WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingsleder med fokus på nærhed, faglighed og retning til Bygmarken, Hedensted
Region Midtjylland - Hedensted
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingsleder med fokus på nærhed, faglighed og retning til Bygmarken, Hedensted
Region Midtjylland - Hedensted
Ansøgningsfrist: 05/09/2026
favourite-job-icon
Vil du lære at sælge og booke møder?
TMPO ApS - Silkeborg

Afdelingsleder med fokus på nærhed, faglighed og retning til Bygmarken, Hedensted

Har du stor erfaring med borgere med udviklingshandicap? Vil du være en del af et botilbud, hvor udvikling, faglighed og nærledelse er i fokus? På Bygmarken i Hedensted står du som afdelingsleder i spidsen for en samling engagerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel for voksne med udviklingshandicap. Her får du indflydelse, mening og et fællesskab, som løfter i flok.

Hvad kan du få hos os?

  • Et meningsfuldt lederjob i et højt specialiseret og værdibaseret miljø 
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede medarbejdere og ledere 
  • Indflydelse på udvikling, kvalitet og retning 
  • Et arbejdsmiljø med plads til både faglighed og menneskelighed 
  • Introduktionsforløb og løbende ledersparring

Bygmarken er et højt specialiseret døgntilbud til borgere med udviklingshandicap. Vi har plads til 15 skønne, voksne borgere med meget forskellige udfordringer, hvor vi bl.a. arbejder med autisme, epilepsi og demens. Vi er cirka 50 medarbejdere, to afdelingsledere og en tilbudsleder, der har det overordnede ansvar for Bygmarken.

Bygmarken er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA). Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne borgere med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed.

På Bygmarken vægter vi høj faglighed, ordentlighed og samarbejde. Vi er sammen om at løse kerneopgaven og vi har et fælles ansvar for at løfte den opgave. Vi arbejder systematisk med læring og udvikling med afsæt i data, erfaringer og refleksion over praksis, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Et lederjob med mening og indflydelse

Som afdelingsleder på Bygmarken får du det ledelsesmæssige ansvar for flere personalegrupper og i alt omkring 25 medarbejdere. Din opgave er at lede gennem faglig sparring, tydelig kommunikation og nærvær i hverdagen. 

Vi lægger vægt på værdibaseret ledelse, hvor faglighed, det gode arbejdsmiljø og drift er faste pejlemærker for din tilgang til ledelse. Som leder på Bygmarken er du både med til at sætte retning for hele tilbuddet og dine egne personalegrupper, ligesom du er tæt på medarbejdere og borgere. 

I hverdagen bliver du understøttet af Bygmarkens arbejdstidsplanlægger og AC-medarbejder. Du refererer til tilbudslederen, som er en del af områdeledelsen i Specialområde Udviklingshandicap (SUA).

Du bliver en del af en ledergruppe, der:

  • Er professionelle og ambitiøse med en uformel tone og humor
  • Har høj grad af psykologisk tryghed og prioriterer det i det daglige arbejde

Vi er på jagt efter dig, der:

  • Har bred erfaring med området inden for udviklingshandikap, gerne med kendskab til autisme
  • Har kendskab til kriminalpræventive indsatser og domme
  • Vil være tæt på både fagligheden og medarbejderne
  • Kommunikerer tydeligt, skaber tillid og følgeskab 
  • Kan oversætte strategi til meningsfuld praksis for medarbejderne 
  • Vil fællesskabet og fremstår autentisk og tillidsfuld
  • Hviler i dig selv og kan navigere roligt i komplekse og konfliktfulde situationer 
  • Er indstillet på at være ny og nysgerrig i en periode
  • Er klar på at tage en relevant ledelsesuddannelse
  • Har en relevant faglig baggrund, gerne som pædagog

Praktisk information

  • Ansøgningsfrist: 9. september 2026.
  • Tiltrædelse: 01.11.2026 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette, som passer ind i vores fællesskab.
  • Samtaler forventes afholdt onsdag 16. september.
  • Du indgår i turnus med at være bagvagt uden for almindelig arbejdstid.

Du får løn i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation på området. 

Vi er en røgfri arbejdsplads på alle matrikler, og vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse. Vi forventer, at du har kørekort og adgang til bil.

Du kan læse hele funktionsbeskrivelsen her samt SUA's ledelsesgrundlag her.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Jimmy Riberholdt på tlf. 27 28 25 72.

Du kan læse mere om Bygmarken og SUA på: www.sua.rm.dk.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Jimmy Kai Erling F Riberholdt
Kommune Hedensted
Telefonnr. 27 28 25 72
Ansøgningsfrist 09/09/2026
Valgt stilling