Vil du være med til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet i EU? Er du udadvendt, netværksskabende og motiveres du af at finde løsninger med internationale partnere? Så læs mere her. Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i tæt samarbejde med relevante sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det drejer sig om cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser. Vores ambition er at integrere beredskab, krisestyring og resiliens på tværs af sektorer, så samfundet står stærkere – både i hverdagen og under kriser.
Ministeriet består af departementet og to styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.
Samfundssikkerhed og beredskab står også højt på EU’s dagsorden, blandt andet på baggrund af krigen i Ukraine og Niinistö-rapporten fra 2024. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har således ansvar for fire rådsarbejdsgrupper (cyber, civilbeskyttelse, resiliens og kritisk infrastruktur).
Vi søger nu en specialattaché til EU-repræsentationen i Bruxelles til at bidrage til opgaver relateret til de tre rådsarbejdsgrupper, der vedrører civilbeskyttelse, resiliens og kritisk infrastruktur – i tæt samarbejde med ministeriets specialattache på cyberområdet.
Om opgaverne Som attaché vil du være en vigtig del af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs varetagelse af EU-området, hvor du vil arbejde tæt sammen med kollegerne i København.
Konkret vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå af at:
- Repræsentere Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i Rådet.
- Rådgive, forberede og ledsage EU-repræsentationens ledelse i relevante sager og mødesammenhænge.
- Bidrage til smidig dialog med kolleger i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab samt andre myndigheder og ministerområder med vægt på policy, interessevaretagelse og fremdrift.
- Interessevaretagelse, herunder ved at skabe gode relationer med EU’s institutioner (navnlig Kommissionen, Den Fælles Udenrigstjeneste og Europa-Parlamentet) og de andre medlemslandes repræsentationer.
- Deltage i øvrige relevante workshops, møder, konference m.v. på vegne af departement og styrelser.
Du kan forvente et spændende, afvekslende og udfordrende job med en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Det er derfor nødvendigt, at du er fleksibel i forhold til både varierende arbejdstimer og arbejdsbyrden.
Om dig Vi forventer, at du har relevant videregående uddannelse på kandidatniveau samt flere års erfaring fra et ministerium eller en styrelse. Ideelt set har du erfaring fra Bruxelles og kender arbejdsgangene i EU’s institutioner og/eller erfaring med den danske EU-beslutningsprocedure.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Har kendskab til EU-samarbejdet og processerne nationalt og i Bruxelles.
- Har kendskab til civilbeskyttelse, resiliens og kritisk infrastruktur og interesse for at være med til at udvikle dagsordenerne.
- Er selvstændig, initiativrig samt god til at skabe relationer og opbygge netværk.
- Har indblik i internationalt samarbejde og internationale forhandlinger med fokus på interessevaretagelse.
- Har gode sproglige kompetencer på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt og eventuelt også på fransk
- Er struktureret og kan bevare overblikket og det gode humør, når tempoet er højt, også under et stort arbejdspres, herunder arbejdsdage og møder, der kan være væsentligt længere end i Danmark.
Ansættelsesvilkår Du udsendes som konsulent via Udenrigsministeriets specialattachéordning. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten) og indplacering vil ske som enten special- eller chefkonsulent. Der vil endvidere blive udbetalt et skattefrit udetillæg, som fastsættes på baggrund af leveomkostningsniveauet i Belgien.
Som ansat i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og kan opretholde en sådan sikkerhedsgodkendelse i hele ansættelsesperioden.
Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat fra 1. november 2026. Ansættelsen er som udgangspunkt tre år – med mulighed for forlængelse.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.
Vil du vide mere Har du lyst til at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Jarak Nexø Jensen på
raj@mssb.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelses- og udstationeringsvilkår, er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Mathilde Stentoft på telefon 21 44 42 52.
Sådan søger du Send din ansøgning med CV og uddannelsesbevis senest
den 18. august 2026 kl. 12:00. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge