WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Serviceminded VVS-installatør til Bygningsservice i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Serviceminded VVS-installatør til Bygningsservice i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg

Serviceminded VVS-installatør til Bygningsservice i Frederiksberg Kommune

Vil du være med til at sikre velfungerende bygninger og gode rammer for borgere og medarbejdere på Frederiksberg? Har du både stærke VVS-kompetencer og lyst til at arbejde med kvalitetssikring og koordinering? Så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen

Som VVS-installatør i Bygningsservice får du en alsidig hverdag, hvor din arbejdstid er fordelt mellem både administrative og praktiske VVS-opgaver. 

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af VVS’ere, elektrikere, snedkere og ABA-teknikere, hvor vi sammen har ansvaret for drift, vedligehold og udvikling af kommunens bygninger.

Dine opgaver

  • Besigtigelser og faglig sparring med kolleger
  • Tilsyn med interne montører og opfølgning på afvigelser
  • Audit i ”Kvalitetssikring (KS) (Lecon / Sikkerhedsstyrelsen)”
  • Daglig koordinering, herunder telefon, mail og opfølgning med teamet
  • Dialog og koordinering med eksterne håndværkere
  • Udførelse af spjæld- og mindre VVS-opgaver
  • Vedligehold og udskiftning på varme- og ventilationsanlæg
  • Energioptimering og regulering
  • Oprettelse af opgaver, kvalitetssikring af udført arbejde, dokumentation og fakturering
  • Tilsyn og opfølgning på rammeaftaler

Om dig

Du er uddannet VVS-installatør. Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling alternativt har drevet egen VVS-virksomhed og trives i en rolle med både drift, kvalitetssikring og koordinering.

Vi forestiller os, at du:

  • Skal kunne være registreret som fagansvarlig (VVS-installatør) hos Sikkerhedsstyrelsen fra ansættelsens start
  • Er stærk i VVS-normen og har bredt kendskab til Rørcenter-anvisning
  • Har erfaring med varme- og ventilationsanlæg
  • Har kendskab til styring/regulering (CTS er en fordel)
  • Arbejder struktureret og har blik for kvalitet og dokumentation
  • Er serviceminded og god til dialog med både kolleger og brugere
  • Trives med ansvar og kan bevare overblikket i en alsidig hverdag

Derfor skal du vælge os

Hos Bygningsservice får du:

  • Et selvstændigt og alsidigt job med stor indflydelse på din hverdag
  • Et uformelt arbejdsmiljø med humor og stærkt samarbejde
  • Gode kolleger og et stærkt fagligt fællesskab
  • Muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Personalegoder som kantine, motionsfaciliteter og sociale arrangementer

Vi arbejder ud fra værdier om ordentlighed, samarbejde og høj kvalitet i opgaveløsningen.

Om os

Bygningsservice er en del af Ejendomsservice og Drift i Frederiksberg Kommune. Vi fungerer som “øjne i marken” og varetager både akutte opgaver og planlagt vedligehold. Vi er en enhed i udvikling med fokus på energiledelse, data, økonomistyring og god brugerservice.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid (37 timer ugentligt) og aflønnes efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. Afdelingschef Peter Borgselius på telefon 28 98 43 84.

Send din ansøgning og CV via Frederiksberg Kommunes hjemmeside senest søndag den 6. september 2026.
Vi forventer at holde første samtaler den 14. og 18. september, og anden samtalerunde den 21. september med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. november 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Firma Frederiksberg Kommune Følg
Kontaktperson Peter Borgselius
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 28984384
Ansøgningsfrist 06/09/2026
Valgt stilling