Om os
TEMcompany er en hurtigt voksende tech scale-up, der anvender banebrydende teknologi til at udvikle geofysiske scannere, som leverer præcise data om undergrunden til brugere over hele verden.
TEMcompanys innovative geoscannere skaber stor værdi ved at tilbyde avancerede teknologiske løsninger, der hjælper lokalsamfund, forskere og organisationer med at finde grundvand i nogle af verdens mest sårbare områder. Ved at give mennesker adgang til disse løsninger bidrager vi til mindre sårbarhed over for vandmangel, fremmer bæredygtig udvikling og arbejder for en fremtid, hvor adgang til rent vand er en mulighed for alle.
Vores mission er at give mennesker de rette værktøjer og den nødvendige viden til effektivt at finde og forvalte vandressourcer.
Hos TEMcompany leverer vi resultater, der overstiger vores størrelse. Vi er ambitiøse og lykkes, fordi vi engagerer os i vores arbejde og de projekter, vi er en del af.
Muligheden
Vi søger en struktureret og engageret lagermedarbejder, der vil være med til at sikre, at vores højteknologiske geoscannere når sikkert frem til kunder over hele kloden. Du bliver en central del af vores drift, hvor du har det daglige ansvar for, at ordrer plukkes, pakkes og sendes korrekt og til tiden. Da vi er en scale-up i hurtig vækst, får du stor indflydelse på at optimere vores lagerprocesser og præge din egen hverdag i et dynamisk miljø, hvor dit arbejde gør en direkte forskel for globale vandprojekter.
Vi leder efter dig, der:
· Har erfaring med lagerarbejde, herunder plukning, pakning og forsendelse.
· Arbejder systematisk med udpræget sans for kvalitet, detaljer og orden.
· Besidder gode IT-kundskaber og har nemt ved at sætte dig ind i lagerstyringssystemer.
· Trives i et tæt og tværfagligt samarbejde, hvor humøret er højt.
· Er proaktiv, løsningsorienteret og bevarer overblikket, når tempoet skifter.
· Kommunikerer på dansk og kan begå dig på engelsk.
Dine arbejdsopgaver:
· Plukning, pakning og kvalitetssikring af højteknologiske instrumenter og komponenter.
· Modtagelse, inspektion og elektronisk registrering af indkommende varer.
· Klargøring af internationale forsendelser, eventuelt håndtering af fragtdokumenter og toldpapirer.
· Løbende lagerstyring, lokationsstyring og deltagelse i status- og vareoptælling.
· Optimering af arbejdsgange og struktur på lageret i takt med virksomhedens vækst.
· Sikre et ryddeligt, sikkert og organiseret lagermiljø i hverdagen.
· Udarbejdelse, opdatering og vedligeholdelse af dokumentation.
· Ad hoc-opgaver på lageret.
Vi tilbyder:
· Fleksible arbejdstider og gode ansættelsesvilkår
· Frokostordning af høj kvalitet
· En aktiv personaleforening med mange arrangementer
· Dedikerede og støttende kolleger i et internationalt miljø
Frem for alt tilbyder vi meningsfuldt arbejde, hvor de løsninger, du er med til at levere, ofte forbedrer menneskers liv verden over.
Din ansøgning
I en separat, kort motiveret ansøgning beder vi dig fortælle om dig selv, din baggrund og hvorfor du ønsker at arbejde hos os. Dette kan også være en del af et udvidet CV.
Vedlæg venligst dit CV med relevante kvalifikationer og tidligere erfaring.
Ansøgningsfrist
Egnede kandidater bliver inviteret til samtale løbende. Send ansøgning, CV og eventuelle referencer til jobs@temcompany.com. Angiv ” Lagermedarbejder” i emnefeltet. Du kan læse mere om TEMcompany på www.temcompany.com.
| Firma | TEMcompany ApS Følg |
| Arbejdsadresse | Vester Søgårdsvej |
| Postnr.: | 8230 |
| Kommune | Aarhus |
| Ansøgningsfrist | 31/08/2026 |