WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Elektronik, droner og teknologi – nu mangler vi bare dig
ZBC - Ringsted
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Elektronik, droner og teknologi – nu mangler vi bare dig
ZBC - Ringsted
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Motorer, teknologi og unge talenter – nu mangler vi bare dig
ZBC - Ringsted
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Elektronik, droner og teknologi – nu mangler vi bare dig

Brug din tekniske erfaring til at udvikle fremtidens elektronikfagteknikere

Har du erfaring med elektronik, loddeteknik, droner eller avancerede tekniske systemer – og kunne du tænke dig et job, hvor du fortsat arbejder med teknologien og samtidig gør en forskel for mennesker?

Hos ZBC i Ringsted søger vi en engageret faglærer, som har lyst til at kombinere sin tekniske ekspertise med undervisning og udvikling i tæt samarbejde med erhvervslivet.

Du behøver ikke være uddannet underviser, hvis du har den tekniske faglighed og motivationen, sørger vi for resten.

Bliv en del af noget større

Elektronikbranchen udvikler sig hurtigt – og det gør vi også. Hos ZBC arbejder vi målrettet med at udvikle nye kompetencer inden for elektronik, loddeteknik, droneteknologi og avancerede tekniske systemer. Samtidig udvikler vi løbende nye AMU-kurser i tæt samarbejde med virksomheder og brancheorganisationer.

Derfor søger vi ikke bare en underviser. Vi søger en kollega, der har lyst til at være med til at forme fremtidens uddannelser.

Du kommer til at arbejde med den nyeste teknologi inden for elektronik og droner, udvikle nye AMU-kurser i tæt samarbejde med erhvervslivet og kombinere teori og praksis i moderne værksteder og laboratorier. Herudover får du stor indflydelse på udviklingen af undervisningen og bliver en del af et fagligt stærkt team med højt engagement.

Om jobbet

Du bliver en del af Elektronikuddannelsen i Ringsted med primært fokus på AMU-undervisning og får mulighed for at uddanne fremtidens elektronikfagteknikere og undervise medarbejdere fra danske virksomheder.

Din hverdag bliver en kombination af undervisning, udvikling og samarbejde med virksomheder.

Du kommer blandt andet til at undervise inden for:

  • Loddeteknik (THT, SMD og rework)
  • Droneteknologi
  • Droneoperationer og dronesystemer
  • Digital Signal Processor (DSP)
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater.

Du bliver samtidig en aktiv medspiller i udviklingen af nye AMU-kurser og kompetenceforløb, så vores uddannelser matcher branchens behov – både nu og i fremtiden.

Vi tror, du passer godt til jobbet hvis...

Du har en teknisk baggrund og minimum 3 års erhvervserfaring fra eksempelvis:

  • elektronikbranchen
  • industrien
  • produktionsvirksomheder
  • dronebranchen.

Du motiveres af at dele din viden med andre og kan lide at arbejde med både mennesker og teknologi.

Du er nysgerrig på nye teknologier og har lyst til hele tiden at udvikle dig. Samtidig trives du i et miljø, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Du behøver ikke kunne det hele

Vi forventer ikke, at du kan undervise i alle områder fra første arbejdsdag. Har du solide kompetencer inden for elektronik, loddeteknik eller droner og lyst til at udvikle dig inden for de øvrige områder, er vi meget interesserede i at høre fra dig. Har du erfaring med droner, er det en fordel med praktisk erfaring som droneoperatør eller drone-tekniker samt kendskab til gældende regler. De kompetencer, du eventuelt mangler, kan du udvikle hos os gennem relevant efteruddannelse.

Har du aldrig undervist før?

Det er ikke noget problem. Vi ved, at mange af de dygtigste undervisere kommer direkte fra erhvervslivet.

Derfor tilbyder vi:

  • et grundigt onboardingforløb
  • sparring fra erfarne kolleger
  • løbende efteruddannelse
  • støtte hele vejen, indtil du føler dig tryg i rollen.

Vi investerer i din udvikling, fordi vi tror på, at dygtige fagfolk kan blive fantastiske undervisere.

Hvis du har gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau og har almene kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, er det et plus, men det er ikke et krav. I så fald sørger vi for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en underviser.

Derfor vælger mange at arbejde hos os

✔ Stor frihed til at udvikle undervisningen

✔ Moderne elektronikværksteder og laboratorier

✔ Avanceret udstyr til elektronik og droneteknologi

✔ Betalt pædagogisk uddannelse

✔ Løbende teknisk efteruddannelse

✔ Tæt samarbejde med virksomheder og brancheorganisationer

✔ Fagligt stærke og hjælpsomme kolleger

✔ Stor indflydelse på udviklingen af nye uddannelser

Du bliver en del af et stærkt team

Hos os arbejder vi tæt sammen. Vi sparrer om undervisningen, udvikler nye idéer og hjælper hinanden i hverdagen. Der er kort vej fra idé til handling, så du får mulighed for at præge både undervisningen og udviklingen af vores uddannelser. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Ansættelse

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2026, eller hurtigst muligt.

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit tjenestested vil som udgangspunkt være på Ahorn Allé 5, 4100 Ringsted. 

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 samt Organisationsaftale for lærere ved Arbejdsmarkedsuddannelserne mv. mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC). Det indebærer bl.a. en pensionsordning på 18%.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgning

Kan du se dig selv i rollen? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning senest den 21. august 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb. 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, men beslutningen om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb. 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ønsker du yderligere oplysninger, at du velkommen til at kontakte:
Mikkel Steenberg, Områdeleder, på ☎ 29627677, eller ✉️ mste@zbc.dk


Hvem er vi

Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.

Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.

Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedInFacebookInstagram og YouTube.

Firma ZBC Følg
Kontaktperson Mikkel Steenberg
Arbejdsadresse Ahorn Alle
Postnr.: 4100
Kommune Ringsted
Telefonnr. 55788800
E-mail mste@zbc.dk
Ansøgningsfrist 21/08/2026
Valgt stilling