WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Høvelte KAS - Rudersdal
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Høvelte KAS - Rudersdal

Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

Er du klar til at kickstarte din IT-karriere på en unik og spændende arbejdsplads? Hos Cyberdivisionen Lokal IT på Garderkasernen i Høvelte søger vi to nye IT-supporterelever.

Forestil dig en uddannelse, hvor du:

  • Får en skræddersyet og professionel 2-årig IT-supporteruddannelse.
  • Bliver en del af en anderledes, dynamisk arbejdsplads, hvor ingen dage er ens.
  • Arbejder tæt sammen med et engageret og humørfyldt team, der er klar til at dele viden og støtte dig hele vejen.
Lyder det som noget for dig? Så grib chancen og bliv vores næste IT-supporterelev!



Om os

Hos Lokal IT i Høvelte er vi en lille, men dedikeret enhed med 9 medarbejdere og 6 lærlinge. Vores primære opgave er at levere lokal IT-support til brugerne på Garderkasernen, især for Den Kongelige Livgarde, men også for andre myndigheder. Og vi stopper ikke dér – vi supportere også Livgarden, når de går på vagt ved de Kongelige slotte og palæer rundt om i Danmark samt på flere af Forsvarets lokaliteter i Nord- og Nordvestsjælland.

Vi tror på "frihed under ansvar", og vi elsker at lære nyt og dele vores viden. Vores teamkultur er præget af professionalisme, højt humør og et tæt samarbejde.



Om stillingen

Som IT-supporterelev hos os vil du få den perfekte balance mellem skole og praktik. Du vil være en del af vores lokale servicedesk team, hvor du vil hjælpe brugerne med alt fra daglig support til fejlfinding. Vi sikrer, at du får den nødvendige oplæring, så du efterhånden kan tage mere ansvar og blive specialist i at løse problemer med Forsvarets mange forskellige applikationer.

Efter 2 år hos os vil du have lært at:

  • Optimere opgaveløsninger og skabe fremdrift.
  • Tage ansvar for dine egne opgaver og arbejdsdag.
  • Selvstændigt supportere brugerne og konfigurere udstyr.


Om dig

Vi leder efter to elever, der har gennemført Grundforløb 2 under Data- og kommunikationsuddannelsen, eller som er i gang med at gøre det. Hos os bliver du en succes, når du viser ansvarlighed og leverer kvalitet – noget, vi værdsætter højt i Forsvaret.

Du vil passe godt ind, hvis du:

  • Har en passion for IT-support og ønsker at udvikle dig som en serviceminded og dygtig supporter.
  • Er nysgerrig, engageret og trives med at lære nyt.
  • Er klar til at tage ansvar og løbende udvikle dine færdigheder.


Ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 13.307,42 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 22.706,53 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte chefsergent Gerth Sloth Berthelsen på mail: FMI-C-OSEH01@mil.dk eller Lærlingekoordinator René Marott på mail: FMI-C-OSD03@mil.dk.

Har du spørgsmål om ansættelse eller vilkår, kan du tage fat i HR-konsulent Aya Ghaleb Shokour fra Personelkommandoen på telefon 5134 8665.

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 21. september 2026

Forventet tiltrædelsesdato aftales individuelt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk.

Firma Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Høvelte KAS Følg
Kontaktperson Aya Ghaleb Shokour
Arbejdsadresse Høveltevej
Postnr.: 3460
Kommune Rudersdal
Telefonnr. 51348665
Ansøgningsfrist 21/09/2026
Valgt stilling