WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Ledelseskonsulent til ledelsesstøtte
Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej - Høje-Taastrup
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Ledelseskonsulent til ledelsesstøtte
Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Skatteprofiler til bekæmpelse af organiseret skatteøkonomisk kriminalitet
Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1 - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til HR-afdelingen i Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup

Ledelseskonsulent til ledelsesstøtte

Vil du arbejde tæt på ledelsen og bidrage til udviklingen af en organisation med en af Danmarks store og vigtige samfundsopgave? Trives du med at skabe overblik, drive processer og understøtte ledere i både strategiske og driftsnære opgaver? Så er du måske vores nye ledelsesstøtte i Ejendomsvurderingscenter Erhverv i Trekroner.

Vurderingsstyrelsen står i disse år for en historisk opgave med at udsende nye ejendomsvurderinger til danske boligejere og erhvervsdrivende. Næsten 1.500 medarbejdere arbejder hver dag på at sikre et retvisende og gennemskueligt vurderingsgrundlag til beskatning af alle landets ejendomme. Vi er 400 medarbejdere og 20 ledere i Ejendomsvurderingscenter Erhverv og lige nu ruller de nye erhvervsvurderinger ud for første gang.

Du bliver en del af kontoret Faglige Afklaringer og Produktionsstyring, hvor vi understøtter ledelsen og bidrager til sammenhængskraft, udvikling og effektiv drift i centeret. Du har ansvaret for koordineringen med to erfarne kolleger inden for ledelsesunderstøttelse samt en HR-partner fra HR, og sammen udgør I et stærkt team omkring underdirektøren.

En central rolle tæt på ledelsen
Som ledelsesstøtte bliver du en vigtig sparringspartner for underdirektøren og ledergruppen. Du bidrager til at omsætte beslutninger til handling, sikre fremdrift i strategiske indsatser og skabe gode rammer for ledelse i organisationen.

Du får en bred rolle med stor kontaktflade, hvor du både arbejder med planlægning, koordinering, analyse, facilitering og udviklingsopgaver. Samtidig får du et unikt indblik i de ledelsesmæssige beslutninger og processer, der præger en stor offentlig organisation.

Dine opgaver
Dine opgaver vil variere, men vil blandt andet omfatte:

  • understøttelse af underdirektøren og ledergruppen med planlægning, koordinering og opfølgning på ledelsesmæssige beslutninger
  • forberedelse, planlægning og facilitering af ledermøder, seminarer og workshops, herunder udarbejdelse af dagsordener, oplæg og opfølgning
  • udarbejdelse og formidling af ledelsesinformation, analyser, præsentationer og beslutningsoplæg
  • understøttelse af organisations- og ledelsesudvikling i tæt samarbejde med underdirektøren, ledergruppen og styrelsens HR-kontor
  • bidrag til implementering af initiativer inden for trivsel, ledelsesudvikling og samarbejde på tværs af organisationen
  • planlægning og koordinering af tværgående aktiviteter og arrangementer i driftscentret
  • sikring af fremdrift på tværgående indsatser, årshjul, deadlines og opfølgninger
  • støtte til ledelseskommunikation og kvalitetssikring af skriftligt materiale
  • sparring med ledere om facilitering af møder, workshops og udviklingsforløb for medarbejdere
Du vil få mulighed for selv at præge rollen og tage ansvar for egne udviklingsområder. Vi lægger vægt på initiativ, nysgerrighed og lysten til at skabe værdi for både ledere og organisation.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med ledelsesunderstøttelse, koordinering, organisationsudvikling eller lignende opgaver. Erfaring fra en politisk styret organisation eller en større offentlig virksomhed vil være en fordel, men er ikke afgørende.

Som person er du struktureret, samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer. Du er motiveret af at understøtte andre, samtidig med at du selv tager ansvar og driver opgaver fremad.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • har stærke planlægnings- og koordineringsevner og formår at skabe overblik i komplekse processer
  • arbejder selvstændigt og følger opgaver sikkert til dørs
  • trives i et miljø med mange interessenter og skiftende prioriteter
  • er nysgerrig på organisatoriske dynamikker og ledelsesmæssige problemstillinger
  • kommunikerer klart og professionelt, både mundtligt og skriftligt
  • har gode samarbejdsevner og skaber tillidsfulde relationer på tværs af ledelsesniveauer
  • har erfaring med eller interesse for facilitering af møder, workshops og udviklingsaktiviteter
  • håndterer fortrolige oplysninger med høj integritet og god dømmekraft
Derfor skal du vælge os
Hos os får du en hverdag tæt på ledelsen, hvor du får mulighed for at påvirke udviklingen af både organisation og ledelsespraksis. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger, høj grad af tillid og stor variation i opgaverne.

Vi tilbyder en stilling med betydelig selvstændighed, gode udviklingsmuligheder og en central rolle i arbejdet med at understøtte ledelse og organisation i en styrelse med stor samfundsmæssig betydning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag d. 30. august. Vi forventer at holde 1. samtaler den 1. og 3. september. Evt. 2. samtaler aftales herefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jeanette

Smed på telefon 72 37 43 85 eller underdirektør Thomas Jakobsen 72 37 89 29.

Der kan indgå en logik- og personanalyse i ansættelsesprocessen. Der vil forud for

ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Dit arbejdssted bliver Universitetsvej 2, 4000 Roskilde – der forekommer rejseaktivitet til andre af Vurderingsstyrelsens adresser i landet.

Tiltrædelse pr. 1. november eller snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Firma Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej Følg
Kontaktperson Jeanette Smed
Arbejdsadresse Universitetsvej
Postnr.: 4000
Kommune Høje-Taastrup
Telefonnr. 72374385
Ansøgningsfrist 30/08/2026
Valgt stilling