunikation med både tekniske og ikke-tekniske interessenter samt erfaring med eller evne til at drive tværgående opgaver i en organisation med mange parallelle spor.

Det er et plus

Hvis du er uddannet inden for informationsvidenskab, biblioteks- og informationsstudier, eller beslægtede fag med fokus på klassifikation, metadata eller informationsarkitektur og har erfaring med systematisk registrering, taksonomi eller datakatalogisering.

Hvis du har kendskab til enterprise-arkitektur, datastandarder og/eller NATO-rammeværk, erfaring med projektledelse i IT-projekter, herunder integration, migration eller systemkonsolidering samt erfaring med integrationsmønstre som API'er, ETL, event-baserede arkitekturer eller message queues.

Hvis du har erfaring fra forsvars-, sikkerheds- eller myndighedskontekst.

Vi tilbyder

  • En central rolle i et strategisk IT-projekt med stor organisatorisk synlighed
  • Et tværfagligt miljø med arkitekter, udviklere, domæneeksperter og standardiseringsfolk
  • Mulighed for at præge fundamentet for Digital Operativ Transformations IT-arkitektur
  • Du er med til at sikre, at data bliver et strategisk aktiv for Danmarks sikkerhed
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Københavnsområdet

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for sektionen Forretningstransformation Philip Engelholm på telefon +45 7221 7242.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094 (fraværende i uge 32-33. Her kan HR-konsulent Julie kontaktes på 3266 5848).

Ansøgningsfristen er den 23. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre

Firma Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Følg
Kontaktperson Madeleine Moltke Kæmsgaard
Arbejdsadresse Lautrupbjerg
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 40311094
E-mail 00310781@mil.dk
Ansøgningsfrist 23/08/2026
Valgt stilling