WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Motorer, teknologi og unge talenter – nu mangler vi bare dig
ZBC - Ringsted
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Motorer, teknologi og unge talenter – nu mangler vi bare dig
ZBC - Ringsted
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Elektronik, droner og teknologi – nu mangler vi bare dig
ZBC - Ringsted
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Motorer, teknologi og unge talenter – nu mangler vi bare dig

Brug din erfaring fra autobranchen til at uddanne fremtidens personvognsteknikere

Har du erfaring som personvognsteknikere, diagnosetekniker eller lignende – og kunne du tænke dig et job, hvor du fortsat arbejder med moderne køretøjsteknologi, men samtidig gør en forskel for unge mennesker?

Hos ZBC i Ringsted søger vi en engageret faglærer, som har lyst til at kombinere sin tekniske ekspertise med undervisning, udvikling og tæt samarbejde med branchen.

Du behøver ikke være uddannet underviser, men har du den faglige ballast og motivation, sørger vi for resten.

Bliv en del af noget større

Autobranchen er i hastig udvikling. Elbiler, hybridteknologi, avancerede diagnosesystemer, digitalisering og nye drivlinjer stiller større krav end nogensinde før.

Hos ZBC uddanner vi de teknikere, der skal holde fremtidens biler kørende og derfor søger vi ikke bare en underviser - vi søger en engageret kollega, der har lyst til at være med til at forme fremtidens mekanikeruddannelse samt dele sin faglige viden og inspirere den næste generation af dygtige faglærte.

Hos os får du mulighed for at

Du får mulighed for at uddanne fremtidens personvognsteknikere, arbejde med moderne køretøjsteknologi og diagnoseudstyr samt kombinere teori og praksis i moderne værksteder.

Sammen med engagerede kolleger udvikler du undervisningen og gør en reel forskel for unge menneskers fremtid samt samarbejder tæt med autobranchen og virksomheder.

Samtidig får du stor indflydelse på udviklingen af undervisningen og bliver en del af et fagligt stærkt team med højt engagement.

Om jobbet

Du bliver en del af Personvognsteknikeruddannelsen i Ringsted med primært fokus på Grundforløb på både EUD og EUX.

Din hverdag bliver en kombination af undervisning, udvikling og samarbejde med kolleger, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

Du kommer blandt andet til at undervise inden for:

  • Service og vedligeholdelse af personbiler
  • Motor-, bremse-, styre- og undervognssystemer
  • El-, hybrid- og grundlæggende køretøjsteknologi
  • Fejlfinding og anvendelse af diagnoseudstyr
  • Arbejdsmiljø, kvalitet og sikkerhed
  • Dokumentation og god værkstedspraksis
  • Praktiske værkstedsøvelser
  • Samarbejde, planlægning og kundeservice

Du bliver samtidig en aktiv medspiller i udviklingen af undervisningen, så vores uddannelse fortsat matcher branchens behov – både nu og i fremtiden.

Vi tror, du passer godt til jobbet hvis...

Du har en teknisk baggrund og minimum 2 års erhvervserfaring fra eksempelvis:

  • autoriserede værksteder
  • frie værksteder
  • diagnose- og fejlfindingsarbejde
  • tekniske specialistfunktioner
  • værkstedsledelse eller lignende

Du motiveres af at dele din viden med andre og kan lide at arbejde med både mennesker og teknologi.

Du trives med at skabe relationer til unge mennesker og bidrage til deres udvikling, samtidig med at du er nysgerrig på den teknologiske udvikling i autobranchen og har lyst til hele tiden at udvikle dig.

Derudover trives du i et miljø, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Du behøver ikke kunne det hele

Vi forventer ikke, at du kan undervise i alle områder fra første arbejdsdag.

Har du solide kompetencer inden for mekanik, fejlfinding, diagnose eller moderne køretøjsteknologi og lyst til at udvikle dig inden for de øvrige områder, er vi meget interesserede i at høre fra dig.

Manglende kompetencer kan du udvikle hos os gennem relevant efteruddannelse.

Underviser du på EUX, hjælper vi dig naturligvis med at opnå de nødvendige kompetencer, hvis du ikke allerede har dem.

Har du aldrig undervist før?

Det er ikke noget problem. Vi ved, at mange af de dygtigste undervisere kommer direkte fra erhvervslivet.

Derfor tilbyder vi:

  • et grundigt onboardingforløb
  • sparring fra erfarne kolleger
  • løbende teknisk efteruddannelse
  • støtte hele vejen, indtil du føler dig tryg i rollen

Vi investerer i din udvikling, fordi vi tror på, at dygtige teknikere kan blive fantastiske undervisere.

Hvis du har gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau og har almene kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, er det et plus, men det er ikke et krav. I så fald sørger vi for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en underviser.

Derfor vælger mange at arbejde hos os

✔ Stor frihed til at udvikle undervisningen

✔ Moderne værksteder og undervisningsfaciliteter

✔ Professionelt diagnoseudstyr og moderne køretøjsteknologi

✔ Betalt pædagogisk uddannelse

✔ Løbende teknisk efteruddannelse

✔ Tæt samarbejde med virksomheder og autobranchen

✔ Fagligt stærke og hjælpsomme kolleger

✔ Stor indflydelse på udviklingen af undervisningen

Du bliver en del af et stærkt team

Hos os arbejder vi tæt sammen. Vi sparrer om undervisningen, udvikler nye idéer og hjælper hinanden i hverdagen. Der er kort vej fra idé til handling, hvilket giver dig mulighed for at præge både undervisningen og udviklingen af vores uddannelse. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Ansættelse

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2026, eller hurtigst muligt.

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit tjenestested vil som udgangspunkt være på Ahorn Allé 5, 4100 Ringsted. 

Ansættelse vil ske på tjenestemandslignende vilkår iht. aftaler indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Det bl.a. indebærer en pensionsordning på 18%. 

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgning

Kan du se dig selv i rollen? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning senest den 21. august 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb. 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, men beslutningen om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb. 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ønsker du yderligere oplysninger, at du velkommen til at kontakte:
Mikkel Steenberg, Områdeleder, på ☎ 29627677, eller ✉️ mste@zbc.dk

Hvem er vi

Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.

Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.

Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedInFacebookInstagram og YouTube.

Firma ZBC Følg
Kontaktperson Mikkel Steenberg
Arbejdsadresse Ahorn Alle
Postnr.: 4100
Kommune Ringsted
Telefonnr. 55788800
E-mail mste@zbc.dk
Ansøgningsfrist 21/08/2026
Valgt stilling