I Violen er ingen dage ens, men hver dag er fyldt med små øjeblikke, der betyder noget stort.
Vi søger dig, der brænder for at skabe nærvær, tryghed og udvikling for børnehavebørn – og som ser værdien i de små detaljer, der former et barns udvikling.
I vores børnehave bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor faglighed, omsorg og leg går hånd i hånd. Her er der plads til både grin, et trygt kram, være i samspil, refleksion og nytænkning – og vi tror på, at de bedste rammer for børn skabes af den voksne, der trives.
Violen åbnede 1. januar 2026. Vores lokaler er indbydende til fordybelse og leg, og der er tænkt på visuel ro og akustik, samt lyse og venlige omgivelser.
Daginstitutionen Rosenåen består af to afdelinger: Anemonen og Violen,
Selvom afdelingerne er fysisk adskilte, vægter vi fællesskab og samarbejde højt og ser os som én samlet institution.
Vi arbejder ud fra en systemisk, anerkendende tilgang og er stærkt inspireret af ICDP i vores relationelle pædagogik.
Vi møder børn, forældre og kollegaer med smil og imødekommenhed. Vi ønsker at alle børn skal føle sig værdifulde, og vi bestræber os på at hjælpe dem til, at tro på egen formåen og blive mestre på eget liv. Vi har stort fokus på tidlige forebyggende indsats for de børn, der har brug for at vi støtter ekstra op omkring dem i deres læring, udvikling og trivsel.
Hos os får du mulighed for at blive en del af et dagtilbud, med høje faglige ambitioner om at gøre det bedste vi kan for børnene.
Alle pædagoger får ugentligt forberedelsestid, så der er mulighed for at nå de faglige opgaver, arbejdet som pædagog kræver.
Vi prioriterer at ledelsen er tæt på praksis, så der er nem vej til at sparring, feedback, så vi sikrer den pædagogiske kvalitet.
Hvem er du:
I Glostrup Kommune vil du blive tilbudt undervisning i ICDP, få forberedelsestid og du har adgang til svømmehal og fitnesscenter.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. oktober 2026.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest d. 18. september 2026. Vi afvikler løbende samtaler.
Kontakt
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Rina Christensen på tlf. 30 30 32 76. Vi giver rundvisning i vores hus, efter aftale.
| Firma | Glostrup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Rina Christensen |
| Kommune | Glostrup |
| Telefonnr. | +4530303276 |
| Ansøgningsfrist | 18/09/2026 |