WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Materielansvarlig for Ny værnepligt ved FKO
Forsvarskommandoen - København
Antal ledige jobs
34
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Materielansvarlig for Ny værnepligt ved FKO
Forsvarskommandoen - København
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Projektleder til organisatoriske projekter i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Indkvarteringskonsulent til Center for Sprog og Integration
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Projektleder til digital information om affald i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Projektchef – Pharma & Life Science
Artelia A/S - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Banedanmark søger projektledere til store og komplekse infrastrukturprojekter
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 11/08/2026
favourite-job-icon
Projektleder til Kontor for Digitalisering i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren projektleder til Center for Digitalisering
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Projektleder til Digitalisering i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Bygherre til komplekse fængselsbyggerier
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Civilsamfundskoordinator til Rigshospitalet
Rigshospitalet - København

Materielansvarlig for Ny værnepligt ved FKO

Vil du spille en central rolle i materielimplementeringen i forbindelse med den nye værnepligtsmodel i Forsvaret og være med til at sikre, at rammer, processer og samarbejde fungerer i praksis?

Vi søger en sagsbehandler, der kan drive og koordinere materielimplementeringen i tæt samarbejde med Forsvarets myndigheder og styrelser.

Om os
Værnepligtsprogrammet ligger under UP staben i Forsvarskommandoen, hvor vi arbejder med Forsvarets samlede implementering af den nye værnepligtsmodel.

Vi er organiseret i en række projekter, gående fra implementeringen i de enkelte værn og kommandoer, til understøttelse af den ny model gennem etablissement, materiel, lovgivning, ligestillingsinitiativer, kommunikation, mv.

Programmet består lige nu af omkring 14 projektansvarlige, primært majorer og specialkonsulenter, med hver deres ansvarsområder.

Om stillingen

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en central del af et højt prioriteret projekt i Forsvarskommandoen. Som projektleder får du en nøglerolle i planlægningen, koordineringen og gennemførelsen af materielimplementeringen i forbindelse med den nye værnepligtsmodel i Forsvaret.

Stillingen giver dig mulighed for at arbejde tæt sammen med centrale aktører på tværs af Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø præget af samarbejde, ansvar og stor selvstændighed, hvor du bidrager til at omsætte strategiske beslutninger til konkrete og sammenhængende løsninger i organisationen.

Opgaven er tværgående og kræver, at du kan skabe overblik, struktur og fremdrift i et komplekst interessentlandskab. Du får en central rolle i at sikre sammenhæng mellem planlægning, anskaffelse og implementering af materiel på tværs af Forsvarets myndigheder. Fokus er på koordination, styring og fremdrift frem for traditionel linjeledelse.

Du indgår i et team sammen med en major og en kaptajn, som også arbejder med materielanskaffelser. Afhængigt af din profil og erfaring tilrettelægger vi i fællesskab opgaveporteføljen, så den bedst muligt understøtter både programmet og din faglige udvikling. Samtidig tilbyder vi gode muligheder for både faglig og personlig udvikling samt stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.

Primære opgaver:

  • Planlægning og koordinering af materielimplementering pba. programmet i hele Forsvaret.
  • Tæt samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om krav, løsninger og prioriteringer.
  • Koordination på tværs af værn, myndigheder og styrelser i Forsvaret.
  • Udarbejdelse af implementeringsplaner, milepæle og opfølgningsværktøjer.
  • Identifikation og håndtering af risici, afhængigheder og grænseflader.
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg og stabsnotater.
  • Bidrag til ensartethed og sammenhæng i implementeringen på tværs af Forsvaret.
Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med materielfaglig sagsbehandling og projektledelse fra en niveau II myndighed
  • kan arbejde struktureret med planlægning, fremdrift og opfølgning
  • trives i en koordinerende rolle med mange interessenter
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • er selvstændig, analytisk og løsningsorienteret
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og/eller har erfaring med større materielanskaffelser henholdsvis implementering.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Præstøgade ved Nordhavn i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende chef MJ Jan Jørgensen på telefon 4132 2209, alternativt materielansvarlige KN Christian Blom på telefon 2482 2168.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 30. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Firma Forsvarskommandoen Følg
Kontaktperson Stinne Strøjr Hansen
Arbejdsadresse Holmens Kanal
Postnr.: 1060
Kommune København
Telefonnr. 20239031
Ansøgningsfrist 30/08/2026
Valgt stilling