Brænder du for ungdomsuddannelser – og motiveres du af at skabe struktur, sammenhæng og fremdrift i en organisation i udvikling?
Roskilde Tekniske Skole opretter et nyt sekretariat, der skal binde skolens tværgående funktioner tættere sammen og sikre fremdrift i de udviklingsprojekter, som former fremtidens ungdoms- og efteruddannelser. Vi søger en sekretariatschef, der skal stå i spidsen for udvikling og drift af sekretariatet. Du får stor indflydelse på udformningen af både chefrollen og sekretariatet.
JobbetSom sekretariatschef får du en central rolle i skolens maskinrum. Du refererer til skolens direktør og arbejder tæt sammen med direktionen og uddannelsesafdelingerne på tværs af vores tre uddannelsesområder: erhvervsuddannelserne (EUD/EUX), Pulsen Gymnasium (HTX) og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU).
Sekretariatet er nyt, og du bliver den, der etablerer det: sætter retningen, udvikler samarbejdsformerne og leder sekretariatets fire fagligt stærke medarbejdere. Opgaverne vil udvikle sig i takt med, at sekretariatet finder sin form – og du er selv med til at forme hvordan vi bedst kan implementere tværgående indsatser og sikre fremdrift i udviklingsprojekter.
Dine opgaverDine primære opgaver bliver at:
I tæt samarbejde med direktionen og uddannelsesafdelingerne får du desuden ansvar for at:
Roskilde Tekniske Skole er en statslig selvejende uddannelsesinstitution med godt 450 engagerede medarbejdere fordelt på flere adresser i og omkring Roskilde samt øvrige dele af Sjælland. Vi en af Sjællands største uddannelsesinstitutioner og uddanner hvert år flere tusinde elever og kursister inden for erhvervsuddannelserne (EUD/EUX), det tekniske gymnasium Pulsen Gymnasium (HTX) og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU/VEU). Vores mission er at uddanne fremtidens faglærte specialister – i moderne faciliteter og i tæt samspil med erhvervslivet og lokalsamfundet.
Løn og ansættelsesvilkårDu ansættes efter Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Børne- og Undervisningsministeriets område. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling og afspejler stillingens ansvar samt dine kvalifikationer og erfaring.
Ansøgning og procesSend din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem senest 13. september. Vi holder første samtaler onsdag den 16. september og anden samtaler onsdag den 23. september. Mellem samtalerne vil der indgå test som et supplerende led i rekrutteringsprocessen. Tiltrædelse 1. november 2026.
Vil du vide mere om stillingen? Kontakt direktør Maria Nørby på telefon 61 88 47 50 eller mail man@rts.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
| Firma | Roskilde Tekniske Skole Følg |
| Kontaktperson | Maria Birgitte Nørby |
| Kommune | Roskilde |
| Telefonnr. | 61884750 |
| Ansøgningsfrist | 13/09/2026 |