Assisterende militærrådgiver ved den danske FN-mission i New York Har du indsigt i militærfaglige forhold og kendskab til FN’s fredsbevarende operationer, erfaring med militære og politiske processer på strategisk niveau og har du mod på en travl og omskiftelig hverdag i et internationalt miljø, hvor netværk og faglige kontakter er afgørende, så bør du søge stillingen som assisterende militærrådgiver ved den danske FN-mission i New York.
Om os FN-missionen i New York varetager danske udenrigspolitiske interesser i FN, herunder inden for sikkerhedspolitik, menneskerettigheder og udviklingsspørgsmål. Missionen ledes af den danske FN-ambassadør og dennes stedfortræder.
Der er lige nu ca. 50 medarbejdere – en blanding af fastansatte akademikere udsendt af Udenrigsministeriet og lokalt ansatte akademiske medarbejdere samt praktikanter. Antallet reduceres dog ifm. Danmarks udtræden af Sikkerhedsrådet med udgangen af 2026. Den assisterende militærrådgiver udsendes af Forsvarsministeriet, men administreres af Udenrigsministeriet. Den nærmeste chef er militærrådgiveren.
Du kan finde flere oplysninger om den danske FN-mission
her.
Om stillingen Forsvarsministeriet har en grundlæggende interesse i at have et godt kendskab til udviklingen og aktuelle drøftelser på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område ved FN-hovedkvarteret i New York. Danmark har også en interesse i at støtte arbejdet med forbedring og udvikling af FN’s fredsbevarende operationer og sikre bedst mulig effekt og ressourceanvendelse.
Som assisterende militærrådgiver skal du bistå militærrådgiveren med at yde militærfaglig rådgivning om emner, der drøftes i FN og FN’s arbejde, herunder de fredsbevarende indsatser, bl.a. til FN-missionens ledelse og hjemlige myndigheder. Derudover vil en stor del af dit arbejde bestå af at bidrage til udmøntningen af Forsvarsministeriets FN-pulje under Freds- og Stabiliseringsfonden. Gennem FN-puljen støtter Danmark FN’s arbejde med forbedring og udvikling af FN’s fredsoperationer.
Andre opgaver kan være dansk støtte til FN’s indsatser (f.eks. træning, kursusvirksomhed, transportstøtte, mm.,), nordisk samarbejde og samarbejde i NATO- og EU-kredsene og med FN-medlemsstater m.fl., rotation af udsendt dansk personel til FN’s fredsoperationer, håndtering af veteransager, sekundering af dansk militært personel til FN og deltagelse i politiske forhandlinger i FN.
Du vil som en del af stillingen skulle repræsentere Danmark repræsentant ved både sociale, repræsentative og faglige aktiviteter.
Om dig Vi forventer, at du har en relevant videregående akademisk uddannelse.
Du er analytisk skarp, har stærke skriftlige og mundtlige formidlings- og forhandlingsevner på både dansk og engelsk samt gode samarbejdsevner. Du kan arbejde selvstændigt, har en god sans for koordination og samarbejde, og kan skabe overblik og se sammenhæng på tværs af sagerne. Stillingen kræver, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye sager og skabe kontakt til samarbejdspartnere og interessenter.
Du arbejder desuden med en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet og kan prioritere og bevare overblikket i komplekse situationer. Du har godt kendskab til både aktuelle danske udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske prioriteter og til international politik og samarbejdet i FN. Du har endvidere flair for håndtering af sager med såvel politiske som militærfaglige hensyn.
Derudover har du gode diplomatiske evner, kulturel forståelse og udpræget talent for at skabe netværk.
Det er en fordel hvis du har solid, relevant erhvervserfaring fra tjeneste i enten Forsvarsministeriets departement eller i Forsvarskommandoen.
Ansættelsesvilkår Med en civil uddannelsesbaggrund, vil du blive ansat som specialkonsulent eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.
Du udstationeres under Udenrigsministeriets specialattachéordning og vil være underlagt Udenrigsministeriets instruktionsbeføjelser og oppebære et skattefrit udetillæg.
Du udstationeres i 3 år med mulighed for 1 års forlængelse.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET, og du skal opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Såfremt at du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Du kan evt. blive bedt om at lave et skriftligt produkt som led i processen, og du kan tillige også blive bedt om at tage en sprogtest i engelsk ved Forsvarsakademiet.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Der vil ske akkreditering inden tiltrædelse.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte militærrådgiveren på den danske FN-mission i New York, oberst Lene Lillelund (
leslil@um.dk).
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Personelkommandoen, HR-konsulent Rikke Frandsen tlf. 3266 5736.
Ansøgningsfristen er den 1. september 2026, og samtaler forventes at blive afholdt i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2027.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation (i PDF-format).
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed udviklinger opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge.