WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/08/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent, kok eller køkkenfaglig medarbejder til Børnekompasset i Valby
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/08/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent, kok eller køkkenfaglig medarbejder til Børnekompasset i Valby
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent, kok eller cater til Rosenborgcentrets køkken
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Lions Neurocenter søger en dygtig madhåndværker med lyst til at skabe gode madoplevelser for borgere med erhvervet hjerneskade.
Lions Neurocenter - København

Ernæringsassistent, kok eller køkkenfaglig medarbejder til Børnekompasset i Valby

Vil du være med til at skabe madglæde for de yngste børn – og samtidig have stor frihed i dit arbejde?

Vi søger en engageret ernæringsassistent, kok eller anden køkkenfaglig medarbejder til vores produktionskøkken i Månehuset. Stillingen er på 30 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.

Om stillingen
Du bliver eneansvarlig for køkkenet i Månehuset, hvor du hver dag laver mad til 48 vuggestuebørn fordelt på fire stuer. Det betyder, at du har ansvaret for den daglige drift af køkkenet og stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag.

Du arbejder alene i køkkenet og skal derfor trives med et selvstændigt ansvar. Til gengæld bliver du en vigtig del af huset med et tæt samarbejde med de pædagogiske medarbejdere omkring børnenes måltider og hverdag. Derudover bliver du en del af et køkkenfællesskab med de øvrige køkkenmedarbejdere i Børnekompassets tre afdelinger, hvor der er mulighed for faglig sparring og videndeling.

Arbejdstiden kan ligge i tidsrummet mellem kl. 6.30 og 15.00.

Dine opgaver

  • Lave morgenmad, frokost og mellemmåltider med fokus på smag, kvalitet og ernæring
  • Planlægge madplaner og bestille varer
  • Varetage egenkontrol og sikre høj køkkenhygiejne
  • Klare opvask og lettere rengøring i køkkenet
  • Samarbejde med det pædagogiske personale om gode måltidsoplevelser.
Hvem er vi?
Børnekompasset er en integreret daginstitution med tre matrikler i Valby og produktionskøkken på alle adresser. Vi ser måltidet som en vigtig del af børnenes trivsel, læring og fællesskab. Vi arbejder med høj økologiprocent, sæsonens råvarer, bæredygtighed, mindre madspild og hjemmelavet mad fra bunden. Vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger og Københavns Kommunes retningslinjer.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet ernæringsassistent, kok eller har tilsvarende erfaring
  • kan lave velsmagende mad til mange mennesker
  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • har fokus på kvalitet, smag og gode råvarer
  • har hygiejnebevis og erfaring med egenkontrol
  • kan anvende IT til indkøb og menuplanlægning
  • har lyst til at være en del af hverdagen i et hus fyldt med børn
Hos os får du

  • et moderne produktionskøkken
  • stor selvstændighed og ansvar for dit eget køkken
  • ingen aften-, weekend- eller helligdagsarbejde
  • et tæt samarbejde med engagerede pædagogiske kolleger
  • faglig sparring med de øvrige køkkenmedarbejdere i Børnekompasset og klyngens køkkennetværk
  • kurser i Kvantum samt løbende kompetenceudvikling gennem bl.a. Meyers Madhus
Løn og ansættelse
Stillingen er på 30 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ansættelse kan være pr. 1. september 2026, 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jesper Juhl på 21 33 68 64.

Søg via linket senest tirsdag den 18. august 2026
Vi afholder samtaler løbende.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Jesper Juhl
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 21 33 68 64
Ansøgningsfrist 18/08/2026
Valgt stilling