WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Kundeservicemedarbejder til Tønder Forsyning
TØNDER SERVICE A/S - Tønder
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Kundeservicemedarbejder til Tønder Forsyning
TØNDER SERVICE A/S - Tønder
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
SSA og SSH se her
Sommersted Plejehjem - Haderslev

Kundeservicemedarbejder til Tønder Forsyning

Kan du lide at hjælpe mennesker, skabe overblik og finde gode løsninger? Har du samtidig let ved at lære nye systemer og lyst til at være med til at udvikle måden, vi arbejder på? Så er du måske vores nye kollega. 

Hos Tønder Forsyning varetager vi vand, spildevand og affald/genbrug for kunder i Tønder Kommune. Kundeservice er kundernes indgang til virksomheden, og vi lægger stor vægt på at møde dem med høj faglighed, nærvær og god service. 

Nu søger vi en ny kollega til vores kundeserviceteam i Bredebro. 

Om jobbet 

Du bliver en del af en lille afdeling, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løser opgaverne i fællesskab. 

Dine opgaver vil blandt andet være at: 

  • besvare henvendelser fra kunder på telefon og mail 

  • løse administrative opgaver 

  • samarbejde med kolleger på tværs af organisationen 

  • sikre gode kundeoplevelser hver dag 

Du kommer også til at spille en vigtig rolle i udviklingen af kundeservice. Vi arbejder løbende med at forbedre arbejdsgange, udnytte nye digitale muligheder og gøre hverdagen lettere for både kunder og kolleger. Derfor forventer vi, at du byder ind med idéer, er nysgerrig på nye løsninger og aktivt bidrager til at udvikle måden, vi arbejder på. 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du: 

  • har erfaring med kundeservice eller lignende opgaver 

  • er imødekommende og god til mennesker 

  • har let ved at lære nye systemer og digitale værktøjer 

  • er nysgerrig og interesserer dig for, hvordan ting kan gøres smartere og enklere 

  • arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver 

  • trives med samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet 

Kendskab til forsyningsbranchen er en fordel, men ikke et krav. 

Vi tilbyder 

Du får en hverdag tæt på både kunder, kolleger og de løsninger, der får tingene til at hænge sammen. Vi er et sted, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor gode input bliver taget alvorligt. Derfor får du mulighed for at bruge både din erfaring, din nysgerrighed og dit blik for god service i praksis. 

Stillingen er på fuld tid, og arbejdsstedet er Håndværkervej 4 i Bredebro. 

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef og konstitueret affalds- og kundeservicechef Betina Skjønnemand på telefon 5117 9086. 

Ansøgning 

Send din ansøgning og dit CV til ansogning@tonfor.dk hurtigst muligt. 

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. 

Firma TØNDER SERVICE A/S Følg
Kontaktperson Betina Skjønnemand
Arbejdsadresse Håndværkervej
Postnr.: 6261
Kommune Tønder
Telefonnr. 51179086
E-mail bsk@tonfor.dk
Ansøgningsfrist 31/08/2026
Valgt stilling