Esbjerg Kommune ser ind i en fremtid, hvor den grønne omstilling af Danmark giver mange opgaver til behandling hos vandløbsmyndigheden. Vi søger derfor en ny medarbejder til en nyoprettet stilling
Vi søger en ny kollega, som vil være en del af Esbjerg Kommunes vandløbsteam. Vi har gang i rigtig mange spændende opgaver, men mangler hænder, der kan være med til at løfte i fælles flok.
I vandløbsteamet administrerer vi ca. 900 km offentlige vandløb. Du har sikkert hørt om nogle af vores mest kendte vandløb så som Ribe Å, Sneum Å og Kongeåen, som alle har udløb i Vadehavet, der ikke bare er udpeget som nationalpark, men også verdensarv. Dybene i Vadehavet er også omdrejningspunkt for, at der skal være mange lavbunds- og vådområdeprojekter i Esbjerg Kommune. Projekter der vil betyde en hel del myndighedsbehandling ud fra bl.a. vandløbsloven.
Stillingens indhold
Dine opgaver forventes at blive inden for myndighedsområdet. Du kommer til at behandle ansøgninger om regulering og restaurering i spændet fra krydsningstilladelser til naturforbedrende vandløbsprojekter, foretage håndhævelser efter vandløbsloven og have dialog med landmænd og kolleger om de mange projekter.
Vi er i gang med et EU LIFE-projekt ved Kongeåen, hvor vandløbet skal genslynges og 644 hektar marker og lavbundsjord skal forvandles til et storslået naturområde. Desuden er starten gået til et stort vandplansprojekt gennem Ribe, hvor der skal skabes fri passage ved byens historiske stemmeværker. Disse projekter og kommunens andre vandplansprojekter og klima-lavbundsprojekter skal alle godkendes efter vandløbsloven, og det må forventes, at en del af arbejdsopgaverne kommer til at ligge her.
Vi har desuden et meget tæt samarbejde med de kolleger, som administrerer den øvrige natur- og miljølovgivning. Du vil som vandløbsmyndighed deltage i tværgående arbejdsgrupper med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Plads til faglig og personlig udvikling
I kontoret vægtes faglighed og samarbejde højt. Selvom der er travlt, vil der være fokus på din personlige og professionelle udvikling.
Opgavefordelingen i teamet vil blive tilpasset dine kvalifikationer og teamets prioriteringer, som løbende kan justeres.
Godt kollegaskab og faglig skarphed
Vandløbsteamet er en del af kommunens Natur & Vandmiljøkontor, der holder til på rådhuset i Esbjerg. Der er 26 medarbejdere i Natur & Vandmiljøkontoret er fordelt på tre teams, som løser opgaver inden for henholdsvis landbrugs-, natur- og vandløbsområdet.
Vi har generelt et meget tæt samarbejde med de kolleger, som administrerer den øvrige natur- og miljølovgivning.
Dit kommende team består i dag af 11 medarbejdere med forskellige fagligheder. Men uanset om der står ingeniør, biolog, tekniker eller naturforvalter på visitkortet, så bidrager vi alle til det stærke faglige miljø, hvor erfaringsudveksling og samarbejdet med kollegerne er højt prioriteret. Vi lægger vægt på, at alle føler sig som en vigtig del af teamet både fagligt og socialt.
Vi har en god portion humor, er uformelle, men altid professionelle i forhold til vores opgaver. Vi arbejder tillidsbaseret, og vi synes generelt, at det skal være sjovt og udfordrende at gå på arbejde.
Du vil passe godt ind i vandløbsteamet, hvis du
Ansættelsesforhold
Stillingerne ønskes besat fra den 1. november 2026 eller snarest derefter.
Der er tale om en fast stilling. Arbejdstiden er 37 timer/uge eller efter aftale, med flekstid og mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.
Løn efter gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.
Kontaktpersoner og ansøgningsfrist m.m.
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte: Fra torsdag den 6. august til Biolog Mathias Leonhard Graversen, eller
efter mandag den 17. august til kontorchef Søren Hjortsø Kristensen, tlf. 7616 0728.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset
køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencerfra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i
betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfristen er onsdag den 26. august 2026
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 3. september 2026, og eventuelt onsdag den 9. september 2026
Ansøgningen sendes elektronisk
Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
| Firma | Esbjerg kommune Følg |
| Kontaktperson | Mathias Graversen |
| Arbejdsadresse | Torvegde |
| Postnr.: | 6700 |
| Kommune | Esbjerg |
| Telefonnr. | 76161467 |
| malg@esbjerg.dk | |
| Ansøgningsfrist | 26/08/2026 |