WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Er du en stærk visuel formidler med gennemslagskraft?
Region Sjælland - Køge
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Er du en stærk visuel formidler med gennemslagskraft?
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Sektionsleder for Veterancenters opsøgende rådgivere
Veterancentret ved Ringsted Kaserne - Køge
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Er du en stærk visuel formidler med gennemslagskraft?

I Forskningsenheden i Staben på Sjællands Universitetshospital søger vi to visuelle kommunikatører, der kan omsætte forskning og innovation til stærke visuelle fortællinger. Du skal kunne producere videoer og grafisk materiale, der skaber synlighed og engagement.

Forskningsenheden i Staben deltager i en række EU-projekter med mange internationale partnere. Enheden består af 25 engagerede og ambitiøse kollegaer, fordelt på projektledere, økonomer, fonds- og kvalitative specialister samt kommunikationskonsulenter, som udvikler og driver forsknings- og innovationsprojekter i samarbejde med regionens forskere og innovatører.

Du kommer til at varetage alle dele af processen fra idé til færdig produceret grafisk materiale og video, gerne animeret eller infografik. Det grafiske materiale bruges både som kommunikation om projekterne, men også til patientrettet kommunikation og understøtter behandlingsmæssige tiltag i projekterne.

Du bliver en del af både interne og internationale projektteams og får samtidig et tæt samarbejde med dine kollegaer i kommunikationsteamet. Her vil du bidrage med sparring, afdække behov og udvikle idéer i fællesskab.

Derudover vil du være med til at udarbejde fondsansøgninger i tæt samarbejde med erfarne kollegaer på tværs af enheden, som vil understøtte og vejlede dig i processen.

De eksterne partnere er typisk sundhedsfagligt personale samt private og offentlige samarbejdspartnere fra ind- og udland. Stillingen medfører rejseaktivitet i Danmark og resten af Europa, da vi har projektpartnere i mange EU-lande og i Norge.

Dine arbejdsopgaver bliver at

  • At indgå i udarbejdelsen af ansøgninger til fonde samt indsalg af opgaver.
  • Finde de gode historier til visuel formidling og varetage hele processen fra ide til optagelser, klipning, færdig video og publicering.
  • Indgå i arbejdet med at udarbejde og eksekvere kommunikationsstrategier for eksisterende og nye projekter.
  • Udarbejde grafisk materiale til projekterne i varierende form.
  • Planlægge større events som fx deltagelse på Folkemødet.

Dine kvalifikationer

Vi forventer ideelt set, at du har følgende baggrund og kvalifikationer:

  • Uddannelse inden for kommunikation, (foto)journalistik eller grafisk design.
  • Erfaring med grafisk arbejde
  • Erfaring med alle dele af videoproduktion
  • Erfaring med indsalg af opgaver
  • Pro bruger af Adobe-pakken, i særdeleshed InDesign, Premiere Pro og Audition.
  • Erfaring med at formidle igennem video via digitale og sociale medier, så som hjemmeside, Facebook, LinkedIn, Instagram, TikTok med mere.
  • Engelsk på meget højt niveau både i skift og tale.

Derudover er følgende kvalifikationer et plus

  • Erfaring med at skrive ansøgninger til fonde og EU-programmer som fx EU4Health, Interreg og Horizon.
  • Erfaring med podcastproduktion
  • Nysgerrighed inden for sundhed og internationalt samarbejde

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for at være med til at skabe innovative løsninger.

Bemærk, at du i din ansøgning bedes linke til min. to af de grafiske produktioner, du har lavet. Er du nysgerrig på nogle af vores forskningsprojekter, kan du læse mere om dem på www.forskning.eu eller tjekke vores LinkedIn.

Vi stiller naturligvis udstyr til rådighed.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en projektansættelse i Forskningsenheden i Staben på Sjællands Universitetshospital frem til 30. oktober 2028 med mulighed for forlængelse.

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst og indplaceret som specialkonsulent eller chefkonsulent i forhold til kvalifikationer og erfaring. Stillingen er på fuld tid, og rummer mulighed for en fleksibel planlægning afhængig af, hvordan opgaverne falder i projektet. Dit daglige arbejdssted er Sjællands Universitetshospital, Køge, som ligger i gåafstand fra Ølby Station (23 min. med regionaltog fra København H). Der vil blive holdt samtaler løbende.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Kontakt og yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte enhedschef Søren Tvilsted på 21 51 90 69, sotv@regionsjaelland.dk eller faglig leder for kommunikation, Mette Bierbum Bacher på 23 27 42 06 mbache@regionsjaelland.dk.

Alle henvendelser behandles med fortrolighed.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

ARBEJDSSTED

Sjællands Universitetshospital, Køge

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Søren Tvilsted
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Køge
E-mail sotv@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 30/08/2026
Valgt stilling