Er du færdig med gymnasiet og på sabbatår? Vil du bruge dit sabbatår på at få relevant erhvervserfaring, bruge dine tekniske evner og få et unikt indblik i sundhedsvæsenet? Så er det måske dig, vi søger til HR Læring og Arbejdsmiljø på Nordsjællands Hospital.
Vi leder efter en engageret og ansvarsbevidst medarbejder til en deltidsstilling på op til 25 timer om ugen, fordelt på 3-4 hverdage. Du bliver en vigtig del af vores team og får en hverdag med både praktiske opgaver, teknisk udstyr og tæt samarbejde med sundhedsprofessionelle.
Dine opgaver- Simulationsudstyr og teknik: Du hjælper med opsætning og lettere vedligeholdelse af vores simulationsudstyr. Derudover står du for udlån og modtagelse af udstyr, som bruges til træning og undervisning på hospitalets afdelinger.
- Kursusafvikling: Du hjælper med de praktiske opgaver omkring vores kurser, blandt andet klargøring af lokaler og afhentning af forplejning, så rammerne er på plads, når kursisterne ankommer.
- Praktiske ad hoc-opgaver: Du bidrager til de mange små og store opgaver, der får hverdagen til at fungere i et travlt team.
- Mulighed for at være figurant: Hvis du har lyst og mod på det, kan du få mulighed for at agere figurant i simulationsøvelser.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- Er færdig med en gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX eller HF) og holder sabbatår.
- Er nysgerrig på sundhedsvæsenet og måske overvejer en fremtid inden for fx sundhed, medicin, sygepleje, medicoteknologi eller det præhospitale område.
- Har teknisk flair, trives med praktiske opgaver, og ikke er bange for at tage fat, når der skal flyttes udstyr eller gøres klar til aktiviteter.
- Er mødestabil, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt.
- Har en positiv tilgang og lyst til at hjælpe andre.
Hvad får du?- Grundig oplæring i udstyr, opgaver og arbejdsgange.
- Erfaring fra en arbejdsplads, hvor læring, samarbejde og kvalitet er i fokus.
- Et spændende indblik i sundhedsvæsenet og arbejdet med simulation, træning og kompetenceudvikling.
- Mulighed for at opleve, hvordan sundhedsprofessionelle træner kliniske færdigheder, kommunikation og håndtering af akutte situationer.
- Et trygt og rummeligt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, humor og plads til at lære.
Om os Læring og Arbejdsmiljø er en del af HR på Nordsjællands Hospital. Vi driver blandt andet SimNord, som understøtter læring og træning for hospitalets medarbejdere og studerende.
Vi afholder kurser i egne lokaler og understøtter desuden undervisnings- og træningsaktiviteter på hospitalets afdelinger gennem blandt andet udlån af simulationsudstyr.
Derudover rådgiver og understøtter vi arbejdet med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø på hospitalet.
Ansættelsesvilkår Der er tale om en fast, men tidsbegrænset stilling på op til 25 timer om ugen, som udgangspunkt fordelt på 3-4 hverdage, med mulighed for fleksibilitet.
- Ansættelsesstart: Hurtigst muligt og gerne 1. september 2026.
- Ansættelse frem til sommeren 2027 med eventuel mulighed for forlængelse.
- Løn og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte:
Christine Ugleholt Jensen Teamkoordinator og faglig leder
Tlf. 29 13 62 53
christine.ugleholt.jensen@regionh.dk
Sådan søger du Send en kort ansøgning og dit CV. Fortæl gerne lidt om, hvorfor jobbet interesserer dig, og hvad der motiverer dig ved det sundhedsfaglige område.
Ansøgningsfrist er den 23. august og samtale afholdes den 27. august.
Vi glæder os til at høre fra dig!