WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/09/2026
favourite-job-icon
Skoleleder til Vorrevangskolen – stå i spidsen for et stærkt skolefællesskab
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/09/2026
favourite-job-icon
Skoleleder til Vorrevangskolen – stå i spidsen for et stærkt skolefællesskab
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 28/08/2026
favourite-job-icon
Skoleleder til Sødalskolen – med blik for faglighed og fællesskab
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Skoleleder til Stensagerskolen søges
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 02/09/2026
favourite-job-icon
Skåde Skole søger skoleleder
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 05/09/2026
favourite-job-icon
Vil du lære at sælge og booke møder?
TMPO ApS - Silkeborg

Skoleleder til Vorrevangskolen – stå i spidsen for et stærkt skolefællesskab

På Vorrevangskolen er almen- og specialområdet en del af det samme stærke skolefællesskab. Her ser vi mangfoldighed som en styrke. Nu søger vi en skoleleder, der sammen med medarbejdere, børn og forældre kan udvikle Vorrevangskolen til lokalområdets foretrukne skole. 

Vi tilbyder

  • En skole med højt til loftet og mod til at gå nye veje
  • En veldrevet skole med god økonomi – og den højeste stigning i elevtrivsel i Aarhus 
  • En stabil medarbejdergruppe med høj anciennitet og stort engagement
  • Et ambitiøst lederteam på fire, der står sammen om ledelsesopgaven 
  • En masse dejlige, sjove, forskellige, nysgerrige, livlige og dygtige børn 
  • Et givende samarbejde med en engageret skolebestyrelse

Om Vorrevangskolen 
Vorrevangskolen er ikke bare en skole – det er et sted, man har lyst til at være. Her møder du et stærkt fællesskab præget af diversitet, høj pædagogisk og specialpædagogisk faglighed samt et tæt tværfagligt samarbejde – og så har vi vores helt eget skole-bigband. Skolens 430 elever er fordelt på to almene spor (0.-9. klasse) og et specialklassespor med 120 elever med generelle indlæringsvanskeligheder (0.-10. klasse). 

Skoledistriktet strækker sig fra parcelhusområderne i Skejby/Skelager over række- og andelsboliger til boligforeningslejligheder. Vi har et elevgrundlag med meget forskellige forudsætninger og livsvilkår. Vores ambition er, at Vorrevangskolen skal være det naturlige førstevalg for alle børn i distriktet.

Vi prioriterer den gode undervisning, det forpligtende fællesskab samt trivsel og udvikling for alle. Vi er en medarbejdergruppe med et stærkt ejerskab til skolen, tydelige værdier og holdninger samt et godt kollegialt fællesskab. Der lægges vægt på tillid under ansvar og en høj grad af inddragelse, ligesom vi værner om de traditioner, der gør Vorrevangskolen til noget særligt. 

Som skoleleder på Vorrevangskolen bliver du leder for 120 medarbejdere og en del af skolens ledelsesteam. Temaet består foruden dig består af en pædagogisk leder for indskoling 0.-4. årgang, en pædagogisk leder for udskoling 5.-9. årgang, en pædagogisk leder i specialafdelingen 3.-10. årgang samt en pædagogisk leder for indskolingen special 0.-2. årgang og SFO. 

I lederteamet glæder vi os til at samle kræfterne med vores nye skoleleder og sammen sætte retning for Vorrevangskolens videre udvikling.

Om ledelsesopgaven på Vorrevangskolen  
Du får en vigtig opgave i:

  • at videreføre og udvikle alt det, der er godt i gang på skolen – i samarbejde med ledelse, medarbejdere og bestyrelse.
  • at være en synlig og nærværende skoleleder, der har blik for hele skolen – de almene klasser, de 16 specialklasser og SFO’en. 
  • at fortsætte og udbygge et tæt samarbejde med forældre, lokaldistrikt og andre samarbejdspartnere – og styrke egenskoleandelen fra de nuværende 41 % i 2025 (faldende fra 2020 og frem).

Om jobbet som skoleleder i Aarhus Kommune 
Som skoleleder får du det samlede personaleansvar og sætter retning for skolens udvikling i tæt samspil med skolebestyrelsen, lederteamet og medarbejderne inden for rammerne af Folkeskoleloven og de politiske beslutninger i Børn og Unge. 

