Vil du være med til at drive og udvikle et højt specialiseret mikrobiologisk laboratorium og har du solid erfaring med klasse III mikroorganismer? Så er du måske vores kommende kollega.Jobbets indhold Du skal i samarbejde med sektionslederen være med til at udvikle det bakteriologiske laboratorium og rådgive læger og andet sundhedspersonale om analysevalg og tolkning af svar. Du vil indgå i afdelingens lægefaglige gruppe i bagvagtsfunktionen i dagtid, samt i undervisningen af afdelingens kursister og øvrige personale.
Vi forventer at du deltager i relevante internationale møder og etablerer samarbejder ud af SSI, både nationalt og internationalt.
Din baggrund Du har en speciallægeuddannelse i klinisk mikrobiologi og har erfaring med bakteriologisk specialdiagnostik inklusiv solid erfaring med klasse III mikroorganismer. Du skal have interesse for biosikring og bioberedskab og deltage i nationale og internationale samarbejder. Du har dyb forståelse for overvågning af invasive bakterielle infektioner og behersker såvel veterinære som humane bakterier.
Du skal have kendskab til arbejde med veterinære patogener under GMP forhold.
Du behersker engelsk i tale og skrift
Vi ser gerne, at du:
- har gode samarbejdsevner
- er selvstændig
- er vedholdende
- kan sætte retning for laboratoriet
- er en god afslutter
Vi tilbyder Vi tilbyder en stilling med et alsidigt og udviklende indhold. Vi lægger vægt på at fremme et spændende fagligt miljø i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger. I forbindelse med varetagelse af laboratoriets opgaver er der potentiale for et enestående samarbejde på tværs af faggrænser, herunder også de veterinære discipliner. Vi har fleksible arbejdstider og gode muligheder for efteruddannelse.
Om afdelingen Bakteriologisk sektion i Bakterier, Parasitter og Svampe hører til det diagnostiske infektionsberedskab på Statens Serum Institut (SSI). I sektionen er vi fire læger og har kursister under uddannelse i klinisk mikrobiologi.
Sektionen udfører specialdiagnostik og overvågningsopgaver, hvor helgenom sekventering er et væsentligt værktøj og vi forsker bredt inden for området.
Bakteriologisk laboratorium udfører diagnostiske special- og reference analyser inkl. arbejde med bakterier i klasse III og er operational contact point for ECDC for en lang række bakterielle infektioner.
Laboratoriet har 8-9 laboranter/bioanalytikere tilknyttet og udfører undersøgelser af humane-, veterinære- og miljøprøver.
Lyder jobbet som noget for dig? Send os dit CV og ansøgning. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Vi forventer at afholde samtaler fra uge 34.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte sektionsleder, overlæge Jørgen Skov Jensen på tlf.: 3268 3636. Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.dk.
Dine ansættelsesvilkår Du bliver ansat som overlæge efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og foreningen af speciallæger.