WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/09/2026
favourite-job-icon
Sikkerhedsrådgivere til sikkerhedsgodkendelse af virksomheder i Sektionen for Industrisikkerhed
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/09/2026
favourite-job-icon
Sikkerhedsrådgivere til sikkerhedsgodkendelse af virksomheder i Sektionen for Industrisikkerhed
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
KYSTUDKIG TIL KYSTUDKIGSSTATION DROGDEN
Holmen: Nyholm - København
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Dygtige SR-arbejdsledere til en af landets vigtigste sikkerhedsorganisationer
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København

Sikkerhedsrådgivere til sikkerhedsgodkendelse af virksomheder i Sektionen for Industrisikkerhed

Kunne du tænke dig et meningsfuldt arbejde i en stærk operativ og udviklingsorienteret efterretningstjeneste? Ønsker du at indgå i et professionelt team, der arbejder med sikkerhedsgodkendelser af virksomheder inden for forsvarsindustrien?

Hvis du kan sige ja til disse spørgsmål, så har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) et interessant job som sikkerhedsrådgiver i Afdelingen for Militær Sikkerhed, som skal besættes snarest muligt.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil indgå i et bredt sammensat team med både civile og militære medarbejdere. Det giver os et højt fagligt niveau til at løse vores opgaver, som blandt andet er at varetage sikkerhedsgodkendelser inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde og i forsvarsindustrien.

Stillingen indebærer et bredt samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste og med sikkerhedsorganisationer i virksomheder og i Forsvarsministeriets koncernområde.

Dine vigtigste opgaver i stillingen bliver:

  • Personlig, skriftlig og telefonisk rådgivning af civile virksomheder og myndigheder vedrørende fysisk sikkerhed samt industrisikkerhed.
  • Besøg hos civile virksomheder med henblik på inspektion og godkendelse af den fysiske sikkerhed i virksomheden.
  • Sagsbehandling, herunder behandling af oplysninger til brug for godkendelse af virksomheder.
  • Oprettelse og opdatering af sikkerhedsgodkendelser i administrative systemer.
Der er fortrinsvis opgaver på kontoret, men du vil også skulle besøge de myndigheder og virksomheder, som vi arbejder sammen med og servicerer. Du vil få gode muligheder for at videreudvikle egne kompetencer og få faglig sparring på et højt professionelt niveau.

Der kan være en vis rejseaktivitet (indenrigs) forbundet med stillingen.

Du og din baggrund er vigtig
Du sætter pris på dine gode kollegaer og bidrager selv aktivt til et godt arbejdsmiljø. Du er en god teamplayer og bidrager også til løsningen af mere rutinemæssige opgaver.

Du er en rutineret sikkerhedsrådgiver, der har sans for detaljen, arbejder selvstændigt og er vant til at levere gennemarbejdede skriftlige produkter af høj kvalitet.

Du formår at sætte dig ind i relevant lovstof og kan både formidle og omsætte stoffet til praksis.

Det er vigtigt, at du er god til at tale med mennesker, og at du kan skabe og opretholde gode relationer til vores samarbejdspartnere.

Du er meget omhyggelig i løsningen af dine arbejdsopgaver, og du kender dig selv godt nok til at vide, at du kan arbejde med stor diskretion i håndtering af opgaverne. Det er vigtigt, at du er fagligt og personligt afklaret i forhold til at kunne arbejde med sikkerhed og mennesker.

Har du erfaring fra sikringsbranchen og gennemført uddannelsen til eksamineret sikringsleder er det bestemt en fordel, men ikke et krav. Det er heller ikke afgørende, om din baggrund er fra forsvaret eller fra det civile. Der vil være et oplæringsforløb i forbindelse med ansættelsen, hvor du bliver introduceret til både sagsbehandlingen og it-systemer samt gennemføre eksterne kurser i sikkerhed.

Vi forventer, at du har en relevant erhvervsfaglig eller militær uddannelse og erfaring.

Vi forventer, at du kan formulere dig sikkert på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt, samt at du har kørekort B.

Din nye arbejdsplads
FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed. Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed

FE arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. FE arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Stillingen kan varetages af både civile og militære.

For civile er løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

For militære kan stillingen varetages af seniorsergenter (M231) efter gældende overenskomstaftale med CS for militært ansatte medlemmer af Centralforeningen for stampersonel. Stillingen er klassificeret som en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Såfremt du er militært ansat er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Firma Forsvarets Efterretningstjeneste Følg
Kontaktperson HR Partner
Arbejdsadresse Kastellet
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 33325566
Ansøgningsfrist 03/09/2026
Valgt stilling