Vi søger en beskæftigelsesrådgiver i en vikarstilling til vores team i Holstebro, da én af vores kollegaer er udlånt til andre opgaver i Personelkommandoen.
Du har interessere i at rådgive og støtte veteraner, der har svært ved at finde og bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Du ser en stor værdi i at samarbejde på tværs og vil blive en del af en tværfaglig gruppe bestående af psykologer, fysioterapeut, opsøgende rådgivere, socialrådgivere og familiebehandlere.
Om os Beskæftigelsessektionen består af 16 beskæftigelsesrådgivere fordelt på kaserner i hele landet, hvor de er en del af et tværfagligt arbejdsfællesskab bestående af psykologer, opsøgende rådgivere, socialrådgivere og familiebehandlere. Sektionen består herudover af en udviklingskonsulent i Aalborg samt en faglig koordinator, frivillighedskoordinator og en sektionsleder, som alle har arbejdssted på Ringsted Kaserne.
Du får kontakt til veteraner og pårørende, der hører til det tværfaglige opgavefællesskab i Holstebro, som dækker store dele af Region Midtjylland. Du får arbejdssted på Dragonkasernen i Holstebro og kører ud derfra.
Om stillingen Du vil primært få kontakt til veteraner med fysiske og/eller psykiske skader som følge af udsendelse i internationale operationer. Nogle er stadig ansat i Forsvaret, andre er tidligere ansatte med ønske om beskæftigelsesfaglig rådgivning og støtte eksempelvis til afklaring af arbejdsevnen, jobsøgning og oversættelse af militære erfaringer til civile kompetencer.
Dine primære opgaver vil være:
- Beskæftigelsesfaglig rådgivning og støtte til veteraner og deres partnere
- Beskæftigelsesrettet rehabilitering af ansatte skadede veteraner
- Virksomhedssamarbejde internt i Forsvaret og med eksterne civile virksomheder omkring ansættelse og fastholdelse af veteraner
- Samarbejde med den kommunale beskæftigelsesindsats i individuelle forløb
- Sikre en helhedsorienteret, tværfaglig indsats i tæt samarbejde med militære og civile myndigheder, institutioner, offentlige og private virksomheder
Du kan forvente nogen indenrigs rejseaktivitet, ligesom der kan forekomme aften- og weekendarbejde i begrænset omfang. Det er et krav, at du har kørekort til personbil, da du kommer til at benytte Forsvarets tjenestebiler.
Om dig Som person er du nysgerrig og går til dine opgaver med selvstændighed og en positiv tilgang. Du drives af samarbejde og er god til at søge og give sparring i dit kollegaskab, så opgaveløsningen bliver grundig og helhedsorienteret. Du trives i en hverdag, hvor tingene går stærkt og hvor opgaverne er mangeartede.
Du er reflekteret i forhold til egen praksis, og kan håndtere mennesker med komplekse problemstillinger. Du er lyttende, anerkendende og ressourceorienteret i din tilgang.
Vi søger en kandidat der har:
- En mellemlang eller lang videregående uddannelse med erfaring fra beskæftigelses- og uddannelsesområdet
- Erfaring med at understøtte sårbare målgrupper ift. afklarings- og forandringsprocesser
- Erfaring med helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde
- Kendskab til beskæftigelseslovgivningen og den kommunale beskæftigelsesindsats
- Kendskab til arbejdsmarkedsforhold og virksomhedssamarbejde
- Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner
- En opsøgende tilgang til samarbejdspartnere
Du er fleksibel i forhold til arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdssteder.
Ansættelsesvilkår Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten eller individuel kontrakt. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Stillingen er et vikariat med ansættelsesstart den 1. november 2026 og indtil den 31. juli 2027.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Arbejdsstedet er Dragonkasernen i Holstebro.
Kontaktoplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Leder af Beskæftigelsessektionen Line Jespersen: 7216 3263
- Beskæftigelsesrådgiver Niels Munch: 7216 3276
- HR-konsulent Birgit Jepsen: 3266 5811 for spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist og samtaler Ansøgningsfrist er den 6. september 2026 og ansættelsessamtaler holdes den 15. september 2026 på Holstebro Dragonkaserne.
Sådan søger du Ansøgningen skal sendes elektronisk via det angivne link i stillingsopslaget og vedhæftes som PDF. Din ansøgning bør højst fylde én A4-side og vedhæftes CV og uddannelsesbeviser.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Veterancentret Veterancentret er en del af Personelkommandoen og arbejder for en systematisk indsats målrettet veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Ud over forebyggende tiltag har alle veteraner og pårørende adgang til tværfaglig støtte fra socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere, opsøgende rådgivere, familiebehandlere samt psykologer og fysioterapeuter, hvis behovet relaterer sig til udsendelse.
Vi samarbejder tæt med myndigheder, virksomheder og frivillige foreninger, der arbejder med veteraner. Derudover beskæftiger vi os med forskning, formidling af viden om veteraners vilkår og koordination af initiativer på veteranområdet.