WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere søges til Børnehaven Labyrinten
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
45
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere søges til Børnehaven Labyrinten
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 27/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til vuggestuen i DII Drivhuset, Dagtilbuddet Christiansbjerg
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper i Børnehuset Ved Åen.
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges til Solbakkens bofællesskab Egebæksvej i Højbjerg
Jysk Børneforsorg/Fredehjem - Aarhus
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
En pædagogmedhjælper søges til et barselsvikariat til Solbakkens bofællesskab Egebæksvej i Højbjerg
Jysk Børneforsorg/Fredehjem - Aarhus
Ansøgningsfrist: 28/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper fast stilling i Skudens Skrams børnehave
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til Bevægelsesbørnehuset – Vil du være med til at skabe trygge rammer for børn?
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
ELLENGÅRDENS BØRNEHUS SØGER PÆDAGOGMEDHJÆLPER 34 TIMER UGENTLIGT TIL BØRNEHAVEGRUPPEN
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
Børnehuset og Mariendal søger medhjælpere
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Dejlig (og gerne erfaren) medhjælper søges til vuggestuen i den lille, integrerede og selvejende daginstitution, Langenæsen, i Aarhus C.
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Bliv pædagogmedhjælper i vores skønne vuggestue på Trøjborg!
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 05/09/2026
favourite-job-icon
Vil du lære at sælge og booke møder?
TMPO ApS - Silkeborg

Pædagogmedhjælpere søges til Børnehaven Labyrinten

Vil du være en vigtig voksen i børnenes hverdag?

Vi søger to engagerede og nærværende pædagogmedhjælpere til Børnehaven Labyrinten i Risskov - Skæring-Sølyst Dagtilbud. 

Stillingerne er tilknyttet stuer, hvor børnene i perioder har behov for ekstra pædagogisk støtte, nærvær og tydelige voksne. Derfor er det vigtigt for os, at du har mulighed for at være en stabil del af børnenes hverdag i minimum ét år. Gode relationer tager tid at opbygge, og kontinuitet betyder meget for børnene.

Hvem er vi?
Labyrinten er en børnehave med ca. 60 børn fordelt på tre aldersintegrerede stuer: Stjerne-, Måne- og Solstuen. Vi er en del af Skæring-Sølyst Dagtilbud. Vi ser os selv som et robust fællesskab med plads til forskellighed. Vi arbejder for, at børnene oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet, og vi lægger vægt på tryghed, nærvær, leg og gode udviklingsmuligheder.

Selvom børnene er tilknyttet hver sin stue, er huset et fælles rum, hvor børn og især voksne bevæger sig på tværs. Vi samarbejder tæt og hjælper hinanden i hverdagen, og vi forventer, at alle tager ansvar for fællesskabet.

Vi er glade for udelivet og bruger legepladsen aktivt året rundt. To gange årligt holder vi udeuge, hvor vi tager på ture ud i det blå med madpakke og drikkedunk i rygsækken.

Hvem er du? 
Vi søger dig, som:

  • møder børn med varme, ro og respekt
  • kan skabe trygge rammer og være en tydelig voksen
  • er nysgerrig på børnene og det pædagogiske arbejde
  • har lyst til at lære og udvikle dig sammen med dine kollegaer
  • kan tage initiativ og samtidig følge de faglige aftaler og anvisninger
  • trives med både leg, aktiviteter og praktiske opgaver
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et forpligtende fællesskab
  • er fleksibel og har lyst til at samarbejde på tværs af stuerne
  • kan være nærværende og bevare overblikket – også når hverdagen bliver travl.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med børnene, tager ansvar og er nysgerrig på, hvordan du selv kan bidrage til deres trivsel og udvikling.

Hos os får du

  • en arbejdsplads med engagerede kollegaer, der brænder for det pædagogiske arbejde
  • et tæt samarbejde på tværs af stuerne
  • mulighed for at få erfaring med børn med forskellige behov og forudsætninger
  • kollegaer, der hjælper hinanden og deler viden og idéer
  • en hverdag med både faglighed, humor, leg og masser af udeliv
  • mulighed for at udvikle dig i et dynamisk pædagogisk miljø.

Fortæl os om dig
I din ansøgning vil vi gerne høre, hvorfor du søger hos os, hvad du brænder for i arbejdet med børnehavebørn, og hvad du kan bidrage med i vores fællesskab. Fortæl gerne om konkrete erfaringer fra arbejde, uddannelse, frivilligt arbejde, foreningsliv eller andre sammenhænge, hvor du har været en del af et fællesskab eller haft ansvar for andre.

Vi er særligt nysgerrige på, hvordan du er sammen med børn, og hvordan dine personlige kompetencer kommer i spil i hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 30 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Der er tale om tidsbegrænsede stillinger i perioden 1. september 2026 til ca. 31. august 2027.  

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Gyrithe Thurid Rokkjær på telefon+4541873224.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  01-09-2026

Anfør gerne referencer i dit CV. Samtaler afholdes løbende op til ansøgningsfristen.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Gyrithe Thurid Rokkjær
Kommune Aarhus
Telefonnr. +4541873224
Ansøgningsfrist 01/09/2026
Valgt stilling