32 timer pr. uge – ansættelse pr. 1. november 2026
Vil du være med til at skabe de bedste dage, når livet er allermest sårbart?
På Hospicegården Filadelfia er vi i en spændende udvikling. Vi udvider med to nye patientstuer og opnormerer derfor vores sygeplejegruppe.
Derfor søger vi to sygeplejersker, som har lyst til at blive en del af et engageret og tværfagligt fællesskab, hvor faglighed, nærvær og omsorg går hånd i hånd.
Hos os arbejder vi ud fra vores fælles vision: "I dag skal være god, hvis i morgen ikke findes." Det er mere end et slogan. Det er fundamentet for vores arbejde hver eneste dag. Vi ønsker at skabe et hospice fyldt med nærvær, musik, varme, latter, omsorg og stjernestunder – samtidig med, at der er plads til de svære samtaler om livet, døden og det, der betyder allermest.
Som sygeplejerske på Hospicegården bliver du en del af et hus, hvor relationer, tværfagligt samarbejde og høj faglig kvalitet er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.
Vi søger dig, som
Erfaring med palliation er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste er din interesse for området og lysten til at lære. Kendskab til Sundhedsplatformen er ligeledes en fordel, men ikke et krav.
Om Hospicegården
Fra november 2026 har Hospicegården plads til 14 patienter og deres pårørende.
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, læger, fysioterapeut, præst, sekretær, frivilligkoordinator, pedel, husassistenter samt omkring 30 frivillige. Vi har en flad ledelsesstruktur med stor medindflydelse og et stærkt fokus på samarbejde.
I en typisk vagt har du ansvaret for 2-3 patienter, hvor helhedspleje, symptomlindring og omsorg er i centrum. Patienterne tilbydes – ud over den daglige pleje og behandling – blandt andet massage, spabad, samtaler, ture i sansehaven, fællessang og mange andre aktiviteter, som er med til at skabe livskvalitet.
Vi uddanner sygeplejestuderende og bidrager aktivt til udviklingen af den palliative indsats gennem undervisning og tværfagligt samarbejde.
Vi tilbyder
Praktiske oplysninger
Der arbejdes i skiftende vagter á 8 timer. Du skal regne med 4-5 weekendvagter i en 12-ugers periode. Vi lægger vægt på fleksibilitet og dialog om vagtplanen, og du kender din arbejdsplan i god tid.
I det daglige refererer du til souschefen.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte souschef Mie Demant eller hospicechef Dorthe Pedersen på telefon 58 27 16 80.
Praktisk information
Startløn
Hospicegården Filadelfia er forpligtet til at oplyse om startlønnen for stillingen. Der oplyses grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst.
Startlønnen kan variere afhængigt af anciennitet, relevant erfaring og uddannelse.
Startlønnen for denne stilling udgør:
Udover startlønnen kan der være:
Ansøgning
Ansøgningsfrist: d. 14. september 2026
Ansættelsessamtaler: tirsdag d. 22. september 2026
Ansættelse: d. 1. november 2026
Vi glæder os til at høre fra dig – og til måske at byde dig velkommen på Hospicegården Filadelfia, hvor vi hver dag gør os umage for, at den sidste del af livet bliver levet med god lindring, værdighed, nærvær og livskvalitet.
| Firma | Hospicegården Filadelfia Følg |
| Kontaktperson | HR HR |
| Arbejdsadresse | Elmevej |
| Postnr.: | 4293 |
| Kommune | Sorø |
| fil-personale@filadelfia.dk | |
| Ansøgningsfrist | 14/09/2026 |