Team Leader – Lager og Logistik
Vil du stå i spidsen for den daglige drift af et mindre lagerteam på 2 med dig selv i spidsen – og samtidig selv tage aktiv del i arbejdet?
Hos GTBUILD søger vi en praktisk orienteret Team Leader, som kan skabe struktur, sikre fremdrift og gå forrest i en fysisk og travl lagerhverdag.
Som vores nye Team Leader får du:
ansvaret for den daglige koordinering og prioritering af lagerets opgaver
en aktiv rolle, hvor du både leder teamet og selv deltager i lagerarbejdet
mulighed for at forbedre arbejdsgange, orden og effektivitet
et tæt samarbejde med virksomhedens ledelse, kunder og transportører
en hverdag i en familieejet vækstvirksomhed med internationale kunder.
Velkommen til GTBUILD – og et team, der når i mål sammen
GTBUILD er en dansk virksomhed med kontorer i Kalundborg og Kina. Vi producerer komponenter i rustfrit stål og aluminium, som anvendes i byggeri og industri over hele verden.
I Kalundborg bliver du en del af et lille og tæt team, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar for, at dagens opgaver bliver løst. Tempoet kan til tider være højt – men det er humøret heldigvis også.
Dit ansvar på lageret
Som Team Leader har du ansvaret for, at den daglige lagerdrift fungerer effektivt, sikkert og struktureret. Du fordeler og følger op på opgaverne, men rollen er i høj grad praktisk, og du arbejder selv med på lageret.
Din arbejdsdag vil blandt andet bestå i at:
planlægge, prioritere og fordele teamets daglige opgaver
følge op på kvalitet, produktivitet og deadlines
sikre orden, struktur og korrekte lagerbeholdninger
modtage og tømme containere ved hjælp af truck
plukke, pakke og afsende varer
koordinere forsendelser og have kontakt med kunder og transportører
gennemføre lageroptællinger og kontrollere varebevægelser
sikre, at udstyr, lagerområder og adgangsveje holdes ryddelige
oplære og støtte medarbejderne i teamet
sikre, at virksomhedens sikkerheds- og arbejdsprocedurer bliver fulgt
identificere forbedringsmuligheder og føre dem ud i praksis
tage aktivt del i øvrige praktiske opgaver, når der er behov for det.
Du skal trives med en arbejdsdag, hvor du er fysisk aktiv, og hvor ledelse foregår tæt på den daglige drift.
Du skaber struktur og går forrest
Vi leder efter en Team Leader, der tager naturligt ansvar og bevarer overblikket – også når der er travlt. Du ser, hvad der skal gøres, prioriterer opgaverne og følger dem helt til dørs.
Du behøver ikke nødvendigvis at have en formel lageruddannelse, men du skal have praktisk erfaring med lager og logistik. Det er en fordel, hvis du tidligere har haft ansvar for kolleger, koordinering eller den daglige drift af et lager.
Vi forventer desuden, at du:
arbejder struktureret og har sans for detaljer
kommunikerer tydeligt og respektfuldt
kan motivere medarbejderne og skabe et godt samarbejde
tager initiativ, når noget kan organiseres eller udføres bedre
er kvalitetsbevidst og følger op på de aftalte opgaver
kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger i hverdagen
møder kolleger, kunder og samarbejdspartnere med positiv energi
har fysikken til en aktiv arbejdsdag med praktisk lagerarbejde.
Krav til stillingen
Gyldigt kørekort, kategori B
Gyldigt truckcertifikat – et absolut krav
Erfaring med praktisk lager- og logistikarbejde
Erfaring med koordinering eller ledelse er en klar fordel
Kørekort, kategori C1E, er en fordel.
Er du vores nye Team Leader?
Vi ansætter, så snart vi har fundet det rette match. Send derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til info@gronsedt.com.
| Firma | Gronsedt A/S Følg |
| Arbejdsadresse | Stejlhøj |
| Postnr.: | 4400 |
| Kommune | Kalundborg |
| Ansøgningsfrist | 15/08/2026 |