Den nordjyske virksomhed Micodan A/S er beliggende i Sørup ved Støvring og leverer containerløsninger til en bred vifte af kunder i Danmark og Skandinavien.
Virksomheden er specialiseret i at udvikle og producere kundetilpassede løsninger primært til kommuner, affaldsselskaber, transportfirmaer m.fl. Med mange års erfaring og en stærk position i branchen er vi kendt for høj kvalitet, god service og langvarige samarbejder.
For yderligere oplysninger om Micodan A/S se: www.micodan.dk
Susanne har efter en del år i Micodan A/S planlagt sin 3. alder, og derfor søges nu en ny kollega til økonomiafdelingen:
REGNSKABSASSISTENT
Bogholderi ● Administration ● Sørup/Støvring
Vil du være en central del af en veldrevet produktionsvirksomhed, hvor du får en bred og selvstændig rolle med opgaver indenfor både regnskab, økonomi og administration?
Trives du med struktur, overblik og en hverdag med mange forskelligartede opgaver? Motiveres du af at være den administrative nøgleperson, som får tingene til at fungere – og som samtidig har en bred kontaktflade i hele virksomheden?
Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen:
Som regnskabsassistent hos Micodan A/S bliver du en vigtig del af virksomhedens administration.
Du får en alsidig rolle, hvor hovedparten af din arbejdstid er dedikeret til økonomi og bogholderi, mens den resterende del omfatter øvrige daglige administrative opgaver.
Du bliver en vigtig støtte for både ledelsen og dine kolleger og får stor frihed til selv at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med hele organisationen, hvor hjælpsomhed, samarbejde og en uformel omgangstone præger hverdagen.
Dine primære opgaver og ansvarsområder:
· Kreditoransvarlig (afstemning, indgangsbog
· Daglig bogføring, kreditor- og debitorstyring
· Fakturering (på sigt) og opfølgning på udeståender
· Løbende økonomiopgaver og administrative rapporteringer
· Administrative ad hoc-opgaver
· Bidrage til struktur, optimering og udvikling af administrative arbejdsgang
· Styre udlejning af et af vores forretningsområder (komprimatorer)
o Fakturering på månedsbasis
o Lejeafstemning
o Oprettelse af lejekontrakter
· På længere sigt vil vi gerne lave backup med din kollega og derfor kan der suppleres med opgaver som:
Fakturering, løn, lagerstyring, forsendelser eller lignende
Din profil:
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, hvor økonomi og administration har været en naturlig del af din hverdag. Du arbejder struktureret, tager ansvar og motiveres af at skabe orden og overblik. Du trives i en konservativ produktionsvirksomhed, hvor vi udvikler os.
Vi lægger vægt på, at du:
· Har erfaring med bogholderi og daglige økonomiopgaver
· Har erfaring med ERP-systemer – gerne Axapta eller tilsvarende
· Arbejder selvstændigt og har sans for detaljen
· Er serviceminded og trives med mange kontaktflader
· Er en holdspiller med et positivt sind og et godt humør
· Har gode IT-kompetencer og lærer hurtigt nye systemer
Vi tilbyder:
Hos Micodan A/S bliver du en del af en sund og veldrevet virksomhed med korte beslutningsveje og en uformel kultur.
Du får et afvekslende job med stor selvstændighed og mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.
Vi tilbyder blandt andet:
· En spændende og alsidig stilling med stort ansvar
· Grundig introduktion og oplæring
· Et stærkt kollegialt fællesskab med hjælpsomme kolleger
· En uformel arbejdsplads med lang anciennitet
· Løn, pension og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer
Vil du med på holdet?
Du får base på vores domicil i Sørup ved Støvring – tæt på motorvejen.
Hos Micodan bliver du en del af en virksomhed, hvor kvalitet, ordentlighed og godt samarbejde er fundamentet for den måde, vi arbejder på.
Kan du se dig selv i rollen, så send dit CV som Word eller PDF mærket "MIC-ØKO" til job@varbergmanagement.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Varberg Management ApS, Jan Varberg på +45 51 51 54 22.
Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | VARBERG Management ApS Følg |
| Kontaktperson | Jan Fogde Varberg |
| Arbejdsadresse | Ledavej |
| Postnr.: | 9210 |
| Kommune | Rebild |
| Telefonnr. | 51515422 |
| jan@varbergmanagement.dk | |
| Ansøgningsfrist | 10/09/2026 |