Så er du måske vores nye sygeplejerske på Friplejehjemmet Grønneparken
Vi søger en sygeplejerske, der kan være med til at sikre en god kvalitet i det sygeplejefaglige omsorgsarbejde sammen med det øvrige plejepersonale. Arbejdet vil foregå i tæt kontakt med beboere og pårørende og du formår at kommunikere anerkendende med beboere, pårørende og kolleger, selv når der er meget at lave.
Du trives i et miljø med faglige udfordringer og tværfagligt samarbejde og har mod på at tænke nyt og kreativt. Du bidrager med både faglig styrke, humor og et varmt menneskesyn. Du ser værdien i at være tæt på beboerne og ved at pårørende er en uundværlig ressource, hvor relationen skal plejes.
Vi ved at glade medarbejdere giver glade beboere - derfor har vi en tilgang, hvor vi dagligt sætter rammerne for at medarbejderne trives. Du får mulighed for indflydelse på din arbejdsplan, så arbejdsliv og privatliv kan gå hånd i hånd.
Du får stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag og dermed også et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst. En arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet og tillid, hvor opgaverne prioriteres på dagen ud fra beboernes behov og ønsker, i fællesskab med øvrige kollegaer i huset.
Vi har fokus på faglighed og udvikling, og der vil være plads til ideer og afprøvninger af nye tiltag. Ligeledes vil der være mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson gennem undervisning, kurser o.l.
Hos os får du en unik mulighed for at udvikle dig fagligt og kombinere sygepleje og værdibaseret omsorg. Du får også mulighed for at bruge dine sygeplejerskekompetencer til udvikling og undervisning af det øvrige personale.
Stillingen er på 30-32 timer med arbejde hver 3. weekend + en ekstra weekend over 12 uger. Ønskes andet timetal kan dette aftales individuelt. Arbejdstiden ligger i dagtiden, med enkelte aftenvagter.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Samtaler afholdes løbende, og ansættelse kan ske inden udløb af jobannoncen, så tøv ikke med at sende os din ansøgning med det samme.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Grønneparken er et friplejehjem under Danske Diakonhjem med 45 beboere fordelt på 2 afdelinger. Vi har et stærkt værdigrundlag, hvor tryghed, omsorg og respekt står i centrum for alt hvad vi gør, både i forhold til beboere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi går op i at skabe et HJEM for vores beboere, hvor de stadig har medindflydelse på det liv, de lever. Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg og tager opgaverne løbende gennem hele døgnet når beboeren er klar til det. Det vil være dig som medarbejder der i fællesskab med dine kollegaer prioriterer i dagens opgaver og aktiviteter ud fra den enkelte beboers ønsker og behov.
Der er ansat en kvalitetssygeplejerske og afdelingssygeplejerske i huset, som vil være dine faglige sparringspartnere i komplekse sygeplejefaglige situationer.
Læs mere på Friplejehjemmet Grønneparken - Friplejehjemmet Grønneparken
Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.
Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.
Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn
| Firma | Friplejehjemmet Grønneparken Følg |
| Kontaktperson | Charlotte Rasmussen |
| Arbejdsadresse | Nørregade |
| Postnr.: | 7430 |
| Kommune | Ikast-Brande |
| Telefonnr. | 9626 3602 |
| cgr@diakon.dk | |
| Ansøgningsfrist | 13/09/2026 |