Du omsætter skolens værdier, vision og strategi til tydelige prioriteringer og sikrer, at ressourcerne anvendes, så kvaliteten i kerneopgaven fastholdes, og samtidig tager du ansvar for en stabil og velfungerende drift med styr på økonomi, ressourcer og administrative processer. 

Med en systematisk og dataorienteret tilgang følger du op på trivsel og faglige resultater og omsætter disse til strategi og prioriteringer. Samtidig skaber du rammer, der understøtter både elevernes læring og trivsel og medarbejdernes mulighed for at lykkes. 

Du har det overordnede ansvar for den årlige planlægning, herunder fagfordeling, skemalægning samt fastlæggelse og opfølgning på udviklings- og indsatsområder. 

Du refererer til Stefan Møller Christiansen, Børn og Unge-chef for skoleområde Midt, hvor du får 18 skolelederkollegaer som sparringspartnere. I hjælper og støtter hinanden, og tør udfordre hinanden i et positivt og professionelt samarbejde. Du får også en erfaren mentor, som følger dig den første tid samt et grundigt introduktionsforløb.

Du bliver en del af ’det store fællesskab’ i Børn og Unge, hvor vi arbejder inden for den fælles og forpligtende ramme om blandt andet Bredere børnefællesskaber. Du indgår i et tæt samarbejde med forvaltningen, herunder den pædagogiske afdeling, hvor vi løfter en fælles opgave.

Om den ønskede profil 
Vi håber, at du kan genkende dig selv i følgende: 

Du er en nærværende og relationsstærk leder, der møder børn, medarbejdere og forældre i øjenhøjde. Du omsætter vores børnesyn til praksis gennem en synlig ledelse tæt på børnene – og dine øjne lyser, når du møder dem.
Du kommunikerer tydeligt og skaber retning. Du kan træffe beslutninger, stå på mål for dem og kommunikere dem, så de giver mening. Samtidig lytter du, involverer og skaber gode processer. 
Du har blik for både mennesker, organisation og strategi. Du har politisk tæft og organisatorisk forståelse og kan navigere sikkert i en kompleks hverdag. Du kan sætte en retning, fastholde den og justere, når situationen kalder på det.
Du skaber følgeskab og psykologisk tryghed. Du står sikkert i dit lederskab – også når det bliver svært – og har mod til at gå forrest og tage ansvar. Du har et stærkt engagement i skolens kerneopgave og tør lade det være højt til loftet.
Du ser mangfoldighed som en styrke. Du brænder for at skabe gode rammer for trivsel, dannelse og læring og ser værdien i de forskellige kulturelle og sociale baggrunde, der mødes på Vorrevangskolen.

Krav til stillingen
Du er læreruddannet og pædagogisk velfunderet, og du kan dokumentere gode resultater med skoleudvikling. Din ledelseserfaring kommer fra skoleverdenen, og du er muligvis i gang med eller har gennemført en lederuddannelse på minimum diplomniveau. Ligeledes har du god økonomisk og administrativ indsigt og overblik.

Hvis du vil vide mere
…. er du meget velkommen til at kontakte Børn og Unge-chef Stefan Møller Christiansen på tlf. 6119 4496. 
Send en sms, så kontakter Stefan dig. Vi giver dig også gerne en rundvisning på Vorrevangskolen. 

Læs mere om os  
Om Vorrevangskolen: Vorrevangskolen
Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik.
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber.
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge.
Om god ledelse: God ledelse på alle niveauer i Børn og Unge

Løn og ansættelse 
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Skoleledere ansættes i Børn og Unge som tjenestemænd. Derudover indplaceres du efter gældende forhåndsaftale, som er indgået med Aarhus Skolelederforening. Der er tale om en stilling uden højeste tjenestetid, som aktuelt aflønnes på trin 51 og med et årligt tillæg på kr. 83.000 (31/3-00 niveau), hvilket svarer til ca. 839.000 årligt i nutidskroner.

Ansøgning
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 11. september. Den 15. september udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 18. september fra kl. 09.00. Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Testinterview vil foregå i uge 39. Anden samtalerunde afholdes den 28. september fra kl. 16.00.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum 
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Stefan Møller Christiansen
Kommune Aarhus
Telefonnr. +4561194496
Ansøgningsfrist 11/09/2026
Valgt stilling