WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Vejleder til Jobvejledning Nord - HK Nordjylland
HK/Nordjylland - Aalborg
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Vejleder til Jobvejledning Nord - HK Nordjylland
HK/Nordjylland - Aalborg
Ansøgningsfrist: 15/08/2026
favourite-job-icon
Studievejleder til Aalborg Handelsskole
Aalborg Handelsskole - Aalborg
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
SPS-Rådgiver til vores team i Aalborg
Attrives - Aalborg
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedshjælper/assistent søges til Røde Kors Hjemmet i Løgstør, fortrinsvis aftenvagt.
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

Vejleder til Jobvejledning Nord - HK Nordjylland

Brænder du for at yde vejledning af høj kvalitet, der kan ruste vores medlemmer til det næste job?

Og har du lyst til at være en del af en stærk organisation, der har fokus på udvikling og fortsat høj medlemstilfredshed? Så er jobbet som vejleder i HK Nordjylland måske noget for dig. 

Jobbet og dine kompetencer
I rollen som vejleder afholder du samtaler med vores ledige medlemmer. Du holder både lovpligtige samtaler og frivillige karrierevejledningssamtaler – fælles for begge er fokus på høj jobeffekt. 

Vi leder efter dig, der har grundig viden om og erfaring med voksenvejledning og som kan holde individuelle, jobrettede samtaler med udgangspunkt i den enkelte lediges ønsker, behov og ressourcer. Du forstår at motivere og inspirere medlemmet med fokus på strategisk jobsøgning og kan skabe progression i samtalerne. Vi arbejder ud fra konceptet ”Den motiverende samtale” (MI). 

Vi arbejder samtidig med konceptet om personlig vejleder, hvor du følger medlemmet gennem forløbet og skaber kontinuitet i vejledningen. Derfor er det vigtigt, at du har stærke relationelle kompetencer og formår at skabe tillidsfulde relationer til medlemmerne. Du møder den enkelte med nærvær, forståelse og engagement og kan skabe en relation, der både motiverer, udfordrer og understøtter medlemmet i processen mod job eller nye muligheder.

 Du er nysgerrig på udviklingen på arbejdsmarkedet og konkrete jobåbninger i Nordjylland og kan bruge den viden aktivt i din vejledning. Du kan vejlede om kursus- og uddannelsesmuligheder inden for HK’s faglige område. Du har kendskab til lovgivningen om beskæftigelsesindsats og arbejdsløshedsforsikring eller har let ved at tilegne dig viden om de lovmæssige rammer og regler.

 Du trives i en samarbejdskultur med mange interne og eksterne samarbejdspartnere og kan bevare overblikket i en hverdag med arbejdspres. Du arbejder serviceminded, fleksibelt og med tydeligt fokus på opgaven.

 Du skal være indstillet på skiftende arbejdssteder mellem vores hovedkontor i Aalborg og lokalkontoret i Thisted, hvor der kan forekomme op til to ugentlige arbejdsdage.

 Det er væsentligt for din succes i jobbet, at du: 

·         ser muligheder sammen med medlemmet gennem en nærværende, motiverende og jobrettet vejledning

·         har stærke relationelle kompetencer og formår at skabe tillidsfulde relationer, der understøtter medlemmets udvikling og vejledningsforløb

·         er fortrolig med at vejlede både personligt, virtuelt og telefonisk

·         kan kommunikere professionelt på dansk og gerne på engelsk – både skriftligt og mundtligt

·         er bevidst om, at du varetager myndighedsansvar, der kræver høj grad af dokumentation

·         er teamorienteret og omstillingsparat i en hverdag, hvor kursen for dagen kan ændre sig

·         håndterer forskellige IT-værktøjer på erfarent brugerniveau

·         udviser stolthed over at være en del af HK og ved, at en stærk fagforening gør en positiv forskel.

 Vi tilbyder
Ansættelse i et team og en afdeling med motiverede, kompetente og engagerede kolleger i tæt samspil med vores centrale A-kasse. 

En arbejdsplads med en uformel atmosfære, hvor ansvar, faglig udvikling, samarbejde og socialt samvær vægtes højt. Vi prioriterer din faglige og personlige kompetenceudvikling højt og sørger naturligvis for, at du bliver godt klædt på til jobbet. 

Vi tilstræber en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.

 Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende HK-overenskomst.

 Tiltrædelse
Hurtigst muligt og senest den 1. oktober.

 Ansættelsessted
Ansættelse sker i HK Nordjylland, hvor du bliver en del af Jobvejledning Nord.

 Din primære arbejdsplads vil være på kontoret i Aalborg. Stillingen er dog delt mellem vores kontorer i Aalborg og Thisted, du skal derfor påregne at arbejde i op til to dage om ugen på kontoret i Thisted.

 Ansøgningsfrist
Onsdag den 20. august kl. 12.00. 

Søg stillingen vi HK's hjemmeside HK.DK/job  

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. august.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagchef Lars Odgaard på telefon 2875 1412 (kan kontaktes efter uge 32), koordinator/vejleder Annette Toft på telefon 3364 1381 eller tillidsrepræsentantsuppleant Simone Thrane Redder på telefon 3364 1352.

Firma HK/Nordjylland Følg
Arbejdsadresse Gartnervej
Postnr.: 9200
Kommune Aalborg
Ansøgningsfrist 20/08/2026
Valgt stilling