Vi mangler ikke bare en lærer – vi mangler dig
Er du den lærer, eleverne glæder sig til at møde om morgenen – og den kollega, man håber sidder med ved bordet til teammødet?
Så læs videre.
På Stavnsholtskolen leder vi efter en lærer, der ved, at god undervisning handler om meget mere end tavler, bøger og årsplaner. Vi leder efter dig, der kan skabe stærke relationer, få fællesskaber til at vokse og samtidig få både elever og kolleger til at trække på smilebåndet.
For os hænger faglighed og trivsel uløseligt sammen. Derfor søger vi en lærer, der er nysgerrig på børnene, giver dem reel medbestemmelse og har blik for, hvad der får den enkelte til at lykkes – både fagligt og som en del af fællesskabet.
Kort sagt: Vi leder efter en lærer, der vil noget med børnene – og som vil noget sammen med os.
Du bliver en vigtig del af vores ungemiljø
Vi søger en uddannet lærer til vores 5. årgang og ungemiljø. Her får du mulighed for at sætte aftryk, der både kan ses og mærkes, og blive en del af et miljø, hvor det, vi gør sammen, har stor betydning for børnenes hverdag, læring og udvikling.
Som udgangspunkt følger lærerne deres elever til og med 9. klasse. Det giver mulighed for at opbygge stærke relationer, skabe kontinuitet og følge børnene gennem nogle af de vigtigste år i deres skoleliv.
Du bliver en del af et tæt teamsamarbejde på 5. årgang og samtidig en del af det større kollegiale fællesskab omkring vores ungemiljø. Vi tror på, at god skole skabes sammen. Derfor prioriterer vi samarbejdet og har blandt andet ugentlige teammøder på 1,5 time, hvor der er plads til både koordinering, faglige drøftelser og fælles udvikling.
Din fagkombination skal som minimum indeholde dansk eller matematik til udskolingen. Har du også HDS, kulturfag eller andre linjefag rettet mod udskolingen, bliver vi ekstra glade.
Hvem er du?
Vi håber, at du kan genkende dig selv i flere af disse beskrivelser:
Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig sammen med os – og at du brænder for at skabe en god skole for børnene.
Og hvem er vi?
Stavnsholtskolen er en skole med højt til loftet – både i vores læringsmiljøer og i måden, vi tænker skole på.
Vi ligger i naturskønne omgivelser med gode udearealer og rummelige læringsmiljøer. Men det, vi er allermest stolte af, er vores mennesker og vores fællesskab.
Vi har en høj medarbejdertrivsel, og vores elever fortæller os også, at de trives. I den seneste elevtrivselsmåling placerede vi os flot – både i Furesø Kommune og på landsplan. Det er da ikke så ringe 😉
Vores hverdag bygger på fem værdier:
Fællesskab – glæde – anerkendelse – nysgerrighed – dannelse.
Det er ikke bare ord på en væg. To gange om året sætter hele skolen særligt fokus på værdierne, og i hverdagen forsøger vi at lade dem leve i vores undervisning, vores samarbejde og den måde, vi møder børn og hinanden på.
Vi er omkring 580 elever og næsten 120 kolleger fordelt på vores almene skole, gruppeordning, vidtgående specialtilbud og fritidsdel for 0.–3. årgang.
Du bliver en del af en stor og engageret personalegruppe af lærere, pædagoger, vejledere og ledere, som hver dag arbejder for det samme: at børnene skal have en god skoledag og opleve, at de hører til.
Hvorfor vælge os?
Fordi vi faktisk godt kan lide at gå på arbejde – og godt kan lide hinandens selskab. Vi hjælper hinanden, griner sammen og tror på, at det bedste bliver skabt i det store VI. Og så har vi god kaffe.
Vi værner om det gode arbejdsmiljø – både i hverdagen og når vi mødes på tværs til fælles aktiviteter, tværsuger, personalearrangementer, sommerfest og julefrokost.
Skal vi mødes?
Hvis du kan mærke dig selv i det, du lige har læst, håber vi, at du har lyst til at søge.
Du behøver ikke være den perfekte lærer. Men du skal have lyst til børnene, fællesskabet og til at udvikle god skole sammen med andre.
Måske er det netop dig, vi mangler.
Praktisk information
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi holder løbende samtaler – så skynd dig at søge.
Du er meget velkommen til at besøge skolen inden du søger.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Christine på tlf. 7216 5678 eller på mail: crd1@furesoe.dk.
Da vi gerne vil fortælle om vores gode skole fra et medarbejderperspektiv er du også velkommen til at kontakte vores tillidsrepræsentant Lisa på telefon 22 72 30 36
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
| Firma | Furesø Kommune Følg |
| Kontaktperson | Christine Rud Winter |
| Kommune | Furesø |
| Telefonnr. | 72165678 |
| Ansøgningsfrist | 30/09/2026 |