Vil du arbejde med neuropsykologi, når det virkelig gør en forskel? Trives du i et stærkt tværfagligt miljø, hvor faglighed, udvikling og kollegial sparring går hånd i hånd? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en engageret neuropsykolog til en fast stilling på Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader på Bodil Eskesen Center.
Om stillingen Du bliver en del af en stor og velfungerende neuropsykologgruppe med i alt ni neuropsykologer samt et team bestående af audiologopæder, socialrådgivere og krisepsykolog (psyksoclogo-teamet). Herudover vil du have tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, fys- og ergoterapeuter m.fl. i det patientnære rehabiliterende arbejde. Stillingen er primært tilknyttet vores sengeafsnit, hvor vi varetager højt specialiseret hospitalsbaseret neurorehabilitering af patienter med moderate til svære erhvervede hjerneskader. Der vil desuden være mulighed for ambulante opgaver.
Vi modtager patienter med blandt andet stroke, traumatisk hjerneskade, anoksisk hjerneskade og neuroinfektioner mm. Som neuropsykolog får du en central rolle i den tidlige rehabilitering, hvor du bidrager med neuropsykologiske vurderinger, rehabiliterende interventioner, rådgivning af pårørende og tværfaglig sparring omkring patienternes videre forløb.
Vi tilbyder- En spændende og alsidig stilling med høj faglighed og stor variation.
- Et stærkt neuropsykologisk fagmiljø med gode muligheder for sparring og vidensdeling.
- Tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, terapeuter, logopæder og socialrådgivere.
- Moderne rammer i Bodil Eskesen Center og en afdeling i fortsat udvikling.
- Supervision, kompetenceudvikling og gode muligheder for autorisation og specialistuddannelse.
Vi søger en kollega, som…- er cand.psych. med interesse for klinisk neuropsykologi.
- har erfaring med neurorehabilitering eller neurologi.
- helst med klinisk praksisuddannelse, meget gerne specialist i klinisk neuropsykologi eller under specialistuddannelse.
- arbejder selvstændigt, er fagligt nysgerrig og trives i et tværfagligt samarbejde.
- møder patienter, pårørende og kolleger med engagement, nærvær og godt humør.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:- Neuropsykologiske vurderinger og udredninger – både bedside og ambulant
- Vurdering af konfusionstilstand og bevidsthed
- Neurorehabiliterende interventioner
- Rådgivning og psykoedukation til patienter og pårørende
- Deltagelse i tværfaglige konferencer og møder med kommuner og samarbejdspartnere
- Dokumentation og journalføring
- Undervisning, supervision og faglig udvikling efter interesse og behov.
Praktisk information Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ønsket tiltrædelse 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner - 33.01.1.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende neuropsykolog Nadia Falcon Bærnthsen på telefon 22 36 13 84.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 18. august 2026 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 34 eller begyndelsen af uge 35.
Vi glæder os til at høre fra dig.