Er du stærk til salg – og motiveres du af at skabe de helt rigtige match inden for bygge-, entreprenør- og anlægsbranchen og rekruttering af specialister og ledelsesprofiler?
Hos Personale-huset oplever vi stor vækst, og derfor søger vi en kommerciel profil, som kan udvikle nye kunderelationer og samtidig drive rekrutteringsprocesser fra A-Z.
Vi er allerede en stærk samarbejdspartner inden for bygge-, entreprenør- og anlægsbranchen, men vores ambition er endnu større. Vi ønsker at udbygge vores position inden for rekruttering af både faglærte medarbejdere, funktionærer, specialister og ledelsesprofiler. Derfor søger vi en person, der både kan skabe forretning og rådgive virksomheder om den helt rigtige rekrutteringsløsning.
Din rolle
Du bliver ansvarlig for at udvikle din egen kundeportefølje og skabe langvarige relationer til virksomheder, hvor kvalitet og tillid er afgørende.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Opsøgende salg og udvikling af nye samt eksisterende kunder.
Salg af rekrutterings- og vikarløsninger.
Rekruttering af faglærte medarbejdere, funktionærer, specialister og ledelsesprofiler.
Search og headhunting via LinkedIn og eget netværk.
Kundemøder og behovsanalyser.
Interviews, personvurderinger og kandidatpræsentationer.
Kontrakter, onboarding og opfølgning.
Sparring med virksomheder om organisationsudvikling og rekrutteringsstrategi.
Vi forestiller os, at du
har erfaring med B2B-salg og relationsopbygning.
har erfaring med rekruttering – gerne også search og headhunting.
har et godt netværk inden for bygge-, entreprenør-, installations- eller anlægsbranchen.
motiveres af at skabe resultater og udvikle forretning.
arbejder struktureret og følger dine processer til dørs.
er tillidsvækkende og trives med dialog på alle niveauer – fra håndværkere til direktører.
har lyst til at være med til at udvikle et forretningsområde med stort potentiale.
Hos Personale-huset får du
Stor frihed under ansvar.
Mulighed for at præge virksomhedens udvikling.
En varieret hverdag med både salg, rådgivning og rekruttering.
Attraktiv lønpakke.
Mulighed for hjemmearbejde.
Et stærkt team med korte beslutningsveje.
Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt.
Om Personale-huset
Personale-huset er et specialiseret rekrutterings- og vikarbureau med fokus på bygge-, entreprenør-, anlægs- og installationsbranchen. Vi hjælper vores kunder med alt fra dygtige håndværkere til nøglemedarbejdere, specialister og ledere. Vores ambition er at være den foretrukne samarbejdspartner, når virksomheder skal finde de mennesker, der skaber resultater.
Er du klar til næste skridt?
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Susan Larsen på telefon 44144260.
Ansøg via knappen "Søg stillingen".
Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger via e-mail.
| Firma | Personale-huset ApS Følg |
| Kontaktperson | Susan Larsen |
| Arbejdsadresse | Klinteparksvej |
| Postnr.: | 2690 |
| Kommune | Greve |
| Telefonnr. | 44144260 |
| susan@personale-huset.dk | |
| Ansøgningsfrist | 03/09/2026 |