Energisk, positiv og legende pædagogmedhjælper til Børnehuset Søhus Trivsel, udvikling, leg og nærvær er vigtigt for alle både børn og voksne, synes du også det, så se her: Børnehuset Søhus søger pr 1. oktober 2026, en pædagogmedhjælper med primær funktion på Mejserne, som er en stue med børn på dobbelt ressourcepladeser.Om dig:
- Du er moden og robust
- Du er god til at forstå og arbejde sturuktureret
- Du er stabil og engageret og har lyst til at lære nyt
- Du er omsorgsfuld, ansvarsbevidst og nærværende
- Du kan have overblik - også i en hektisk hverdag
- Du er smilende og udadvendt både over for børn, forældre og kollegaer
- Du har humor, masser af energi og et lyst sind
- Du kan og tør tage initiativ og kan handle på egen hånd
- Og du er musisk anlagt og kan du spille et instrument er det bestemt ikke en ulempe
Om os: Børnehuset Søhus er et integreret dagtilbud med 17 vuggestuebørn, 38 børnehavebørn, heraf 8 børn med autismespektrum og udviklingsforstyrrelser -som er på dobbelte ressourcepladser. Vores Børnehus ligger i den nordlige del af Odense med mange grønne områder, godt stisystem og Odense Kanal i overkommelig gåafstand.
Vi er et børnehus med gode fysiske rammer, så der er både plads til fysisk udfoldelse, samt ro og fordybelse. Vores personalegruppe er godt fordelt på både alder og køn, og vi prioriterer faglighed og godt arbejdsmiljø højt. Vi tør tænke nyt og forandre, og vi tør holde fast i det der virker.
Vi vægter højt at skabe udviklende og kvalitative læringsmiljøer, som lægger sig op ad Odense Kommunes fokusområder: Sproglig opmærksomhed, Dannelse og Tidlig indsats, Science og Teknologi, desuden arbejder vi målrettet med ”Fri for mobberi”. Vi arbejder i Søhus målrettet med NEST pædagogik og Mentalisering. Vi arbejder struktureret og vi positionerer os i hverdagen, men er også spontane og impulsive.
Vi vil gerne kendes på:
- at skabe tryghed, sjov, glæde og nærvær for det enkelte barn
- at skabe legende og udviklende læringsmiljøer
- at styrke barnets sproglige udvikling og dannelse
- at understøtte og styrke barnets sociale udvikling
- at understøtte børnenes motorik, selvhulpethed, fantasi, kreativitet og fordybelse
Som ansat bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring, dannelse og udvikling. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem PMF og Kommunernes Landsforening. Ønskes yderligere oplysninger, eller vil du gerne på besøg - er du velkommen til at kontakte leder:
Gitte Svane på tlf. 30 69 44 83.
Ansøgningsfrist 21. august. Samtaler forventes afholdt i uge i 35.