WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Ernæringsassistent eller medarbejder med relevant baggrund søges til kantinen på Lemvig Rådhus
Lemvig Kommune - Lemvig
Antal ledige jobs
0
Vi fandt desværre intet match

Din søgning gav desværre ikke noget resultat.

Forslag:

  • Prøv at søge flere job-titel indenfor samme fagområde
  • Lav en fritekstsøgning, så du kan søge i både job-titel og beskrivelsen
  • Søg indenfor et større geografisk område
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
Midtbyen søger en pædagog til et barselsvikariat
Bostedet Kærvang – Midtbyen - Morsø

Ernæringsassistent eller medarbejder med relevant baggrund søges til kantinen på Lemvig Rådhus

Ernæringsassistent eller medarbejder med relevant baggrund søges til kantinen på Lemvig Kommunes Rådhus

Brænder du for at lave velsmagende mad og yde god service? Trives du i en hverdag med varierede opgaver, hvor du både arbejder selvstændigt og som en del af et team? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en ernæringsassistent eller en med anden relevant uddannelse og erfaring til en fast stilling på 30 timer ugentligt, som primært ved være i kantinen på Lemvig Kommunes Rådhus, men også en del af teamet i Lemvig Centralkøkken.

Om stillingen

Kantinen på rådhuset servicerer kommunens medarbejdere og gæster med morgenmad, frokost, mødeforplejning og andre arrangementer. Kantinen er Rådhusets hjerte og vi lægger vægt på god kvalitet, høj service og et varieret udvalg af mad.

Rotation i arbejdsopgaverne er en naturlig del af arbejdet, så du får mulighed for at lære nye funktioner og være med til at skabe et fleksibelt og stærkt køkken.

Du vil også indgå i samarbejdet mellem Rådhuskantinen og Lemvig Centralkøkken. Det betyder, at du både får opgaver i kantinen og mulighed for at arbejde med produktion af køle- og vakuummad til kommunens ældre borgere, hvor målgruppen og opgaverne er anderledes. 

Stillingen giver derfor en varieret hverdag, hvor du får mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil i forskellige dele af køkkenproduktionen.

Teamet i kantinen består af 2, udover dig. Derudover vil du få 10 kollegaer fra Centralkøkkenet og en masse andre på Rådhuset.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Tilberedning og anretning af mad i kantinen
  • Produktion af mødeforplejning
  • Bestilling og varemodtagelse
  • Egenkontrol og overholdelse af fødevarehygiejne
  • Oprydning og rengøring efter gældende retningslinjer
  • Deltagelse i opgaver i centralkøkkenet efter behov

Vi forventer, at du

  • Har en relevant faglig uddannelse, f.eks. som ernæringsassistent, eller anden relevant baggrund inden for køkken- og fødevareområdet
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Har fokus på kvalitet, service og god hygiejne
  • Trives i en hverdag med skiftende opgaver

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med variation i arbejdsopgaverne
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
  • En arbejdsplads, hvor kvalitet og service er i centrum

Arbejdstid

Arbejdstiden vil primært være dagvagter på hverdage i tidsrummet kl. 06.30-15.00. Der kan dog forekomme enkelte dage med andre mødetider.

Yderligere oplysninger

Har stillingen vakt din interesse, eller ønsker du at besøge kantinen og se arbejdspladsen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Centralkøkkenet og Rådhuskantinen Gitte Hyldal Gade, på telefon 96 63 15 60.

Ansøgningsfrist: 28. september 2026

Ansættelsessamtaler: Uge 41, 2026

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde vores nye kollega velkommen. 🍽️🌱

Vi gør opmærksom på at Lemvig Kommune har tobaksfri arbejdstid.

Løn

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og Lemvig Kommunes lønpolitik. 

Er du uddannet ernæringsassistent vil startlønnen for en fuldtidsansat ernæringsassistent udgøre kr. 28.034,06 pr. måned + pension.

Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, vil lønniveauet blive oplyst forud for ansættelsessamtalen.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 28-09-2026.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Firma Lemvig Kommune Følg
Kontaktperson Tina Vindelev
Kommune Lemvig
Telefonnr. 96631181
Ansøgningsfrist 28/09/2026
Valgt stilling