Kunne du tænke dig at være en del af et administrativt team med ansvar for at understøtte PsykInfos daglige arbejde?
PsykInfo søger en administrativ medarbejder, der både evner og trives i en bred rolle, hvor service, koordinering og praktiske opgaver går hånd i hånd.
Dine nøgleopgaver
Vi forventer, at du har
Dine kompetencer
Du får fast arbejdsplads i receptionen i PsykInfos lokaler i Næstved, men det er vigtigt, at du er parat til efter behov at arbejde på PsykInfos anden lokalitet i Roskilde.
Vi tilbyder
PsykInfo er en arbejdsplads, hvor aktivitetsniveauet er højt og der er mange forskellige faglige opgaver. Du får 16 engagerede og dygtige kollegaer med forskellige kompetencer og plads til udvikling og initiativ.
God humor, en uformel omgangstone og hjælpsomhed er en naturlig del af vores hverdag.
Som administrativ medarbejder vil du indgå i et team med vores administrative medarbejder i Roskilde, administrativ koordinator og leder, der samarbejder tæt om at binde organisationen sammen og i fællesskab løfte de administrative opgaver.
Stillingen er på 25-30 timer om ugen (vi taler om, hvad der passer dig bedst), hvor arbejdstiden på torsdage, i forbindelse med evt. fremmøde i Roskilde kan vare til kl. 18.
Ansøgningsfrist er 26. august 2026. Der er 1. samtaler 2. september og 2. samtaler 14. september. Yderligere information fås hos leder af PsykInfo Anne Mette Billekop på 40 36 53 78 eller 70 25 02 60.
Om PsykInfo
PsykInfo - Kompetencecenter for Recovery er en fælles enhed på Midt- og Vestsjællands Hospital, der har åbne borgernære tilbud så som rådgivning og arrangementer samt løser udviklingsopgaver og faciliterer processer inden for recovery, peerstøtte, afstigmatisering og brugerinddragelse.
Med specialviden og indsigt i forskning er PsykInfo med til at udvikle recoveryorienteret praksis i psykiatrien, bl.a. gennem undervisning og konkrete indsatser i samarbejde med psykiatriske enheder. PsykInfo driver herudover tilbud og udvikler projekter i brobyggende samarbejde med eksterne partnere på tværs af sektorer – formålet er at styrke recoveryprocesser hos regionens borgere.
Læs meget mere om PsykInfo på www.mvhospital.dk/psykinfo
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Anne Billekop |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Næstved |
| Telefonnr. | 70 25 02 60 |
| ambi@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 26/08/2026 |