WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/08/2026
favourite-job-icon
Terapeutfaglig medarbejder søges til specialiseret botilbud i Hadsten
Ellemosevej 26b - Favrskov
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/08/2026
favourite-job-icon
Terapeutfaglig medarbejder søges til specialiseret botilbud i Hadsten
Ellemosevej 26b - Favrskov
Ansøgningsfrist: 05/09/2026
favourite-job-icon
Vil du lære at sælge og booke møder?
TMPO ApS - Silkeborg

Terapeutfaglig medarbejder søges til specialiseret botilbud i Hadsten

Er du uddannet terapeut, og ønsker du at gøre en reel forskel for voksne med betydelige funktionsnedsættelser?

Vi søger en nærværende og fagligt engageret kollega, som har lyst til at blive en del af et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab. Hos os får du mulighed for at bringe din faglighed i spil i en hverdag, hvor relationer, kommunikation, udvikling og livskvalitet er i centrum.
Vi søger en ny kollega, fordi flere borgere fremover vil modtage helhedstilbud i botilbuddet.

Det giver os mulighed for at styrke bemandingen og skabe endnu bedre rammer for borgernes hverdag.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. Ønsker du et lavere timetal, er vi åbne for dialog. Erfaring med mennesker med nedsat funktionsevne er en fordel, men ikke en forudsætning.

Om stedet og borgerne
Ellemosevej 26B er et specialiseret botilbud i Hadsten og en del af Voksenhandicap i Favrskov Kommune.
Her bor ni voksne borgere med multiple funktionsnedsættelser. Flere af borgerne er nonverbale og har omfattende støttebehov både fysisk, psykisk og sanseligt.
Borgerne har behov for støtte til personlig pleje, måltider, kommunikation, aktiviteter og deltagelse i sociale fællesskaber. Alle borgere er kørestolsbrugere, og fælles for alle er, at de har brug for medarbejdere, der møder dem med nærvær, respekt og faglig nysgerrighed.

Fagligt ståsted
Vi arbejder med afsæt i borgernes tilstræbte indefra-perspektiv og Favrskov Kommunes tilgang Mest muligt i eget liv. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og ressourcer, og at vi har fokus på at skabe et værdigt og meningsfuldt liv for den enkelte.
Vi er nysgerrige på borgernes individuelle udtryk og forsøger at forstå deres perspektiver, behov og intentioner bag deres handlinger og kommunikation.
Vi arbejder systematisk med mål og dokumentation med udgangspunkt i SMART. Dokumentationen er en vigtig del af den faglige indsats og bidrager til at sikre kvalitet, udvikling og sammenhæng i borgernes forløb.
Kommunikationen med borgerne foregår ofte gennem kropssprog, mimik, lyde, tegn til tale og andre alternative kommunikationsformer. Derfor er det vigtigt, at du er nysgerrig på de små signaler og har lyst til at arbejde med forskellige kommunikationsformer og støttesystemer.
Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt og har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med pårørende, som vi ser som en vigtig del af borgernes liv.

Din hverdag hos os
Som terapeutfaglig medarbejder bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team, der samarbejder tæt om at skabe trygge og meningsfulde rammer for borgerne.
Din hverdag vil blandt andet veksle mellem sansestimulerende aktiviteter, personlig pleje, relationsarbejde, nærvær samt dokumentation, planlægning og samarbejde med pårørende, dagtilbud, myndighed og øvrige samarbejdspartnere.
Du vil være med til at udarbejde materiale til opfølgningsmøder og sikre, at borgernes støtte tilrettelægges med blik for deres individuelle behov, ressourcer og udtryk.
Du vil desuden bidrage aktivt til dokumentation, evaluering og opfølgning på borgernes mål og delmål.

Vi søger ikke en medarbejder, der alene skal varetage terapeutiske aktiviteter. Vi søger derimod en kollega, der kan bringe sin terapeutfaglige viden i spil som en naturlig del af hverdagen omkring borgerne og bidrage med perspektiver på blandt andet sansestimulering, aktivitet, trivsel, kommunikation og deltagelse.
Vi arbejder med struktur og tydelighed som ramme og med nysgerrighed og respekt som tilgang. Du bliver en vigtig del af et team, hvor vi hjælper hinanden, værner om fællesskabet og har blik for de små tegn, der viser, at vores indsats gør en forskel.

Vi søger en kollega, der
  • Har en relevant terapeutfaglig uddannelse
  • Har lyst til at arbejde med voksne med betydelige funktionsnedsættelser
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et stærkt arbejdsfællesskab
  • Har interesse for kommunikation, relationsarbejde og borgernes individuelle udtryk
  • Ser muligheder for at anvende sin terapeutfaglige viden til at understøtte borgernes trivsel, kommunikation, aktivitet og deltagelse
  • Kan bringe sin egen faglighed i spil og samtidig være nysgerrig på andre faglige perspektiver
  • Arbejder metodisk og ser dokumentation som et vigtigt redskab i den faglige indsats
  • Kan reflektere over egen og fælles praksis og bidrage til den faglige udvikling
  • Møder borgere, pårørende og kolleger med en anerkendende og respektfuld tilgang
  • Er fleksibel, ansvarlig og stabil
  • Har kørekort (kategori B) og er villig til at køre botilbuddets handicapbusser
Erfaring med målgruppen er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, engagere dig og være med til at skabe de bedst mulige rammer for borgerne.

Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads med en unik borgergruppe
  • Fire årlige terapeutfaglige netværksmøder
  • Et tæt samarbejde med Favrskov Kommunes øvrige terapeutfaglige medarbejdere
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Høj faglighed og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En nærværende ledelse, der prioriterer faglig sparring og udvikling
  • Fokus på faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med plads til humor, forskellighed og fællesskab
  • En hverdag, hvor du gør en mærkbar forskel for andre mennesker
  • En fast mentor, som bidrager til en tryg opstart og fungerer som løbende sparringspartner i hverdagen

Arbejdstid
Du indgår i en vagtplan med både dag- og aftenvagter og arbejder i gennemsnit hver 3. weekend.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at høre mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Rose på telefon 20 31 46 17.
Ellemosevej 26B er beliggende i Hadsten med gode transportmuligheder og centralt placeret mellem Aarhus, Randers og Silkeborg.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 26. august 2026. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i en hverdag, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i Voksenhandicap, Favrskov Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
Firma Ellemosevej 26b Følg
Kontaktperson Stine Rose
Arbejdsadresse Ellemosevej
Postnr.: 8370
Kommune Favrskov
Telefonnr. +45 20 31 46 17
E-mail stro@favrskov.dk
Ansøgningsfrist 26/08/2026
Valgt stilling