WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/08/2026
favourite-job-icon
Maribo Udslusningsfængsel søger medarbejder, der kan hjælpe afsonere videre til et liv i frihed
Maribo Udslusningsfængsel - Lolland
Antal ledige jobs
7
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/08/2026
favourite-job-icon
Maribo Udslusningsfængsel søger medarbejder, der kan hjælpe afsonere videre til et liv i frihed
Maribo Udslusningsfængsel - Lolland
Ansøgningsfrist: 18/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til Flintebjerg Øst, Center for Handicap
Flintebjerg Øst - Lolland
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Center for Handicap søger 1 pædagog til Stormarken 4-5
Social, Psykiatri og Handicap - Lolland
Ansøgningsfrist: 15/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk og sundhedsfagligt personale til Kofoedsminde
Region Sjælland - Lolland
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Souschef søges: En fod i ledelsen og begge hænder i pædagogikken
Rydsmarken - Lolland
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Engageret pædagog søges til skovbørnehave
Skovbørnehaven Den Blå Anemone - Lolland
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagog til praktikklasse og special 10. klasse på Maribo Skole
Maribo Skole Borgerskoleafdelingen - Lolland
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Maribo Udslusningsfængsel søger medarbejder, der kan hjælpe afsonere videre til et liv i frihed

Er du medarbejderen, der gennem stærkt relationsarbejde kan støtte og vejlede beboere i overgangen mellem afsoning og frihed? Er du nysgerrig på andre mennesker og i stand til at se potentiale dér, hvor andre ser begrænsninger? Har du forståelse for komplekse sociale og sundhedsmæssige problemstillinger – og kan du omsætte denne viden til handling og løsninger i praksis?

Så er det måske dig, vi søger til Maribo Udslusningsfængsel. Vi leder efter en kollega, der primært skal arbejde med de særligt sårbare og udsatte, hvor sociale, psykiske og/eller sundhedsmæssige problemstillinger har været medvirkende til, at de er idømt en ubetinget fængselsstraf.

Danmarks Fængsler står overfor implementeringen af en omfattende strafreform, herunder en markant styrket indsats for særligt socialt udsatte. Som led i dette opnormerer vi for at styrke indsatsen for særligt sårbare og udsatte indsatte.

Om Maribo Udslusningsfængsel
Udslusningsfængslet danner rammen om overgangen fra fængsel til frihed. Formålet for udslusningsfængslerne er at give beboerne de bedste forudsætninger for at kunne leve et liv uden kriminalitet ved at understøtte arbejde, uddannelse og kontakt til familie og det omgivende samfund.

Dine opgaver bliver

  • Sammen med beboerne og det øvrige personale at identificere særlige udfordringer, og kunne tilrettelægge individuelle håndholdte løsninger
  • At motivere, skabe struktur samt etablere tydelige og meningsfulde rammer for udsatte eller kriseramte mennesker
  • At koordinere og strukturere indsatser på tværs af aktører og sikre sammenhæng og kvalitet i forløbene
  • At finde kreative løsninger for beboere, som ikke rigtig passer ind i de etablerede tilbud fra f.eks. kommuner, uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet
  • At arbejde med et lille udsnit af beboerne på udslusningsfængslerne, ofte de, som i dagligdagen ikke nødvendigvis gør meget væsen af sig
  • At støtte de beboere, som har særligt svært ved at realisere målene i deres handleplan og støtte ved andre udfordringer, herunder ADL træning.
Der er med andre ord tale om en individuel, håndholdt indsats, hvor du skal udvikle og understøtte beboeren i meningsfyldte aktiviteter, f.eks. ADL-træning i ordets bredeste forstand.

Da du i modsætning til døgnmedarbejderne er på arbejde dagligt, vil du i nogle sammenhænge være den kontinuerlige ressourceperson for udvalgte beboere, og du får dermed særligt gode rammer for det relations baserede arbejde. Men det betyder også, at opgaverne vil variere betydeligt i forhold til, hvilke udfordringer beboerne står over for.

Alle vore beboere har handleplaner, som bliver udarbejdet i samarbejde mellem den døgnmedarbejder, der er kontaktperson, og beboeren selv. Handleplanen skal sikre en løbende dokumentation, vidensdeling samt at beboeren løbende er indforstået med og motiveret for at arbejde med de forskellige elementer i handleplanerne. Du kommer i høj grad til at understøtte det arbejde. Her på Maribo arbejder vi med mål, som er inspireret af SMART-modellen. Dette er med til at understøtte konsensus i kerneydelsen, samt at der arbejdes kontinuerligt med relevante indsatser, som er meningsgivende for udstationeringen og de individuelle forhold den enkelte har.

Der kan være beboere fra institutionens øvrige Udslusningsfængsler, som kan indgå i den indsats du iværksætter og der kan derfor i mindre omfang være aktiviteter på tværs af de fire udslusningsfængsler på Sjælland – især der hvor flere beboere har ensartede problematikker.

Om dig

  • Din uddannelsesmæssige baggrund kan være socialfaglig, sundhedsfaglig, pædagogisk eller noget helt fjerde
  • Du har erfaring med at arbejde med udsatte grupper f.eks. fra Danmarks Fængsler, specialområdet eller fra psykiatrien
  • Du evner at tænke helhedsorienteret og bidrager relevant i et tværfagligt samarbejde og har forståelse for, hvordan sociale og sundhedsmæssige udfordringer indvirker på hinanden
  • Da stillingen er ny, vil der være et betydeligt element af innovativ pædagogisk praksis i stillingen, så en sund portion pionerånd vil være kærkomment
  • Du har kørekort, kategori B.
Det er vigtigt, du kender dig selv godt og er styret af en høj grad af faglig og professionel refleksion.

Vi tilbyder:

  • Et tæt samarbejde og sparring med øvrige medarbejdere i en til tider, hektisk hverdag
  • Ekstern supervision
  • Tid til faglig sparring
  • Et godt og meningsfuldt arbejde i et trygt og fagligt arbejdsmiljø
  • Sundhedsordning.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10), samt Organisationsaftale for pædagoger m.fl. i Kriminalforsorgen.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingen er på 18,5 timer ugentligt og til besættelse snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler for overenskomstansatte.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner for tjenestemænd.

Arbejdsstedet er Maribo Udslusningsfængsel, Museumsgade 6, 4930 Maribo.

Ansøgning
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag d. 27. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 36.

Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen d. 27. august 2026 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest d. 2. september 2026.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Yderligere information
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef på Maribo, Lasse Henriksen tlf. 7255 7890.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Firma Maribo Udslusningsfængsel Følg
Kontaktperson Lasse Bo Henriksen
Arbejdsadresse Museumsgade
Postnr.: 4930
Kommune Lolland
Telefonnr. 72557890
E-mail Lasse.BoHenriksen@dkf.dk
Ansøgningsfrist 27/08/2026
Valgt stilling