WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Adfærdsspecialist til Udvikling, Adfærd og Effekt
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Antal ledige jobs
1.187
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Adfærdsspecialist til Udvikling, Adfærd og Effekt
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Afløsere til natteamet på Lions Neurocenter
Lions Neurocenter - København
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykolog eller læge ved Stressreduktionsklinikken, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Sekretariatschef til at stå i spidsen for analyse og tværgående opgaver i Skatte- og Vækstministeriets departement
Skatteministeriet - København
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingschef til Stab i Skatte- og Vækstministeriets departement
Skatteministeriet - København
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Erfaren projektcontroller – vær med til drift og udvikling
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Medarbejdere til organisations- og ledelsesudvikling i Forsvarsministeriets departement
Forsvarsministeriet, Departementet - København
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Timelærer til undervisning på akademimodul Multikompleks præhospital praksis (paramediciner)
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Matematikunderviser søges til Grundforløb 1 Byggeri og håndværk på NEXT
NEXT Uddannelse København - København
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Jurister til juridisk kontor i Skatte- og Vækstministeriets departement
Skatteministeriet - København
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Leder til konsulentgruppen i Område Nord
Københavns Kommune - København

Adfærdsspecialist til Udvikling, Adfærd og Effekt

Har du erfaring med at analysere adfærd og omsætte adfærdsindsigter til konkrete løsninger? Er du skarp til kvalitative metoder og nysgerrig på, hvorfor mennesker handler, som de gør? Så er du måske vores nye kollega i analyseteamet i kontoret Udvikling, Adfærd og Effekt i Skattestyrelsen.

Bliv en del af et stærkt analysemiljø
Udvikling, Adfærd og Effekt er et udviklings- og analysekontor i Ekstern Kommunikation (EK) i Skattestyrelsen. Vores opgave er at levere og skabe adfærdsindsigter, der styrker udviklingen af Skattestyrelsens kommunikation, vejledning og digitale løsninger. Det gør vi med afsæt i data, adfærdsindsigt, adfærdsdesign og -analyser. Samtidig driver vi udviklingsprojekter, der styrker den samlede brugeroplevelse på tværs af Skattestyrelsens kanaler.

Du bliver en del af et analyseteam med både kvalitative og kvantitative kompetencer, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe et nuanceret billede af borgernes og virksomhedernes behov og adfærd. Her vil du primært beskæftige dig med det kvalitative arbejde.

Du får dygtige kolleger med kompetencer inden for analyse, adfærdsdesign, brugerindsigt og digital udvikling. Vi sparrer om opgaverne, deler viden og hjælper hinanden i hverdagen. For os er det vigtigt, at det er både fagligt spændende og rart at gå på arbejde. Samtidig tilbyder vi fleksibilitet og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Kontoret er er en del af afdelingen Ekstern Kommunikation, som har ansvaret for at udvikle, koordinere og vedligeholde Skattestyrelsens eksterne kommunikation og vejledning. Du kommer til at samarbejde tæt med kolleger på tværs af hele afdelingen. Dine analyser bliver et vigtigt grundlag for, at de øvrige kontorer kan udvikle stærke kommunikationsløsninger, der tager udgangspunkt i borgere og virksomheders reelle behov og adfærd.

Fra adfærdsindsigter til konkrete løsninger
Kernen i din rolle bliver at forstå, hvorfor borgere og virksomheder handler, som de gør – og at identificere, hvordan adfærden kan påvirkes. Det gør du gennem kvalitative undersøgelsesmetoder, som du omsætter til indsigter, der både kan kvalificere kommunikation, vejledning og digitale løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet at:

  • planlægge og gennemføre kvalitative undersøgelser, fx interviews, fokusgrupper og barriereanalyser, for at afdække målgruppers adfærd, motivation og barrierer
  • analysere adfærd og omsætte indsigter til konkrete anbefalinger og adfærdsdesign, der styrker kommunikation, vejledning og digitale løsninger
  • bidrage til udvikling og test af adfærdsbaserede løsninger og indsatser
  • facilitere workshops med inddragelse af brugere og kollegaer, fx i forbindelse med test af koncepter eller prototyper
  • samarbejde tæt med teamets kvantitative analytikere om at kombinere data- og indsigtskilder til et samlet billede
  • samarbejde med kollegaer på tværs af Ekstern Kommunikation om at udvikle indsatser med afsæt i bruger- og adfærdsindsigter
  • drive analyseprojekter fra problemafdækning og design af undersøgelsen til formidling af resultater og anbefalinger
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for fx kommunikation, antropologi, etnologi, psykologi, statskundskab, sociologi eller lignende – eller har opnået tilsvarende kvalifikationer gennem relevant erhvervserfaring.

Desuden forventer vi, at du:

  • har flere års erfaring med at arbejde systematisk med adfærdsanalyser og adfærdsdesign og kan omsætte adfærdsdesign til konkrete løsninger
  • har solid erfaring med kvalitative undersøgelsesmetoder, fx interviews, fokusgrupper og observationsstudier, og gerne flere års erfaring med at bruge dem til at skabe dyb indsigt i målgruppers adfærd
  • formår at omsætte kvalitativ indsigt til konkrete, handlingsorienterede anbefalinger
  • trives med at samarbejde tæt med både kvantitative analytikere og et udviklingsteam om at omsætte indsigt til løsninger
  • er god til at skabe relationer på tværs af en stor og kompleks organisation
  • er struktureret, selvkørende og motiveres af at finde løsninger på svære udfordringer
  • er klar til en arbejdsdag, hvor opgaverne kan skifte hurtigt, og hvor deadlines kan være korte
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest søndag d. 13. september 2026.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Christina Bøgh Løkkegaard på telefon 72 37 59 19.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 38. For kandidater, der går videre til 2. samtale, kan der indgå en logisk test og en personanalyse i rekrutteringsforløbet. 2. samtaler forventes afholdt i uge 39.

Tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer. Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Ansættelsesområdet vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Firma Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 Følg
Kontaktperson Christina Bøgh Løkkegaard
Arbejdsadresse Hannemanns Allé
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 72375919
Ansøgningsfrist 13/09/2026
Valgt stilling