WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Informationssikkerhedskoordinator
Www.aalborg.dk - Aalborg
Antal ledige jobs
332
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Informationssikkerhedskoordinator
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv en del af Maximum-teamet i Aalborg som vært i restauranten!
Maximum Aalborg SV - Aalborg
Ansøgningsfrist: 11/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Lærer til Svenstrup Skole - barselsvikariat
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 27/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Sagsbehandlere der brænder for forvaltningsret, søges til Minksekretariatet!
Trafikstyrelsen - Aalborg
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
Ny
favourite-job-icon
IT-supporter: Vil du være med til at gøre vores hverdag smartere?
Netic A/S - Aalborg
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Hasseris søger en sælger på 20 timer
Circle K Hasseris - Aalborg
Ansøgningsfrist: 06/09/2026
favourite-job-icon
Ergo- eller fysioterapeut til Lundbyescentret
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Bliv social- og sundhedsassistent – søg her hvis du har en nordisk gymnasial baggrund og skal starte på uddannelse 12. november 2026
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 03/09/2026
favourite-job-icon
Familiegruppe MidtVest søger en afdelingsleder
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 08/09/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at sætte retning for fremtidens familieindsatser? (Genopslag)
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
favourite-job-icon
Beredskabsoperatør til Operationscentret
Nordjyllands Beredskab I/S - Aalborg
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedshjælper/assistent søges til Røde Kors Hjemmet i Løgstør, fortrinsvis aftenvagt.
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

Informationssikkerhedskoordinator

Kommunernes it-infrastruktur og drift skal samles i nye regionale it-serviceorganisationer frem mod 2028. Vi søger en informationssikkerhedskoordinator, der skal sikre, at cybersikkerhed og NIS2-compliance bygges ind i NORDIG fra dag ét – ikke lappes på bagefter.

Byg sikkerheden ind i fundamentet for Nordjyllands fælles it-drift

Som informationssikkerhedskoordinator får du en afgørende rolle i etableringen af det sikkerhedsmæssige fundament for en af de mest omfangsrige forandringer i kommunal it-historie. De 11 nordjyske kommuner etablerer NORDIG – et fælles §60-selskab, der fra 2027 samler kommunernes it-infrastruktur og drift, som basis for yderligere ambition. Baggrunden er et markant skærpet trusselsbillede og NIS2-lovgivningens krav: 

Du bliver en del af et nyoprettet sekretariatsteam på seks personer, der driver transitionen: en programleder, en it-arkitekt, to it-infrastruktur projektledere og en it-kontraktkoordinator, som også er under rekruttering – og dig. NORDIG-programmet består af 11 projektspor, og du bliver den faglige drivkraft i sporet for cybersikkerhed (NIS2), hvor Aalborg Kommunes CISO er formand. 

Du ansættes i Aalborg Kommune med personalemæssig reference til Aalborg Kommunes it-chef og afrapporterer fagligt til NORDIG-programlederen, der koordinerer til en tværkommunal styregruppe bestående af kommunaldirektører.

Dine kerneopgaver
  • Sammen med for- og næstformand og projektleder for sporet om cybersikkerhed (NIS2) sikre fremdrift på de leverancer og arbejdsprodukter, eksempelvis beredskab, tekniske sikkerhedsforanstaltninger, hændelseshåndtering og samarbejdsmodel med ejerkommuner
  • Koordinere og udvikle NORDIGs informationssikkerhedsindsats
  • Udarbejde og vedligeholde politikker, procedurer og ISO 27001-dokumentation
  • Støtte arbejdet med IT-sikkerhedsudvalget
  • Rådgive ledelsen og systemejere om risikovurderinger, beredskabsplaner og sikkerhedskrav
  • Drive awareness-programmer og sikre, at sikkerhed bliver en naturlig del af kulturen
  • Forberede og gennemføre interne kontroller for efterlevelse af informationssikkerhedskravene
  • Koordinere den eksterne IT-revision
  • Udarbejde og formidle rapporter og evalueringer til ledelsen
  • Deltage i nationale og regionale fora
Hvem er du?

Du kan bygge bro mellem governance og teknik. Du forstår, hvad NIS2 og ISO 27001 kræver på papiret – og hvad det betyder i et datacenter, i et netværk og i en driftsorganisation. Du er stærk relationelt og ved, hvordan man skaber tillid på tværs af 11 organisationer med forskellige kulturer, modenhedsniveauer og udgangspunkter. Du lytter og involverer, men du er også tydelig, når der skal sættes retning og stilles krav.

Vi søger dig, som har:

  • Relevant videregående uddannelse og solid erfaring med informationssikkerhed – fra offentlig eller privat sektor
  • Praktisk kendskab til ISO 27001, NIS2, risikovurderinger, beredskabsplanlægning og GDPR
  • Erfaring med at koordinere sikkerhedsarbejde på tværs af organisationer eller forvaltninger – gerne i komplekse it-miljøer
  • Evnen til at oversætte lovkrav og teknisk kompleksitet til klare, handlingsorienterede beslutningsoplæg 
  • Struktur og vedholdenhed til at drive dokumentation, gap-analyser og opfølgning i mål – også når mange interessenter trækker i hver sin retning
  • Gerne relevante certificeringer, såsom CISM, CISSP, ISO 27001 Lead Implementer/Auditor eller tilsvarende - men ikke noget krav 
Vi tilbyder
  • Fastansættelse i Aalborg Kommune med arbejdsopgaver på tværs af alle 11 nordjyske kommuner. Det forventes, at din ansættelse ved programmets afslutning overgår til det nyetablerede NORDIG I/S, som får varigt brug for stærke sikkerhedskompetencer
  • En central position og en historisk mulighed for at være med fra start i etableringen af en ny regional it-organisation, der skal styrke driftssikkerhed og cybersikkerhed i hele Nordjylland
  • Et arbejde med høj samfundsværdi, hvor din indsats beskytter kritiske tjenester for over en halv million nordjyder
  • Fokus fra topledelsen i de 11 kommuner, stærk it-faglighed fra de involverede specialister og en nordjysk it-chefkreds, der ønsker samarbejdet
  • Et erfarent og tværfagligt team med plads til både faglig fordybelse og fælles sparring
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og frihed under ansvar
Om os

Du bliver en del af Fælles Digitalisering med mere end 90 kolleger. Fælles Digitalisering er forankret i Aalborg Kommunes Koncernservice under forvaltningen Økonomi og Erhverv og er organiseret i fem enheder: IT Support, IT Infrastruktur, IT Udvikling, Strategi og Digital Udvikling samt Informationssikkerhed.

Praktiske oplysninger

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der indhentes straffeattest og referencer inden endelig ansættelse. Der kan i stillingen indgå sikkerhedsgodkendelse.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den [DATO] eller snarest herefter.

Arbejdssted: Fælles Digitalisering (Koncernservice – Økonomi & Erhverv), Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg – med mødeaktivitet i de nordjyske kommuner, så nødvendigt du har kørekort og bil. 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:

  • CISO, Anders Lehmann Pultz Knudsen, tlf. 2227 2765
  • It-chef Svend Svenstrup, tlf. 2520 1170

Ansøgningsfrist: 31.8.2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 38.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder

Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin for trin: https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Firma www.aalborg.dk Følg
Kontaktperson Svend Svenstrup
Kommune Aalborg
Telefonnr. +4599311170
Ansøgningsfrist 31/08/2026
Valgt stilling