WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/09/2026
favourite-job-icon
Iværksætterkonsulent med erfaring som selvstændig
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/09/2026
favourite-job-icon
Iværksætterkonsulent med erfaring som selvstændig
Odense Kommune - Odense

Iværksætterkonsulent med erfaring som selvstændig

Brænder du for iværksætteri – og ved du, hvordan det er at omsætte en idé til en virksomhed?

Vi søger en iværksætterkonsulent, som kan inspirere, vejlede og udfordre både nye og etablerede iværksættere. Vi leder efter en profil, der ikke kun kender teorien, men som har praktisk erfaring med at starte, drive og udvikle egen virksomhed.

Du ved, hvordan det føles at stå med en idé, få de første kunder, håndtere usikkerhed, skabe vækst og træffe svære beslutninger. Den erfaring vil vi gerne bringe i spil til gavn for områdets iværksættere og virksomheder.

Om jobbet
Som iværksætterkonsulent bliver du en vigtig sparringspartner for iværksættere og mindre virksomheder. Du skal hjælpe dem med at omsætte idéer til handling, skabe udvikling og navigere i de muligheder og udfordringer, der følger med at drive virksomhed.

Du bliver en central del af vores indsats for at støtte hverdagsiværksætterne, og du kommer til at:

  • Vejlede iværksættere 1:1 - fra den første idé til etablering og videre udvikling
  • Sparre om forretningsmodeller, salg, kunder, vækst og virksomhedsdrift
  • Udvikle og facilitere kurser, workshops og netværksaktiviteter for iværksættere
  • Skabe relationer og samarbejde med lokale erhvervsaktører
  • Bidrage til kommunikation og markedsføring af vores tilbud
  • Arbejde med dataindsamling, evaluering og udvikling af vores indsatser
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med at starte, drive eller udvikle en virksomhed – enten som iværksætter, medejer eller i en central rolle
  • Har solid indsigt i virksomhedsdrift og de udfordringer, som nye virksomheder møder
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for eksempelvis forretningsudvikling, økonomi, salg eller entreprenørskab
  • Er en stærk formidler og god til at skabe tillidsfulde relationer
  • Har digitale kompetencer og flair for sociale medier
  • Kan vejlede og kommunikere på både dansk og engelsk
  • Trives med ansvar, selvstændighed og en hverdag med mange forskellige opgaver
  • Er nysgerrig, initiativrig og motiveres af at hjælpe andre med at lykkes
Derfor skal du søge
Du bliver en del af et lille, engageret team, som hver dag arbejder for, at ingen iværksættere i Odense skal stå alene. Vi hjælper med viden, netværk og sparring, så flere gode idéer bliver til bæredygtige virksomheder.

Odense har en klar ambition om at være Danmarks bedste by for iværksættere. Sammen med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og byens øvrige aktører er vi med til at skabe de bedste rammer for innovation, vækst og nye virksomheder – og her får du mulighed for at spille en central rolle.

Vi tror på, at den bedste vejledning kommer fra mennesker, der selv har stået i virkeligheden som iværksættere. Hvis du har prøvet at bygge noget op fra bunden, truffet de svære beslutninger og skabt værdi gennem egen virksomhed, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder og drift af kommunens ejendomme til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og byggesagsbehandlere arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen.

Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer. Du skal forvente, at din arbejdstid også kan være om aftenen, fx når vi afholder kurser og events. Vi værdsætter arbejdslivsbalance og stræber efter at tilbyde fleksible arbejdsforhold, der passer til vores medarbejderes behov og præferencer.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. Afhængig af erfaring og baggrund er lønniveauet for 30 timer omkring 30.000-32.000 kr. om måneden plus pension.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. november 2026.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jane Immerkær, på mail jimn@odense.dk eller tlf. 24 77 76 17.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 6. september 2026, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 11. september og mandag den 14. september 2026. Eventuelt 2. samtale afholdes fredag den 18. september 2026.

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Jane Immerkær Nielsen Jane Immerkær Nielsen
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 24 77 76 17
Ansøgningsfrist 06/09/2026
Valgt stilling