WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Medarbejder til dagcenter
Tønder Kommune - Tønder
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Medarbejder til dagcenter
Tønder Kommune - Tønder
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælper til aftenvagt på Plejecenter Digegården
Tønder Kommune - Tønder

Medarbejder til dagcenter

Vil du være med til at skabe meningsfulde dage for ældre borgere? Så søger vi på dagcenteret på Richtsens Plejecenter en engageret og initiativrig medarbejder, der har lyst til at gøre en forskel for borgere med behov for fællesskab, aktiviteter og støtte i hverdagen.

Dagcenteret er et tilbud til borgere med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer, hvor målet er at understøtte trivsel, livskvalitet og muligheden for at bevare et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv. 

Hvem er vi?

Richtsens Dagcenter er en del af Richtsens Plejecenter i Tønder. Her møder vi hver dag borgere med forskellige ressourcer, interesser og behov. Vi arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og muligheder og lægger vægt på nærvær, respekt, fællesskab og livsglæde.

Vi tilbyder en hverdag med aktiviteter, samvær og oplevelser, som bidrager til at styrke både de fysiske, psykiske og sociale ressourcer hos den enkelte borger. 

Hvad kommer du til at arbejde med?

Som medarbejder i dagcenteret bliver du en vigtig del af hverdagen for vores borgere, og dine opgaver bliver blandt andet, at

  • planlægge og gennemføre aktiviteter og tilbud for dagcenterets borgere
  • skabe rammer for fællesskab, trivsel og meningsfulde oplevelser
  • motivere og støtte borgerne i at deltage aktivt i hverdagen
  • bidrage med idéer til udvikling af dagcenterets aktiviteter og tilbud
  • samarbejde med kollegaer, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
  • have fokus på borgernes ressourcer, selvstændighed og livskvalitet.

Hvem er du?

Vi er nysgerrige på, hvad netop du kan bringe ind i vores dagcenter.

Måske er du ergoterapeut, fysioterapeut, pædagog, social- og sundhedshjælper eller har en helt anden relevant baggrund. Vi leder efter den rette person – ikke den rette titel.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med, eller interesse for ,arbejdet med ældre borgere
  • kan skabe relationer og møde mennesker med respekt og anerkendelse
  • er kreativ og idérig i forhold til aktiviteter og fællesskaber
  • har lyst til at arbejde rehabiliterende og med fokus på borgernes ressourcer
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god holdspiller
  • tør tænke nyt og bidrage til den fortsatte udvikling af dagcenteret.

Vi tilbyder

  • en spændende og alsidig stilling med mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne
  • engagerede kollegaer og et godt tværfagligt samarbejde
  • en arbejdsplads med fokus på faglighed, udvikling og trivsel
  • mulighed for at omsætte idéer til praksis og skabe aktiviteter, der gør en forskel for borgerne
  • en hverdag, hvor ingen dage er ens.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer pr. uge, men andet timetal kan aftales. Tiltrædelse er den 1. oktober 2026, eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karen Inger Refslund Andersen på tlf. 20 48 76 04.

Ansøgningsfristen er den 24. august 2026, og vi holder ansættelsessamtaler den 26. august 2026. Vi glæder os til at høre fra dig.

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Firma Tønder Kommune Følg
Kontaktperson Karen Inger Refslund Andersen
Kommune Tønder
Telefonnr. 20 48 76 04
Ansøgningsfrist 24/08/2026
Valgt stilling