WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/08/2026
Ny
favourite-job-icon
BUC er inde i en rivende udvikling og søger derfor 2 nye sundhedsadministrative kollegaer
Bispebjerg Hospital - Hillerød
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
Ny
favourite-job-icon
BUC er inde i en rivende udvikling og søger derfor 2 nye sundhedsadministrative kollegaer
Bispebjerg Hospital - Hillerød
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Psykiatrisk Center Nordsjælland søger lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Hillerød
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Intern salgsmedarbejder
SAN Electro Heat a/s - Gribskov

BUC er inde i en rivende udvikling og søger derfor 2 nye sundhedsadministrative kollegaer

Er du klar til en spændende og alsidig hverdag, hvor du både kan bruge dine administrative og kommunikative evner? Vi søger to kollegaer, der brænder for at være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for hjælp i børne- og ungepsykiatrien.


Hvem er vi?
Vi er et dedikeret team i børne- og ungdomspsykiatrien i Hillerød, der lige nu består af 17 lægesekretærer, der arbejder i teams fordelt på 4 ambulatorier og et dagafsnit samt et medicinambulatorium.

I maj måned udvidede vi de eksisterende ambulatorier med et medicinsk ambulatorium i Hillerød og vi har derfor brug for endnu en ny kollega hertil, som sammen med os kan bidrage til dette spændende ambulatorium. Du kommer til at indgå i et stærkt makkerpar med en anden kollega. I skal sammen være med til at færdiggøre det nye medicinske ambulatorium sammen med det øvrige personale.

Herudover har vi en ledig stilling i vores småbørnsafsnit i Hillerød (børn i alderen fra 3-8 år), hvor vi håber, du vil være med til at sætte rammerne for det gode patientforløb. Du vil sammen med to engagerede kollegaer udgøre et stærkt, professionelt team, der løfter i flok og sikrer den daglige drift.

Vores mål er at skabe en tryg og respektfuld ramme for både patienter og pårørende, og vi gør det med stort engagement. Vi mener ligeledes, at en sund dosis humor kan gøre en forskel i hverdagen.


Organiseringen i Klinisk Sekretariat
Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 90 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.

Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores 5 matrikler (Glostrup, Det Ambulante Hus, Bispebjerg, Hillerød og på Bornholm). Vi har 4 matrikelledende lægesekretærer tilknyttet hver deres matrikel med ansvar for drift, udvikling og ledelse af Klinisk Sekretariat.


Hvad er din rolle:
Som sekretær hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnenes, de unges og familiernes udrednings- og behandlingsforløb.

Det er dig, der formentlig er den første de møder, dig der booker deres tider, dig der koordinerer deres samlede forløb og dig, der tager telefonen, når de ringer og har brug for informationer. Det er dit smil og din venlighed de møder, når de træder ind på vores matrikel, og det er din indsamling og registrering af deres informationer og skemaer der gør, at forløbene ikke strander.


Dine opgaver vil blandt andet være:
Booking og koordinering af aftaler i Sundhedsplatformen

Besvarelse af telefoner fra både patienter, pårørende og samarbejdspartnere.

Diverse sekretariatsopgaver, som holder hjulene i gang.

Registreringsopgaver i Sundhedsplatformen

Deltage i forskellige projekter som led i udviklingen af Klinisk Sekretariat.


Hvem er du?
Du skal være uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator

Du er venlig og imødekommende. Du gør dig umage med at få samarbejdet med kollegaer, samarbejdspartnere og børn/unge samt forældre til at fungere godt

Du skal kunne arbejde selvstændigt og have et godt overblik

Du kan lide forandringer og er indstillet på at kunne bidrage positivt ind i en omskiftelig hverdag.

Du skal ligesom os være fleksibel og kunne håndtere både travle og rolige dage

Du tænker "vi" fremfor "jeg" og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø


Vi tilbyder:
Gode kollegaer og godt arbejdsmiljø

Et grundigt introduktions- og oplæringsprogram

Mentorordning

Spændende og meningsfulde arbejdsopgaver

En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde.

Muligheder for personlig og faglig udvikling

En sekretærgruppe, hvor vi støtter hinanden og skaber fællesskab

Et godt arbejdsmiljø med plads til både seriøsitet og humor

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale - 32.09.1


Er du klar til at gøre en forskel for vores familier og i den samlede administrative gruppe – så glæder vi os til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Anette Andersen, tlf. 23 41 11 17.

Ansøgningsfrist: Søndag den 23. august 2026

Ansættelsessamtale: Onsdag den 26. august 2026

Vi ønsker os nye kollegaer per 1. oktober 2026, men vi venter gerne på de rigtige.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Firma Bispebjerg Hospital Følg
Kontaktperson Anette Andersen
Arbejdsadresse Bispebjerg Bakke
Postnr.: 2400
Kommune Hillerød
Telefonnr. 23 41 11 17
E-mail anette.andersen.07@regionh.dk
Ansøgningsfrist 23/08/2026
Valgt stilling